Spørg Bolius
Dækker forsikringen kun efter oprindelige regler?
Kære Bolius
I forbindelse med en ejerskifteforsikringsskade har vi fundet ud af, at årsagen til skaden er, at huset ikke er funderet efter gældende regler og anvisninger på opførelsestidspunktet (1966/77). Det har derfor “bevæget” sig, hvilket har medført omfattende deformeringsskader.
Spørgsmål: skal huset efterfunderes efter nutidens gældende regler, eller efter reglerne på opførelsestidspunktet (som ikke er tilstrækkelige i 2024 jf. bygningsreglementet).
Forsikringsselskabet mener sidstnævnte. Det drejer sig om efterfundering af hele huset.
De bedste hilsner Louise
Hej Louise
Tak for din henvendelse.
Ejerskifteforsikringen erstatter som udgangspunkt efter de regler, der var gældende på opførselstidspunktet. Det vil sige, at erstatningen beregnes ud fra, hvad det vil koste at genoprette det beskadigede som nyt med samme byggemåde på samme sted.
Med venlig hilsen