Spørg Bolius

Epoxy på kældergulv?

Vi får lagt varme i gulvet i vores kælder. Huset er fra 1957.

Vi havde egentlig regnet med at skulle have epoxy-gulv, men nu har flere rådet os til ikke at lægge det i kælderen, da det kan tage skade af fugt og ikke kan ånde. Findes der et alternativ?

Kan man bruge betongulvet eller er det bedre at vælge fliser?

Bedste hilsner Louise

Hej Louise,
Hvis I har fået lavet et nyt isoleret kældergulv, kan jeg ikke se noget i vejen for at overfladen kan behandles med epoxy.
Har I omvendt ikke isoleret kældergulvet efter gældende anbefalinger, men kun støbt et nyt betongulv, er der risiko for at fugt kan trænge op, og derfor bedst at beholde det råt eller lægge fliser, så fugten kan frigives.
 
Tag eventuelt kontakt til et firma, der laver epoxygulve og få deres anbefalinger, på baggrund af kendskab til den komplette opbygning.

Med venlig hilsen

Kilder, henvisninger og metode

Spørg Bolius: Dette er et brevkassesvar fra Videncentret Bolius’ gratis brevkasse. Her kan alle stille et spørgsmål om deres bolig. Emnet undersøges og besvares af en uvildig fagekspert med ekspertise på netop det emne. Spørg Bolius her.

Alle bidragsydere:

  • Henrik Bisp, fagekspert

Aktuelt på forsiden

Vis resten af forsiden