Spørg Bolius

Efterisolering af kældervæg

Hej.

Min kældervæg/sokkel er for nylig blevet efterisoleret af en håndværker. Mit spørgsmål handler om mulige kuldebroer.

Arbejdet er grundlæggende foretaget forskriftsmæssigt med en grundmursplade (med "knopper"), inderst dernæst 200 mm. styrolit, fiberdug og fibercementplader yderst (sidstnævnte som afslutning f.s.v.a. soklen
over terræn). Grundmurspladen inderst (og dermed al den luft der findes mellem "knopperne") befinder sig i "stuetemperatur" da isoleringen er udenpå. I mit tilfælde er grundmurspladen ført længere ud end isoleringen. Vil der kunne opstå en kuldebro (og væsentligt energitab) i overgangen mellem isoleret og uisoleret mur?
Jeg må tro, at der er tale om stillestående luft, men alligevel?

Med venlig hilsen Gert 

Hej Gert,
Der findes lidt forskellige måder at efterisolere en kældervæg udvendigt, heriblandt om en grundmursplade skal placeres på den ene eller anden side af isoleringen.
Svaret afhænger af det enkelte produkt, men så længe montagevejledninger er fulgt, skulle alt gerne være fint.
 
Grundlæggende skal du ikke være nervøs for at løsningen er skyld i væsentligt energitab og/eller kuldebroer og slet ikke når arbejdet er udført forskriftmæssigt korrekt - hvilket jeg også fornemmer ud fra din beskrivelse.
Se en lignende løsning her: www.membran-erfa.dk/kaelderydervaeg-med-grundmursplade-og-eps-eller-xps-plade

Med venlig hilsen

Kilder, henvisninger og metode

Spørg Bolius: Dette er et brevkassesvar fra Videncentret Bolius’ gratis brevkasse. Her kan alle stille et spørgsmål om deres bolig. Emnet undersøges og besvares af en uvildig fagekspert med ekspertise på netop det emne. Spørg Bolius her.

Alle bidragsydere:

  • Henrik Bisp, fagekspert

Aktuelt på forsiden

Vis resten af forsiden