Spørg Bolius

Ejerlejlighed, kan generalforsamling vedtage større altaner til alle uden at stuelejligheder får lignende muligheder?

Hej Bolius

Vi er en ejerforeningen bestående af 20 lejligheder. I dag har lejlighederne fra 1.-4. sal gamle altaner. På en generalforsamling er det besluttet, at disse lejligheder skal have nye altaner for egen regning.

Men samtidig er det besluttet, at stuelejligheder (4 stk.) ikke må få et tilsvarende gode (altan eller udgang til en fælles have).

Kan det være rigtigt, at et flertal kan beslutte goder til sig selv og samtidigt forhindre andre beboere i at få adgang til et værdigode som en udgang? Disse udgange vil på ingen måde generer beboerne fra 1.-4. sal, og omkostningerne afholdes af stuelejlighederne selv.

De nye altaner, som er væsentlig større end de gamle, vil reducere lysindfaldet i stuelejlighederne. Kan man bare lade hånt om det?

mvh Stig

Svar

Hej Stig.

I en ejerforening gælder der, ligesom i alle andre foreninger, et såkaldt ligebehandlingskrav.  Det vil sige, at du (og de øvrige berørte ejere) principielt kan påberåbe dig/jer beslutningens ugyldighed, såfremt generalforsamlingen umiddelbart har truffet en beslutning, som tilgodeser enkelte ejere frem for andre.

Der skal med andre ord kunne påvises et sagligt grundlag for at legitimere en foreningsbeslutning, som stiller enkelte ejere bedre end andre.

I retspraksis har der eksempelvis været en situation, hvor én ejer - uden saglig grund - fik frataget sin ret til at parkere. Denne forskelsbehandling var ikke sagligt begrundet. Endvidere kan der henvises til en sag, hvor en grundejerforening valgte at betale for, at enkelte ejere havde fået slået hul i deres tag. Dette fandtes også at være i strid med ligebehandlingskravet, idet foreningen skulle varetage almene hensyn for alle ejere, og ikke alene for de berørte ejere.

Ud fra din beskrivelse kan jeg ikke foretage en endelig vurdering af, om der måtte være en saglig begrundelse for det, der i øvrigt kunne lyde som en form for forskelsbehandling.

Problemet er imidlertid, at generalforsamlingens beslutning som klart udgangspunkt skal indbringes for domstolene, såfremt beslutningens gyldighed skal anfægtes. Det kan være en meget langstrakt (og potentielt også bekostelig) proces at gennemføre en sådan retssag, såfremt generalforsamlingen ikke vil anerkende, at den trufne beslutning er ugyldig.

I besvarelsen har jeg i øvrigt forudsat, at der ikke er taget særskilt stilling til en problemstilling som denne i vedtægterne.

 

Med venlig hilsen

Kilder, henvisninger og metode

Spørg Bolius: Dette er et brevkassesvar fra Videncentret Bolius’ gratis brevkasse. Her kan alle stille et spørgsmål om deres bolig. Emnet undersøges og besvares af en uvildig fagekspert med ekspertise på netop det emne. Spørg Bolius her.

Alle bidragsydere:

  • Nikolaj Wessel Tromborg, advokat

Aktuelt på forsiden