Spørg Bolius

Beskæring af store roser

Hej

Jeg er så heldig at have overtaget en flot have med et dødsbo vi har købt for nogle år siden. Haven byder på mange roser, som er store. Jeg er i tvivl om hvor meget jeg kan klippe dem ned samtidig med at de fortsat har lidt højde.

Derudover er jeg i tvivl om hvordan jeg genkender vildskud? Flere af roser har lange tynde grene uden så
mange skud, eller blot med skud for enden.

Jeg håber I kan hjælpe.

Bedste hilsner, Katrine

Hej Katrine
 
Vildskud på roser er de skud der skyder under rosens podested. Podestedet ses ofte som en udposning eller fortykkelse på den nederste del af rosen, ofte ligger podestedet lidt over eller lige under jorden, og kan derfor være svær at identificerer. Som tommelfingerregel kan du dog regne med, at skud der skyder fra jordene er vild- eller rodskud og bør fjernes. Lange skud fra rosens grene er helt normale, og længden kan variere meget fra de forskellige sorter. Ofte vil fx klatre- og slyngroser, have evnen til at sætte disse lange skud. 
 
Med hensyn til beskæring er der forskel på, hvor meget de forskellige roser kan beskæres, men ofte kan man skære roserne forholdsvis langt ned, så længe man tager hensyn til den enkelt roses vækst. Mange roser har en utrolig energi til at skyde hvert år, så selvom de klippes godt ned, vil de alligevel nå at få en god højde, selvfølgelig afhængig af sort. Nogle roser bliver faktisk meget bare og ranglede hvis de ikke beskæres kraftigt hvert år. Dog bør klatre og slyngroser ikke klippes helt ned, men skæres hårdt ind til det gennemgående grenskelet. 
 
Du kan læse mere om bl.a. beskæring af roser i disse artikler, og hvis du er i tvivl om den enkelte rose i din have, kan du få en gartner ud og gennemgå dem med dig på stedet. Tag i så fald gode noter, og noter dig hvilket type rose, der er tale om.
 
Beskæring af roser – sådan gør du
Roser i haven: Køb, plantning og pasning

Med venlig hilsen

Kilder, henvisninger og metode

Spørg Bolius: Dette er et brevkassesvar fra Videncentret Bolius’ gratis brevkasse. Her kan alle stille et spørgsmål om deres bolig. Emnet undersøges og besvares af en uvildig fagekspert med ekspertise på netop det emne. Spørg Bolius her.

Alle bidragsydere:

  • Berit Rørbøl, haveekspert

Aktuelt på forsiden

Vis resten af forsiden