Ved første øjekast tror man, at der gemmer sig et lillebitte bondehus bag de gamle mure i fiskerlejet Kikhavn ved Hundested i Nordsjælland. Men tag ikke fejl, husets ejer råder over ikke mindre end 220 beboelige m2 og en grund på 1.400 m2.
Hele ejendommen består af fire længer plus et anneks. Her har engang været drevet landbrug, men ligesom i mange af de andre ejendomme i fiskerlejet har det i mange år fungeret som en fritidsbolig.
Sådan er det også for Birgit, der kom hertil i 2002.
– Jeg gik med planer om at købe et sommerhus, og så var der nogen, der sagde, at jeg skulle køre herop og se på stedet her, der var til salg. Det gjorde jeg, og bagefter kontaktede jeg straks ejendomsmægleren, fortæller ejeren, der aldrig har fortrudt sin hurtige beslutning.
Kort om Kikhavn
Kikhavn ligger ud til Kattegat på Nordsjællands kyst og anses for at være egnens ældste fiskerleje. Her har aldrig været en rigtig havn, i stedet trak man fiskerbådene op på stranden.
Ved en brand i 1795 nedbrændte halvdelen af husene – 17 styks. De blev ikke genopført, men flyttet ud. Siden blev der opført nye stuehuse mellem de tilbageblevne gårde, men siden midten af 1800-tallet har byen ikke ændret sig.
I dag er den lille by mest kendt for sit hyggelige landsbymiljø. Mange af de charmerende bindingsværkshuse er i dag fritidsboliger. Det faste indbyggertal er 30, men det mangedobles om sommeren på grund af de mange sommerhuse rundt om byen.
En lokalplan beskytter det originale landsbymiljø. Man kan ikke køre i bil i fiskerlejets små gyder.
Kilde: kikhavn.dk m.fl.
Birgit savner Kikhavn, når hun er i sin lejlighed
I dag, hvor hun næsten er pensioneret og kun arbejder lidt, er det efterhånden mest i Kikhavn, at hun holder til.
– Jeg har stadig en lille lejlighed i byen, men savner hurtigt stedet her, når jeg er derinde. Så vil jeg gerne tilbage.
Arkitekt bag ombygning
Birgit overtog en ejendom, der ‑ selvom den kan dateres tilbage til 1677 ‑ var både moderniseret og isoleret.
Stilen er landlig og rustik, og det indre passer stadig sammen med det ydre trods moderniseringen.
Ejendommen var tidligere ejet af den nu afdøde arkitekt Gunnar Bertelsen, der også stod for den store ombygning og renovering i slutningen af 1990’erne. Siden har Birgit også tilføjet en del forbedringer.
– Men alt her bærer præg af, at det er en meget dygtig arkitekt, som har stået bag ombygningen, fortæller ejeren.
Vil ikke være nyt Tisvildeleje
Haven fik hun også forærende af den tidligere ejer, selvom Birgit siden har sat sit præg på den. Det gælder fx elmehækken ud mod vejen, der med sine cirka to meter lukker af for indkig til haven. Kikhavn er nemlig en lille, velbesøgt perle, hvor mange spadserer igennem de små gyder for at indsnuse det særlige miljø her. Bilen må man parkere udenfor.
– Det er hyggeligt, at folk kommer forbi, fx til vores årlige loppemarked, men vi er ikke interesseret i at blive et nyt Tisvildeleje med masser af små butikker. Men den udvikling beskytter lokalplanen os heldigvis imod, fortæller Birgit.
Lige uden for hendes køkken troner et stort kastanjetræ med ægte kastanjer, og gemt bag det er en lille plet med tre højbede, blandt andet med kartofler. Da vi besøger haven, har sommerfuglelarverne – sandsynligvis er det dem, der er de skyldige – fortæret den grønne plante, men forhåbentlig har det ikke påvirket kartoflerne under jorden.
Billedserie: Haven i Kikhavn
Klik for større billeder og swipe for flere billeder
En have, hvor man hele tiden opdager noget nyt
Birgits have veksler mellem græsplæne – hvor græsset ikke er klippet ned – og små blomsterbede. Det er en have, hvor man kan gå tur og hele tiden opdage noget nyt, fordi den består af mange små rum.
– Jeg bruger selv meget tid i min have, men har også et ungt familiemedlem, som kommer og eksperimenterer med forskellige ting i haven. Jeg får også hjælp til det tungere arbejde af en meget dygtig, lokal havemand, som blandt andet beskærer mine træer og buske, siger Birgit.
Selv nyder hun haven og følger dens udvikling igennem året. Hun tager som regel en runde herude hver dag og iagttager her alt, hvad der gror omkring hende.
– Min have får lidt lov til at te sig, som den vil. Det er interessant at se, når noget pludselig dukker op eller forandrer sig, men haven bestemmer, lyder det fra haveejeren, som ikke vil kalde sig haveekspert.
Hun kan heller ikke navnene på alle de rosensorter, som vokser rundt omkring ejendommen, men nøjes med at nyde og passe dem.
Vildtforskrækker skal jage rådyr væk
En enkelt ulempe ved det landlige haveliv er der dog: flåterne. De er uundgåelige, fordi der også er masser af råvildt i området, fortæller Birgit:
– Og dyrene er søde at se på. Problemet er, at flåterne hele tiden sætter sig på mig, så jeg har været nødt til at gøre noget, fortæller Birgit og peger på en lille tingest mellem det høje gæs, der, når man hører godt efter, giver en lille lyd fra sig. Det er en såkaldt vildtforskrækker med indbygget sensor, der afgiver en lyd, som efter sigende jager dyrene væk. Forhåbentlig kan den hjælpe til, at hun fortsat kan gå sine runder i haven og nyde den.