Dårligere energimærke ved skift til fjernvarme?
Vores hus på 140 m2 i Haderslev med nyere tag og nye vinduer og døre i det meste af huset, og fjernvarme fra årene 2021-nu, har for nylig fået energimærke D.
Da vi købte huset i 2020 var vinduer og døre ikke skiftet, og huset havde luft-til-vand varmepumpe
og fik den gang energimærke B.
Energikonsulent begrundede det dårligere energimærke med at skiftet fra varmepumpe til fjernvarme var negativt, på trods af den forbedrede klimaskærm (de nye vinduer og døre).
Kan det passe at fjernvarme vurderes mindre energirigtigt end varmepumpe?
Lignende hus som vores også med fjernvarme, dog uden nyere tag, vinduer og døre, også i Haderslev,
hare for nylig fået energimærke C. Hvordan kan det være at energimærkningen tilsyneladende er vurderet så forskelligt på de 2 huse?
Mvh Kenneth
Kære Kenneth.
Ja, det kan godt virke lidt besynderligt.
Jeg tænker begge energimærker (både det nye og det gamle) skal gennemgås omhyggeligt for detaljer og valg af konstruktioner og arealer.
Og så ville jeg nok kontakte virksomheden og bede dem om yderligere dokumentation. Skift af varmekilde burde ikke få mærket til at hoppe 2 bogstaver.
Er der måske mere areal der opvarmes nu, end i det tidligere energimærke?
Det fremgår således af Bekendtgørelse om Håndbog for Energikonsulenter Kap 1.4, samt BR18 § 252:
I bygninger skal der ved beregning af det samlede tilførte energibehov ske en vægtning af de enkelte forsyningsformer. Der anvendes følgende faktorer:
1) 1,9 for el.
2) 0,85 for fjernvarme.
3) For andre former for varme benyttes en faktor på 1,0 og den relevante nyttevirkning.
For eksempel vil en primærenergifaktor på 1,9 indikere, at der i gennemsnit benyttes 1,9 kWh energi i produktionsfasen til at producere 1,0 kWh el til slutkunderne.
Varmepumper regnes som elopvarmede, men med reduktion for COP værdien.
Forsyningsvirkningsgraden er den virkningsgrad for den specifikke varmeforsyning. Det kunne f.eks. være nyttevirkningsgraden for en kedel eller for COP for en varmepumpe.
Den relevante nyttevirkning ville typisk være virkningsgraden for en kedel.
Beregningen for en bygnings behov for tilført energi ser således ud: (Varmebehov / forsyningsvirkningsgrad) * energifaktor = behov for tilført energi
Dvs. et hus med et varmebehov på 10.000 kWh/år beregnes således:
- Oliefyr - energifaktor 1= (10.000 / 1) x 1 = 10.000 kWh/år
- Fjernvarme = (10.000/1) x 0,85 = 8.500 KWh/år
- Varmepumpe - energifaktor 1,9 og COP - 2,5 = (10.000 / 2,5) x 1,9 = 7.600 kWh/år
Derved er det beregnede forbrug større ved anvendelse af fjernvarme frem for varmepumpe.
Man kan ikke bare sammenligne huses energimærke ift. hvad der tilsyneladende ligner ens huse. Energimærket beregnes på baggrund af opvarmede arealer, varmekilde og konstruktioner, herunder isoleringsniveau.
Energimærkningens bogstaver ligger inden for beregnede spænd, hvorfor et hus nogle gange kan ligge lige på vippen mellem 2 bogstaver.
Med venlig hilsen
Christina Schjervig
Fagekspert
Fagekspert, bygningskonstruktør og byggesagkyndig
