Spørg Bolius
Fandt skimmelsvamp bag den gamle opvaskemaskine - hvordan undgår vi det fremover?
Kære Bolius.
Fik for 20 år siden nyt køkken og fik for første gang installeret en ny integreret Miele opvaskemaskine. Den var installeret med bagsiden ud mod ydervæg og med lukket sokkel. Rørføringen gik ind i naboskab og tilsluttet under vasken.
Efter julen 2022 fik vi en ny opvaskemaskine. Ved udtagning af den gamle konstaterede vi stort tilstedeværelse af skimmelsvamp på ydervæggen. Tilsyneladende ingen utætheder fra opvaskemaskinen.
Hvordan kan vi komme af med det problem og hvordan undgår vi det i fremtiden ?
Kan det være godt at få en ventilationsrist i soklen, som vi har i soklen under køleskabet ?
På forhånd tak og ikke den julegave vi havde ønsket.
Venlig hilsen Mogens L
Hej Mogens
Det var da træls. Men ja, det kunne godt tyde på, at det har været lidt for tæt omkring denne opvaskemaskine, og at der ikke er blevet “ventileret” nok omkring denne.
Der kunne også være andre ting galt, såsom kuldebroer eller lignende i ydervæggen, som gør at der dannes mere kondens her. Men jeg tror nu mere på, at det er uformningen af opvaskemaskinen, så må have kastet en del damp ud her, som så er blevet fanget der.
Se at få renset det ned, og så se om I ikke kan sørge for at holde bedre afstand ind mod, og sikre en bedre ventilation omkring opvaskemaskinen fremadrettet.
Prøv evt. at forhøre jer nærmere hos Miele eller anden leverandør af den nye opvaskemaskine.
Til at rense ned kan I med fordel bruge Protox Hysan eller lignende.
I kan så videre overveje at lave en forebyggende behandling med Protox Skimmel, som modvirker skimmelvækst fremadrettet.
Med venlig hilsen