Spørg Bolius

Ejerforening - vedtægterne ikke overholdt ved beslutning, hvad kan jeg gøre?

 

Kære Bolius

Jeg bor i en ejerforening med 120 ejere/medlemmer. Hvad gør jeg, når man på en ordinær generalforsamling med 33 og 34 stemmer beslutter

1: at lave en ombygning og renovering til 2-3milion kr. 2: at sælge hele vores maskinpark?

I foreningens vedtægter har vi et punkt, der er enslydende med normalvedtægternes §2 stk.4 som siger at der skal 2/3 af alle ejere til at beslutte det omtalte.

Bestyrelsens siger at alle regler er overholdt, hvilket jeg ikke er enig i, og finder ombygningen unødvendig.

Med venlig hilsen og på forhånd tak.

 

Kære Per L

Ud fra dine oplysninger, er jeg umiddelbart helt enig i, at kravet om flertal, som det er beskrevet i normalvedtægtens § 2, stk. 4, og som din ejerforeningen har gentaget i sine vedtægter, finder anvendelse.

Her er det et krav, at flertallet udgør 2/3 af alle ejere, både efter antal som fordelingstal. Er dette ikke opfyldt, kan forslaget dog alligevel vedtages, hvis 2/3 af de på generalforsamlingen repræsenterede medlemmer stemmer for og hvis der på ny, og indenfor 8 uger, afholdes en ekstraordinær generalforsamling, hvor der igen opnås 2/3 flertal blandt de repræsenterede medlemmer.

Ud fra dine oplysninger mener jeg derfor ikke, at beslutningen er gyldig vedtaget.

Med venlig hilsen

Kilder, henvisninger og metode

Spørg Bolius: Dette er et brevkassesvar fra Videncentret Bolius’ gratis brevkasse. Her kan alle stille et spørgsmål om deres bolig. Emnet undersøges og besvares af en uvildig fagekspert med ekspertise på netop det emne. Spørg Bolius her.

Alle bidragsydere:

  • Dennis Feyling Serup, skribent

Aktuelt på forsiden