Spørg Bolius
Er kondenserende oliefyr tilladt når jeg bor på landet - der er ikke adgang til hverken gas eller fjernvarme?
Til Bolius
Er ikke kondenserende Baxi oliefyr tilladt. Jeg bor langt ude på landet, hvor jeg hverken kan få gas eller fjernvarme.
Venlig hilsen Børge A
Hej Børge A
Et oliefyr er en af de muligheder man har, når bor i et område hvor fjernvarme eller gas ikke er muligt. Så det er tilladt, når man har det i et eksisterende hus.
Oliefyr (og gasfyr) skal dog udfases inden 2050, som en del af den ’grønne omstilling’ og hvad vi har forpligtet os til over for EU. Udover en sløjfning vil mindske CO2 udledningen, er det også en ”dyr” varmekilde. Her er en varmepumpe et rigtig godt alternativ. Læs mere her: Fordele og ulemper ved varmepumper
Skulle du være interesseret i at skifte oliefyret til en varmepumpe eller lave andre energiforbedringer i huset, er det muligt at søge staten om tilskud i en nylig lanceret tilskudsordning. Læs mere her: Ny pulje til energiforbedringer: Det kan du få tilskud til
Med venlig hilsen