Dette ukrudt må du aldrig komme i kompostbunken

Du har brugt dagen på at hive en masse ukrudt op ad blomsterbedene eller køkkenhaven, og hvor gør du så lige af de store bunker planter bagefter? 

Den nemme løsning er at smide alle ukrudtsplanter i kompostbunken. Men det er en dårlig idé. Noget ukrudt er nemlig så sejlivet, at det ikke uden videre komposteres – i stedet kan det spire videre i kompostbunken og sprede sig, når du året efter fordeler komposten i bed eller køkkenhave.

Her er en oversigt over, hvilke typer ukrudtsplanter du ikke bør smide i kompostbunken – og hvad du skal gøre med det i stedet.

1. Invasive planter

En invasiv plante er en type plante, som ikke naturligt hører hjemme i Danmark og samtidig har en negativ påvirkning på de hjemmehørende arter. Den har ingen naturlige ’fjender’ og kan derfor nemt brede sig og fortrænge vores hjemmehørende flora og fauna. Hvis en invasiv plante ryger i komposten, kan den fx spire videre, og så kan hele haven være fuld af den året efter.

Eksempler på invasive planter er bjørneklo, japansk pileurt, kæmpepileurt og rynket rose.

Hvordan kommer du af med invasive planter?

I stedet for at smide invasive planter på komposten skal du køre dem på genbrugsstationen i en klar sæk, der er bundet godt til, så der ikke drysser fx frø eller plantedele ud. Hør på din lokale genbrugsstation, hvor du skal gøre af det – det kan variere fra sted til sted. Det skal ikke i haveaffald, men ofte i rest efter sortering (tidligere småt brændbart).

2. Flyvehavre

Flyvehavre er en ukrudtsplante af græsfamilien, og den minder i udseende om almindelig havre på marken. Den er ikke invasiv, men der er bekæmpelsespligt på den. Så hvis du finder den i haven, skal du heller ikke smide den i komposten.

Hvordan kommer du af med flyvehavre?

Flyvehavre skal køres på genbrugsstationen i klare, aflukkede sække. Spørg på genbrugsstationen, hvor de skal afleveres.

3. Frø- eller rodukrudt

Der findes en række ukrudtsplanter med et stort rodnet eller med frø, som nemt kan sprede sig. De kan være meget sejlivede at komme af med, og hvis de ikke bliver komposteret rigtigt, vil de spire videre og sprede sig ud i haven igen næste år.

Eksempler på rod-ukrudt er skvalderkål, snerler, kvikgræs og senegræs.

Et eksempel på frøukrudt er mælkebøtte.

Hvordan kommer du af med frø- eller rodukrudt?

Hvis du tager de rette forholdsregler, så planterne ikke spirer videre, kan de dog godt være gavnlige i kompostbunken:

• Læg planterne i en spand vand og få dem til at rådne, inden du lægger dem i kompostbunken.
• Du kan også lægge planterne i en sort pose og ud i solen, så bliver de bagt og cellerne brændt af, så de ikke kan sprede sig.
• Hvis komposten bliver varm nok, fx i solen, kan planterne blive brændt af i komposten, og så spirer de ikke videre.

Mælkebøtter bør du bare tage de grønne plantedele af og smide på komposten.

4. Inficerede planter

Hvis dine udendørs (eller indendørs) planter er blevet inficerede med fx svampesygdomme eller smådyr, skal du heller ikke smide dem i komposten. Så risikerer du, at vira spreder sig på ny næste år.

Det gælder fx tomater i drivhus, der kan få svampesygdomme. I køkkenhaven kan der også sprede sig kartoffelskimmel.

Hvordan kommer du af med inficerede planter?

I stedet for at smide inficerede planter i kompostbunken, kan du køre dem på genbrugsstationen og lægge dem i haveaffald.

5. Stikkende planter

Torne og andre stikkende gevækster på planter skal du heller ikke lægge i kompostbunken. Torne er lang tid om at blive nedbrudt, så du risikerer, at der dukker små stikke-javerter op i kompostjorden næste år.

Det gælder fx roser og berberis. Tidsler kan du godt lægge i komposten, her kan de stikkende blade nemt komposteres.

Hvordan kommer du af med tornegrene?

Hvis der er haveaffaldsordning, hvor du bor, kan du lægge tornegrene sammen med det øvrige haveaffald. Aflevér ellers stikkende planter i haveaffald på genbrugsstationen.