Hvornår skal du rydde sne?

Hvis dit hus ligger ud til en offentlig vej, har du jf. vejloven pligt til at rydde sne og gruse eller salte dit fortov. 

Ligger dit hus på en privat vej eller sti, er det din pligt jf. privatvejsloven at rydde for sne og gruse eller salte på både kørebane, fortov og sti. Oftest skal du rydde ud til midten af kørebanen, da ejeren på modsatte side af vejen har ansvaret for den anden halvdel af kørebanen.

Trapper til ejendomme skal også ryddes. 

Du er forpligtet til at rydde sne og gruse eller salte så hurtigt som muligt, efter det har sneet.

Inden for retspraksis opererer man med en tidsramme, inden for hvilken det forventes, at grundejere har ryddet sne og foretaget glatførebekæmpelse. Tidsrummet er fra 7.00-22.00 (dog kl. 8.00 om søndagen).

Falder sneen, mens du er på arbejde, behøver du ikke tage hjem for at rydde. Du skal blot sørge for at få det gjort straks efter, du er kommet hjem.

Hvorfor bør du huske vinterpligter som snerydning og istapper?

Er du ikke bevidst om dine vinterpligter som grundejer, kan det koste dig dyrt. Reglerne skal sikre, at det er sikkert at færdes på og uden for din grund - både for dig selv og andre.

Det er altså dit ansvar at stå for snerydning ved din grund, og så skal du fjerne istapper fra dit tag, hvis de risikerer at falde ned og ramme folk i hovederne.

Sne og is er dit ansvar - også selvom du er bortrejst

Er du ude at rejse, mens sneen falder, kan du stadig blive draget til ansvar, hvis der sker personskade på din grund som følge af fx fald.

Lav derfor en aftale med naboen eller andre, om at de ordner snerydningen og spreder grus eller salt for dig, hvis behovet opstår, mens du er væk.

Kommer en person til skade, fordi du har forsømt at leve op til dine forpligtelser, risikerer du at skulle udbetale erstatning.

Det er derfor vigtigt, at du ved, hvad der er dine forpligtelser, når der er sne og is.

Hvilke regler gælder for snerydning?

Det er et lovkrav jf. vejloven, at du som husejer rydder sne på fortovet, i indkørsel, havegang og på trapper foran huset samt evt. på andre fælles færdselsarealer. Hvis pakkepost bliver leveret ved dit hus eller garage er dette færdselsarealer, som skal ryddes. Derudover skal du forebygge glat føre ved at strø grus eller lignende.

Rydningen skal også sikre, at postbud, skraldemand og dine gæster kan komme sikkert til og fra din bolig.

Ved fald kan en person forlange erstatning for fx tabt arbejdsfortjeneste eller svie og smerte. Og du risikerer også, at renovationsfirmaet undlader at tømme dit affaldsbeholder, hvis der ikke er fri adgang til det.

Hvilke regler gælder for snerydningen på privat vej?

Kommunen rydder ikke de private fællesveje og private veje. Bor du på en sådan vej, er det derfor dig selv eller grundejerforeningen, som har ansvaret for, at vejen bliver ryddet og er farbar.

Hvis du selv vil slippe for arbejdet, er det en god idé at alliere dig med dine naboer og andre på vejen for at få sneen ryddet. De fleste snerydningsfirmaer tilbyder specialpriser alt efter, hvad og hvor meget sne, du skal have ryddet, og det bliver derfor også billigere for dig og din nabo, hvis I går sammen om at lave en aftale med firmaet.

Reglerne for snerydning på private fællesveje er lidt forskellige fra by til by, så du bør altid tjekke din kommunes hjemmeside. Som hovedregel skal du holde vejbanen ud for hele din grund fri for sne ud til midten af vejen.

Hvilke regler gælder for istapper og sne på taget?

Ifølge ordensbekendtgørelsen skal du sørge for at advare forbipasserende og opsætte forsvarlige afspærringer, hvis der er fare for, at sne, istapper, tagsten eller lignende kan skride ned fra husets tag.

Derudover skal du hurtigst muligt sørge for at få fjernet sne og istapper.

Hvad sker der, hvis du forsømmer snerydning og andre pligter?

Hvis du gentagne gange ikke overholder reglerne om snerydning, kan kommunen vælge selv at fjerne sneen og gruse dit stykke af fortovet - på din regning.

Politiet kan også give dig en bøde for manglende vintervedligeholdelse. 

Kommer en person til skade på din grund, kan det dog før til krav om erstatning.

Hvad sker der, hvis en person kommer til skade?

Kommer en person til skade på din grund, fordi vedkommende falder eller får en istap i hovedet, gælder de almindelige erstatningsretlige regler.

Den, der kommer til skade, skal kunne bevise, fx i form af vidneudsagn, at du har forsømt at leve op til dine forpligtelser som grundejer. Og bliver du dømt ansvarlig, skal du som skadevolder dække personens skader og udbetale erstatning for fx tabt arbejdsfortjeneste, svie og smerte, varige mén, tab af erhvervsevne eller erstatning af ødelagt tøj.

Du kan melde skaden til den ansvarsforsikring, der er knyttet til din husforsikring, og så vil den i de fleste tilfælde stå for at udbetale erstatning. Har du ingen ansvarsforsikring, må du selv betale.

Rammer en istap fra dit hus en bil, er det bilejerens egen kaskoforsikring, der dækker skaderne.

HUSK OGSÅ: Skån huset mod disse skader om vinteren

Undgå fygesne på loftet

I perioder med store snemængder og blæst bør du jævnligt tjekke loftet for fygesne. Sne kan finde vej gennem selv de mindste sprækker og revner - og så snart det tør, risikerer du vandskade og fugtproblemer.

Opdager du fygesne på loftet eller andre steder i boligen, er det en god idé at fjerne det med det samme. Brug fx en kost, fejebakke og spand/opvaskebalje.

Undgå frostsprængte rør

En lang periode med hård frost kan være en alvorlig trussel mod vand- og varmerørene i dit hus, hvis de ikke er tilstrækkeligt isolerede.

De kan fryse til is og i værste fald springe, hvilket vil resultere i en vandskade i huset.

Fryser boligens rør til is, bør du hurtigst muligt få bugt med frosten. Du kan forsøge at lægge varme håndklæder om rørene. Du bør dog kontakte en VVS’er, som relativt hurtigt kan tø isen op ved hjælp af elektrisk spænding.

Når problemet er udbedret, bør du få isoleret rørene, så det ikke opstår igen.

Undgå frosne tagrender

Frosne tagrender kan føre til fugtskader på huset. Det skyldes, at nedbør og smeltevand fra taget ender med at løbe ud over kanten på tagrenden og ind mod husets mur- og træværk i stedet for at blive ledt til afløb via tagrenden.

Problemet med frosne tagrender kan ved særlige konstruktioner, som fx modfaldstage eller m-formede tage - dvs. hvor to tagflader skråner indad og mødes i en indvendig vinkel - løses ved at lægge varmetråde i tagrenderne eller den samlende skotrende. Varmetråde er kabler, som varmes op med strøm, og som kan lægges i bunden af tag- og skotrenden. Når kablerne er tændt, vil de smelte sne og is, så du undgår, at tagrenden fryser til, eller at der dannes istapper.