Spørg Bolius

Er fibercement bæredygtigt?

Hej Bolius

Jeg skal have lagt nyt tag på mit 70’er-hus og vil gerne tage et bæredygtigt valgt. Min lokale tømrer anbefaler et fibercementtag, men jeg er i tvivl om det er et bæredygtigt valg.

Nogle steder på nettet står der, at det er bæredygtigt, i det pladerne kan genbruges til at fremstille nye plader. Men er det rigtigt, og gælder det alle mærker af fibercement?

Jeg håber meget, I kan hjælpe mig.

Mvh Rasmus

Hej Rasmus,

Et bæredygtigt valg vil være at vælge den løsning, hvor der bruges så lidt materiale over så lang en periode som mulig. Forklaring følger her:

Fx har selve tagbelægningen med fibercementplader en levetid på 20-30 år, hvor et tag med vingetegl og fast undertag har en levetid på 80-100 år. Taget med fibercementplader skal altså udskiftes 3-4 gange, før taget med vingetegl skal.

Ydermere skal selve pladerne på taget med fibercementplader på nuværende tidspunkt deponeres, hvor vingeteglene for en stor del kan genbruges, da der stadig er masser af levetid tilbage. Selvom der bliver udviklet på at genbruge fibercementplader mere, ændrer det ikke på levetiden og antallet af gange, det skal udskiftes.

Så gode materialer med en lang levetid er vejen frem.

Jeg håber, mit svar kan bruges og gør nemmere at træffe et bæredygtigt valg.

God fornøjelse med projektet.

Læs mere: Bæredygtige byggematerialer

Læs mere: Nyt tag til parcelhuset

Læs mere: Tagformer på huse - fordele og ulemper

Læs mere: Tag med bølgeplader af fibercement

 

Med venlig hilsen

Kilder, henvisninger og metode

Spørg Bolius: Dette er et brevkassesvar fra Videncentret Bolius’ gratis brevkasse. Her kan alle stille et spørgsmål om deres bolig. Emnet undersøges og besvares af en uvildig fagekspert med ekspertise på netop det emne. Spørg Bolius her.

Alle bidragsydere:

  • Henrik Bisp, fagekspert

Aktuelt på forsiden