Få styr på frøene til foråret: Det kan du læse på frøposerne

Det er en god idé at sætte sig ind i krav og egenskaber for de frø, du gerne vil så i din have. For selvom man kan sige mange generelle ting om forspirring, udplantning og placering af fx agurk, så kan der være forskel på de forskellige sorters krav. 

Nogle trives fx bedst i et lunt drivhus, mens andre sorter sagtens kan stå på friland i køkkenhaven eller i en krukke på terrassen. 

Så tjek frøposen, og kom godt fra start. Her er en guide til fem punkter på frøposens bagside. 

1. Slægt, art og sort

Der bør altid stå hvilken art eller sort du har med at gøre. Ofte vil der både stå det latinske navn, samt et givet navn på fx dansk, svensk eller engelsk, afhængigt af producenten. Nogle producenter oversætter navnene til dansk, hvor andre ikke gør. 

Både danske og udenlandske navne kan snyde lidt, så det er ofte en god idé lige at bide mærke i det latinske navn. Fx er Newzealansk spinat ikke en egentlig spinat og tilhører en helt anden plantefamilie end den almindelige spinat, og har derfor andre krav og egenskaber. 

2. Egenskaber

En plantes egenskaber kan fx være højden, blomsterfarve eller smagen af frugten. Men egenskaber kan også være om planten er et- to- eller flerårig, om blomsterne dufter, om hele eller dele af planten er giftig eller om den er særlig bi- og insektvenlig. Og så kan det også være en egenskab om planten egner sig som snitblomst, hvilket jo er vigtigt, hvis man ønsker at anlægge en skærehave.

3. Krav

For at få det bedste ud af de frø du sår, er det vigtigt at kende til hvilke krav den enkelte plante stiller. Både under og efter fremspiring. Det kan fx være krav til lysforhold, temperatur og jordtype, men også om planten kræver opbinding, støtte og hvor meget plads den kræver for at udvikle sig optimalt. Der er fx meget stor forskel på kåls pladskrav afhængigt af sort. 

Der kan også være en indikation på om frøene kræver forspiring, fx i et minidrivhus, eller om frøene kan sås direkte på voksestedet. Forspiring er ikke nødvendigt for alle planter, men med nogle arter er det nødvendigt, hvis planterne skal nå at blomstre eller modne inden sæsonen er slut. 

Der vil også ofte stå hvor dybt frøene skal sås, eller om de overhovedet skal dækkes med jord. Nogle frø kræver nemlig lys for at spire, og dækkes de med vækstmediet, risikerer man at frøene går til. 

Endeligt kan der være en beskrivelse af om planten skal gro i drivhus, eller om den kan stå på friland. Dette er ikke ligegyldigt, da planter der kræver drivhus ofte har et større krav til høje temperaturer. 

4. Kalenderen

For at give dine frø en god start, er der ofte en lille kalender eller tidsangivelserne på frøposen. Den beskriver hvornår det er optimalt at så frøene, og om de kræver forspiring og hvornår du kan forvente at høste eller nyde de blomstrende planter. 

For nogle planter vil der være angivet både et tidspunkt for forspiring, men også et tidspunkt for direkte såning. Det gælder for de planter der sagtens kan nå at spire, blomstre og eventuelt sætte frugt inden for en normal dansk havesæson. Forspiringen er her bare en måde at tyvstarte på, så man kan strække sæsonen og få et tidligere afkast. 

For nogle planter er det godt at vide hvor længe frøet er om at spire, dette vil ofte være beskrevet eller vist i antal dage. 

Vær opmærksom på at tidsangivelserne kan variere afhængigt af hvor dine frø kommer fra. Er de købt hos en udenlandsk producent kan angivelsen være misvisende hvis den fx er beregnet til et andet klima. Kig derfor også efter temperaturangivelserne. 

Husk at kalenderen kun er en anbefaling, der findes mange forskellige måder at dyrke på, og under forskellige forhold, kan man afvige fra tidsangivelserne. 

5. Andet du kan læse af frøposen

Du kan også på frøposerne se, hvor mange planter der er frø til, og ofte vil der stå en udløbsdato. Frøene kan ofte holde sig længere, men det er producentens garanti at de som minimum er spiringsdygtige inden for denne dato, hvis de har været opbevaret korrekt. 

Nogle plantenavne er angivet med F1 eller F2. Dette angiver helt kort om det er første eller anden generationsfrø efter en kontrolleret krydsning af to forskellige arter eller sorter. F1 planter, er ikke det man kalder frøstabile. Dvs tager man frø fra planterne og sår dem, vil det ikke give den samme sort.