Spørg Bolius
Døde blade på bærbuske
Der er i løbet af få dage kommet en del gullige blade på primært vores solbær, men også i mindre omfang på stikkelsbær og hindbær. Hvordan skal vi reagere?
Mvh Niels hansen
Kære Niels
Det lyder som solbærfiltrust. Hvis der er kommet et filtagtigt lag på undersiden af bladene, så er det højst sandsynligt det. Hvis det er tilfældet er der desværre ingen behandling mod angrebet og planterne bør graves op.
Når bærbuske får gule blade kan det også skyldes overvanding, dårlige dræningsforhold eller mangel på gødning. Men da det kun er dele af planten der er angrebet, så tvivler jeg på dette.
Sidst men ikke mindst, så er det kun den ene side der er angrebet jf. vedlagte foto. Det ligner umiddelbart urinskader. Kan det tænkes der er en hund/ræv der har tisset på busken? Der er et alt for højt næringsindhold i urin og det kan planterne ikke tåle i større mængder. Hvis det sidste er tilfældet, så skal det bare undgås fremadrettet, så overlever planterne fint.
Med venlig hilsen