For at spare på olien gennemførte staten en række restriktioner, bl.a. de bilfrie søndage. De eksisterede fra november 1973 til februar 1974. Foto: Scanpix
Det er ikke første gang, at vi står over for en energikrise, hvor vi forbereder os på en kold vinter med høje priser og forsyningsusikkerhed. Mange husker i dag stadig 1973 som året, da oliekrisen ramte Danmark. Prisen på olie røg voldsomt i vejret, og der var også knaphed på ressourcerne.
– Krisen blev især udløst af Yom Kippur-krigen i Mellemøsten, hvor olie blev brugt som et politisk våben. Der var et massivt pres på olieforsyningen mod Vesten, og prisen på olie blev firedoblet. Krisen ramte så hårdt, fordi 90 procent af Danmarks energiforsyning dengang kom fra olie, fortæller dr.phil. i historie på Aalborg Universitet Mogens Rüdiger.
Derudover ramte oliekrisen landet på et tidspunkt med stor økonomisk usikkerhed.
– I 1970’erne havde vi stort underskud på betalingsbalancen, og oliekrisen var den berømte dråbe, der fik bægret til at løbe over. Der var tendenser til inflation i samfundet, og så kom der automatisk lønstigninger, hvilket gav endnu mere inflation – det var skruen uden ende. Oliekrisen var derfor med til at udløse en dyb samfundsøkonomisk krise, fortæller direktør for Boligøkonomisk Videncenter Curt Liliegreen.
Dårligt isolerede boliger
Når det kom til danskernes boliger, ramte oliekrisen også et sårbart område. Omkring 60 procent af privatboligerne var opvarmet med oliefyr, og boligerne var bygget anderledes.
– De fleste boliger var slet ikke isoleret på samme måde som nu. Mange havde også stadig vinduer med kun en enkelt rude eller termoruder, der ikke kan sammenlignes med nutidens ruder. Man lukkede af til rum som køkken og soveværelse, hvor man ikke havde varme på. Før oliekrisen fyrede man op uden særlig tanke på forbruget, fordi der var masser af relativt billig energi. Men med højere priser og forsyningskrise stod mange danskere pludselig med en bolig, der var alt for dyr at varme op, fortæller fagekspert og arkitekt Tine Nielsen fra Videncentret Bolius.
Bilfrie søndage
For at dæmme op for krisen indførte skiftende regeringer fra efteråret 1973 en række tiltag og kampagner. I første omgang handlede det om at nedsætte forbruget af olie.
– For at begrænse bilkørslen blev hastigheden sat ned til 60 km/t i byerne og til 80 km/t uden for byerne. Derudover er det mest kendte tiltag nok de bilfrie søndage, hvor det blev forbudt at køre som privatbilist om søndagen, fortæller Mogens Rüdiger fra Aalborg Universitet.
Selve forsyningskrisen varede kun til foråret 1974, men de høje oliepriser og den dårlige samfundsøkonomi var der for at blive. Derfor indførte regeringen en række økonomiske tiltag, fortæller Curt Liliegreen fra Boligøkonomisk Videncenter.
– Der blev blandt andet indført et midlertidigt prisstop på en række varer, og man greb ind over for udbytter og avancer hos virksomheder. Derudover fik danskerne påtvunget en bunden opsparing i banker og sparekasser, fortæller projektdirektør Curt Liliegreen, og han tilføjer:
– Men så begyndte arbejdsløsheden at stige i samfundet, og for at sætte mere gang i væksten blev der blandt andet sat skub i offentlige anlægsarbejder. Så tingene hang ikke helt sammen, og det var ikke den mest stabile situation.
Krisen satte varige spor
På den længere bane ændrede oliekrisen en række områder for altid.
– Man fandt ud af, at det var nødvendigt at føre en flerstrenget energipolitik, og det holder man stadig i hævd. I første omgang blev naturgasnettet voldsomt udbygget, og fjernvarme blev mere udbredt i storbyerne. På længere sigt har vi jo så også fået nye energiformer som vind, sol og varmepumper, fortæller Mogens Rüdiger.
Der begyndte også at komme fokus på energiforbedringer i boligerne.
– Hele tanken om energiforbrug kom af oliekrisen. Fra offentlig side blev kravene i bygningsreglementet løbende skærpet i forhold til isolering, tæthed og energiforbrug. Samtidig så vi en ændring i byggestilen, hvor man blandt andet i 1980’erne ser flere boliger med små vinduer mod nord for at holde bedre på varmen, fortæller Tine Nielsen fra Videncentret Bolius.
Vi er bedre rustet i dag
Selvom der er klare paralleller mellem 1970’ernes oliekrise og nutidens energikrise, er vi bedre rustet i dag.
– Godt nok tales der om høj inflation i dag, men vi kommer fra en periode med tæt på nul inflation, så situationen er slet ikke så sårbar som i 70’erne. I dag følger lønstigningerne heller ikke automatisk med inflationen, og det giver god mening samfundsøkonomisk, fortæller Curt Liliegreen.
Ifølge Mogens Rüdiger fra Aalborg Universitet er vi energimæssigt heller ikke så afhængige af én kilde. Samtidig kan vi ifølge Tine Nielsen fra Videncentret Bolius bedre holde varmen i boligerne.
– Vi har tætte huse og isolering samt effektiv udnyttelse af varmen. Bedre byggematerialer betyder også, at man kan have store glaspartier med energiruder, hvor solens varme udnyttes uden at give varmetab.
