Spørg Bolius

Behandling af kældergulv

Murermesterhus fra 1942 med (pletvis) opstigende fugt i gulvet.

Hvilke muligheder er der så for at få et pænt, holdbart, slidstærkt gulv? Vi er frarådet epoxy og mikro cement. Vi skal ikke have klinker.

Gulvet er cement med tre lag gammel maling, slidt af i større områder. Det øverste lag er forkert maling der bobler op og nemt kan skrabes af. Vi har gasfyr og radiatorer i kælderen.

Overvejer en form for ventilation også.

Mvh Bente

Hej Bente

At den eksisterende maling bobler, er et tydeligt tegn på, at der er fugt nede fra, som ikke kan frigives. Der skal omvendt behandles med en diffusionsåben maling/epoxy, som sikrer at fugten kan afgives. Inden da skal I dog have slebet den gamle maling væk. 

Og så vil jeg kraftigt anbefale, at I får etableret en form for mekanisk udluftning. Kældre i ældre huse vil altid være udsat for fugt i en eller anden grad, hvorfor udluftning/ventilation altid anbefales.

Med venlig hilsen

Kilder, henvisninger og metode

Spørg Bolius: Dette er et brevkassesvar fra Videncentret Bolius’ gratis brevkasse. Her kan alle stille et spørgsmål om deres bolig. Emnet undersøges og besvares af en uvildig fagekspert med ekspertise på netop det emne. Spørg Bolius her.

Alle bidragsydere:

  • Henrik Bisp, fagekspert

Aktuelt på forsiden

Vis resten af forsiden