Bruger du en indendørs trælim til udvendige projekter, skal du ikke regne med, at den holder ret længe.
I videoen her forklarer tømrer Henrik Læssøe om tre typer trælim, og hvor de hver især kan bruges.
De tre typer trælim er:
- Indendørstrælim passer til arbejde indendørs og kan ikke tåle vand. Den kan bruges til gerigter rundt om døren, fodpaneler og alt andet, du laver indendørs.
Kig efter miljømærkerne
Når du køber lim, kan du kigge efter miljømærkerne. Der findes flere limtyper på markedet med fx Svanemærket og Ecolabel, hvilket giver dig mulighed for at vælge et produkt, der er bedre for dig under arbejdet med limen og samtidig skåner miljøet.
- Udendørstrælim kan bruges til udendørsarbejde. Efter du har brugt udendørstrælim, er det vigtigt at behandle træet. Det kan være med maling, da limen ikke tåler, at der står vand ovenpå.
- PU trælim bruges også udendørs, men den er mere hårdfør end undendørstrælimen. Den behøver ikke en malerbehandling, men kan med fordel behandles med olie.
Har du en arbejdsopgave udendørs, som du tænker, du kan klare med indendørslim, så lad være. Indendørslimen vil gå fra hinanden, og så står du med dobbeltarbejde, når du skal til at lime igen - denne gang med den rigtige lim, nemlig udendørstrælimen eller PU trælim.