Mistelten

  • Mistelten er hjemmehørende i Danmark, men hører dog til de planter, vi finder sjældnere i naturen.
  • Mistelten er en halvsnylter. Det vil sige, at den vokser på andre træer, hvor den trækker vand og næring fra, men den laver sin egen fotosyntese.
  •  I Danmark findes 3 underarter af mistelten, som hver især vokser på forskellige værtstræer. Arterne minder en del om hinanden og kendetegnes ved de V-formede skuddannelser. 

Når julen nærmer sig, flytter misteltenen ind i døråbningen i mange danske hjem. Skikken er importeret fra Storbritannien, og ifølge sagnet om misteltenen, holder planten onde ånder væk og sikrer julefreden. 

Misteltenen er stedsegrøn og gror på andre træer. Planten er en halvsnytler, det vis sige, at den laver sin egen fotosyntese, hvor den omdanner CO2 til ilt og sukkerstoffer, men den optager vand og næringsstoffer gennem sit værtstræ.

Det er på hunplanterne, at de første grønne bær vokser frem i i løbet af sommeren. Hen over vinteren modner bærrene og blive hvide eller glasklare.

Plantens frø spredes via fugle, der får et meget klistret misteltenbær i næbbet, vrister det ud af næbbet på et træ, hvor frøene med tiden trænger gennem barken og etablerer sig som plante på træet ved at skyde rodagtige strenge ind i træet.

Hvis du selv vil dyrke mistelten fra plantning af frø, kan der gå op til 10 år, før du kan høste de første grene. Dette havetip er for de stædige og de tålmodige. Så er du advaret.

På hvilke træer skal du dyrke misteltenen?

I Danmark findes 3 underarter af mistelten, der hver især gror på forskellige træer.

Løvtræ-mistelten vokser bl.a. på poppeltræ, piletræ, æbletræ, hvidtjørn, hasseltræ, robinietræ, birketræ, lindetræ og lønnetræ.

Ædelgran-mistelten vokser på ædelgranarter.

Fyr-mistelten vokser på fyrretræ-arter, og kan mere sjældent også vokse på grantræ og lærketræ.

Kan mistelten slå et træ ihjel?

Værtstræet dør kun sjældent på grund af misteltenen. Hvis der er mange misteltene på det samme træ, eller hvis træet er meget lille, kan de i sjældne tilfælde suge så store mængder vand og næringsstoffer fra det træ, de vokser på, at det kan svække og i sidste ende dræbe træet.

For mange misteltene på samme træ kan også i sjældne tilfælde tynge værtsplanten i knæ og dermed også betyde døden for de misteltene, der måtte trives herpå.

Hvornår skal du så din mistelten?

April og maj er det bedste tidspunkt at så mistelten på. Frøene skal sås hurtigt efter, at misteltenbærrene er blevet plukket.

Forbered dig på at plante din mistelten  

Køb misteltenbærrene i et havecenter eller hos en frøhandler. Du kan også plukke bær fra en plante i nærheden, hvis du ved, hvor der står en mistelten med mange bær. 

Du skal vide, hvilken art mistelten du planter, så du kan dyrke den i den rigtige type træ. Spørg i havecenteret eller plant bærret i samme træart, som du høstede det fra.

Sådan planter du misteltenen på grenen 

  • Pres frøene ud af misteltenbærrene
  • Smør en ordentlig klat af de friske frø på en pind. Pas på - det er meget klistret.
  • Vælg en ung gren på træet.
  • Mas misteltenfrøene ud i den vinkel, hvor grenen møder stammen. Frøet er klistret og sidder let fast på grenen.
  • Dæk evt. frøet med et lille stykke væv, så fuglene ikke snupper det - eller sørg for at så rigeligt med frø. 
  • Hold løbende øje med frøene, og sikr dig, at de stadig sidder fast på stammen.

Vent. Nyd, at du har gang i langtidsprojekt 

  • Det første års tid er der ikke meget at se, hvis overhovedet noget. Efter 2-3 år vil kimstænglerne forvandle sig til de første bladsæt. 
  • Kimbladene vil fortsat formere sig, og hvert år vil der komme nye grene.
  • Efter 8-10 år er din mistelten blevet stor, og du kan klippe dine første grene af til julebordet.

Kan du 'snyde' dig til en mistelten hurtigere og lettere?

Hvis du synes, at ovenstående er for besværligt og tager for lang tid, kan du på mange planteskoler købe et paradisæbletræ med mistelten på, som er klar til at blive plantet.

Ved denne løsning sparer du nogle år.