Spørg Bolius

Firmaet er lukket - hvem hæfter for fejl?

Hej.

Min håndværker har afleveret et ellers flot tag for 2 år siden, på en et plans villa. Jeg har en smule fugt skader som vokser, og tagplader der ikke går langt nok ud i tagrenden. Håndværkeren var en enkeltmandsvirksomhed og var ikke medlem af nogen form for byg-garantier eller lignende og firmaet er lukket, jeg kan ikke komme i
kontakt med dem. Er jeg dårlig stillet, eller er der nogen form for hjælp at hente?

Mvh Kristian

Hej Kristian

Det er jeg ked af at høre.

I det tilfælde er der reelt ikke så meget at komme efter. Og så må du typisk selv til lommerne, og hyrer et andet firma til at udbedre manglerne.

I nogle tilfælde kan man gå efter tømrermesteren selv, altså ham personligt, hvis firmaet var personligt eget.

Det kan være lidt hårdt, men det ses. Hertil ville jeg forhøre mig om hos en advokat. Man skal i den grad vælge sine kampe her, men det kan være en mulighed.

Advokaten vil typisk bede dig om at få en byggesagkyndig til at skrive et notat om manglerne og følgeskaderne, samt komme med et estimat over hvad det koster at udbedre.

Er det under 50.000 kr. kan sagen evt. køres som en “småsag” hos den lokale byret.

Jeg håber I kan bruge mit svar. Held og lykke med det.   

Med venlig hilsen

Kilder, henvisninger og metode

Spørg Bolius: Dette er et brevkassesvar fra Videncentret Bolius’ gratis brevkasse. Her kan alle stille et spørgsmål om deres bolig. Emnet undersøges og besvares af en uvildig fagekspert med ekspertise på netop det emne. Spørg Bolius her.

Alle bidragsydere:

  • Morten Mathiasen, ekstern fagekspert

Aktuelt på forsiden

Vis resten af forsiden