Simon Kjær Hansen er forfatter til bogen "Forsvar for storbyen", som sætter fokus på at storbyen udnytter ressourcerne bedre end mindre byer, og derfor er mere klimavenlig. Foto: Per Morten Abrahamsen.
Danmarkskortet har ingen hvide pletter. Vores 43.000 kvadratmeter store, lille landareal er kortlagt, opdyrket og indhegnet ned til den mindste grøftekant. Men det er et danmarkskort, der skal ændres radikalt, hvis vi skal leve op til regeringens mål om at etablere 5.600 hektar skov-areal årligt i løbet af de næste ti år.
Det skal vi gøre for klimaets skyld, siger Simon Kjær Hansen, forfatter til bogen ”Et forsvar for storbyen”, der udkom i efteråret, og hvori han bl.a. kommer ind på problemet med at skaffe plads til al den skov.
5 ting, der gør storbyen klimavenlig
- Færre byggematerialer
Storbyens nybyggede boliger er mindre end provinsens – det sparer på byggematerialer. - Varmebesparelse
Vi bruger mindre energi, fordi vi bor småt og tæt. Overskudsvarmen fra underboen kommer desuden overboen til gode. - Mindre transport
Fordi vi bor tæt, kan vi lettere transportere os rundt på cykel eller gåben. Færre behøver at tage bilen, hvis de overhovedet har en. - Fælles ting
Busser, legepladser, sanitetsrør. Det hele bliver delt eller brugt af mange. I parcelhuskvarterer skal man som regel have hver sit. - Mindre areal
Storbyboerne bor mange på lidt plads. Det frigør mere areal til vild natur og skov.
Træer binder CO2, som mennesket udleder i stor stil. Men samtidig med, at vi gerne vil have mere skov til at vokse, gør befolkningsvæksten det samme. Danmarks Statistik regner med, at befolkningstallet vil vokse med 300.000 danskere de næste 15 år. Spørgsmålet er, hvor de skal bo?
Grønt at udnytte eksisterende infrastruktur
Når en dansk provinsby får udstykket grunde til nye parcelhuskvarterer, kræver det ny infrastruktur. Der skal anlægges veje, der skal føres rør til vand og sanitet, der skal være fjernvarme. Det er alt sammen klimabelastende anlægsarbejde på grund af CO2-udledningen. Men når man bygger nyt i en storby som København, kan man til gengæld koble sig på den allerede eksisterende infrastruktur.
– I København kan du bygge et kvarter til 40.000 mennesker, som det er tilfældet i Nordhavn, hvor du med to metrostop og relativt få nye veje kan servicere de mange beboere, fordi du kobler dem op på en infrastruktur, der i forvejen findes i byen, siger Simon Kjær Hansen, da vi møder ham på hans arbejdsplads midt i byen.
Han er i dag leder af Copenhagen Center for Public Policy ved Københavns Universitet. Tidligere har han bl.a. arbejdet for Københavns Kommune og C40-organisationen, ansættelser der alle har handlet om storbyer og deres grønne omstilling.
Byboliger giver plads til skov
En af Simon Kjær Hansens pointer er, at hvis de mange nye danskere, der skal have et sted at bo, flytter ind i den allerede eksisterende storby i stedet for at kræve nyanlagte kvarterer i provinsen, vil de også være med til at begrænse det areal, som menneskene bor på, og dermed gøre plads til ny skov.
– Det arealforbrug, man har i storbyen, udgør cirka en tiendedel i forhold til resten af landet. Man bor på mindre matrikler end dem, der har hus og have. På den måde kan man huse rigtig mange mennesker uden at bruge særligt meget jordareal, pointerer han.
København er ganske vist kendt for at tiltrække beboere med penge på lommen, der gerne vil investere i nogle af de nybyggede pragtbyggerier ved havnefronten. Men selv i nybyggerierne er forskellen på kvadrameter ved by og land stadig markant. En nybygget lejlighed i Danmark har en gennemsnitlig størrelse på 90m2, hvorimod et nybygget parcelhus i Danmark har en gennemsnitlig størrelse på 205 m2.
Hvis vi ser på det generelle gennemsnit for den eksisterende boligmasse, bor en københavner på 40m2, mens folk uden for storbyen bor på 55 m2 per person. Storbyboerne er fælles om mange ting – ikke kun rørledninger og veje.
Jernhest og apostlenes heste
Når den gennemsnitlige københavner går ud ad døren for at tage på arbejde eller i skole, vælger cirka hver anden at cykle derhen. Derudover har storbyen et udbygget offentligt transportnet med busser og i hovedstadens tilfælde også metroen. Skal man ned og handle, kan man bare gå.
De fleste hverdagsfornødenheder kan nås i en radius, der kan klares til fods, når man bor i et tætbygget kvarter, der servicerer et stort antal borgere på meget lidt plads.
– Hvis vi skal være uafhængige af biler, er det afgørende, at vi bor tæt sammen, pointerer Simon Kjær Hansen.
Når børnene i byen gerne vil ud og lege, tager de sig en gyngetur på den offentlige legeplads, hvor hundredvis af børn deles om de samme legeting igen og igen. I modsætning til provinsens villa- og parcelhuskvarterer, hvor hvert familiehjem med respekt for sig selv har et børnelegestativ og en kæmpetrampolin i haven.
Det betyder ikke, at de andre byer i Danmark ikke kan bruges til noget, når det drejer sig om at rykke tættere sammen.
– Man kan også godt nærme sig den tætte bebyggelse, hvor man er fælles om tingene uden for storbyen. I landets mellemstore byer bliver de gamle havneområder eller industriområder nu brugt til beboelse, fx i Køge Kyst-projektet eller på havnen i Middelfart, siger Simon Kjær Hansen.
I byer som Silkeborg og Holbæk er der endda blevet bygget højhuse. Simon Kjær Hansen mener dog, at den klassiske karréejendom på fem eller seks etager er den ideelle måde at bo på i storbyen, da højhuse kræver meget mere plads omkring fundamentet, hvilket besværliggør tæt byggeri. Karréer kan ligge skulder ved skulder.
Plads til mange flere boliger
Når Simon Kjær Hansen har fundet det væsentligt at skrive en hel bog, der fortæller om storbyens gode og grønne sider, skyldes det, at det synspunkt lidt er forsvundet i debatten om fremtidens levevis.
Når politikerne vil anlægge nye kvarterer i København på Amager Fælled eller anlægge en ny kunstig ø, der skal bruges til beboelse, bliver det mødt af en mur af protester. Men hvis vi vil løse klima- og biodiversitetskrisen, er det vigtigt, at storbyen får lov til at vokse, påpeger forfatteren.
Og selvom Storkøbenhavn virker som en fuldt udbygget by, kan man sagtens bygge flere boliger uden at ty til højhusbyggeri, mener Simon Kjær Hansen.
– I Frederiksberg og Københavns Kommune kan man snildt finde plads til at bygge 150.000 nye boliger ved bl.a. at bygge i de områder, der tidligere har været brugt til industri, forklarer han.
Det er den tendens, man også ser på havnene i flere af landets mellemstore byer, og i København er DSB’s tidligere industriområde, Jernbanebyen, ved at blive kørt i stilling som en helt ny bydel på 400.000 m².
En anden mulighed er at bruge de uudnyttede kvadratmeter, der har været brugt som tørrelofter eller erhvervslejemål. Hvis man dertil fjerner alle parkeringspladser, der ligger oven på jorden og i stedet flytter dem ned under, vil der blive frigivet meget plads i storbyen.
Simon Kjær Hansen mener heller ikke, man skal være bange for et projekt som den meget omdiskuterede Lynetteholmen, hvor man mellem Nordhavn og Refshaleøen vil bygge en kunstig ø:
– Københavns havn er historisk set en historie om opfyld på opfyld.
Forurening og dyre Boliger
Simon Kjær Hansens lovprisning af storbyen er ikke enøjet, han ved godt, at byer som København også har en masse udfordringer.
– Der er ingen tvivl om, at storbyen har store problemer. Luftforurening er et problem, og støj kan være et problem inde i byen. Byen skal også stadig væk gøre sig umage med at nedbringe udledninger fra transport og byggerier. Men jeg oplever bare ikke, at de problemer nødvendigvis er større i byerne end så mange andre steder, siger han.
En andet problem, der har plaget hovedstaden i et par årtier, er priserne på boliger. Niveauet på ejerboligmarkedet og det private udlejningsmarked har sat nye, høje rekorder under coronaen.
– Almene boliger er vejen frem, og det er et krav til nye boligområder, at en fjerdedel af det bebyggede skal være almene boliger, udtaler Simon Kjær Hansen.
I praksis halter København og Aarhus dog bagefter landsgennemsnittet, når det gælder byggeriet af almene boliger. Målsætningen om en boligmasse med 25 procent almene boliger blev indført i 2015. En optælling per 1. januar 2021 viser, at blot seks procent af de nyopførte boliger er almene i København. I Aarhus ligger tallet på 13 procent.
Flere megabyer
De tendenser, Simon Kjær Hansen beskriver i sin bog, gælder ikke for Danmark alene. Den International Organisation for Migration, IOM, har regnet ud, at to ud af tre mennesker på verdensplan vil bo i byer i 2050.
Der vil også opstå flere megabyer, det vil sige byer med over 10 millioner indbyggere. I 1990 var der 10 megabyer i verden, FN regner med, at der vil være 41 megabyer i 2030.
Det kan virke som et skræmmende fremtidsscenarie for nogle, måske især for dem, der holder af bo med lang afstand til den nærmeste nabo eller elsker deres koteletgrund med hus og have. Ifølge Simon Kjær Hansen skal samfundsændringen dog ske ved at lokke, ikke ved hjælp af tvang.
– Der er ingen, der skal bo i byen, hvis de ikke har lyst. Men det er synd at holde væksten i byen tilbage, når den har nogle stærke kort i klima- og biodiversitetskrisen. Det er derfor, jeg synes, det er på sin plads at bringe et forsvar for storbyen, slutter forfatteren.
