Spørg Bolius
Epoxy gulv i bad - kan det fjernes eller kan der lægges fliser ovenpå?
Hej Bolius
Jeg har noget der hedder "Ding Dong Epoxy" på badeværelsegulvet i min nye lejlighed. Kan det fjernes og hvordan, eller kan man lægge fliser over det ?
venlig hilsen Johnna
Hej Johnna
Denne type gulvs gode egenskaber mod slid og skader, har sin bagside af medaljen når det skal af, for det kan være rigtig svært.
Sådan et gulv kan du kun få af med en grov slibning. Der findes også behandlinger som beskriver diverse syreafrensninger, men der skal rigtig kradse syrer til, så det må jeg på det kraftigste advare imod(!)
Ved grovslibning mener jeg ikke sandpapir, som sådan, men nærmere diamantslibere etc. hvilket heller ikke lige kan beskrives som et gør-det-selv arbejde. Der findes forskellige typer slibeværkstøjer, at man kan prøve sig frem, lige fra groft sandpapir på en rondelsliber, til kopslibere med diament”klinger”.
Og ellers, hvis overfladen er intakt og god, så kan du godt lægge klinker oven på laget. Det skal dog vurderes hvor stærkt underlaget er. Herunder, om det er intakt nok til at kunne blive betragtet som decideret vådrumsmembran. For ellers skal du som minimum have lagt en godkendt vådrumsmembran oven på. Og her er det vigtigt, at den nye membran kan hæfte ovenpå ding dong epoxyen.
Held og lykke med det.
Med venlig hilsen