Spørg Bolius

Bedste bæredygtige ydermur til nybyg?

Jeg skal bygge et hus og vil lave det som en kombination af selvbyg og få håndværkere udefra.

Hvilke isoleringmaterialer er oplagte at bruge i fht ydervægge hvis man både skal tænke på pengepungen og miljøet?

Er f.eks. HEMPCRETE et produkt I kan anbefale inden for de parametre? Hvor mange cm isolering af pågældende materiale? Hvor tyk bliver ydervæggen? I hvilken rækkefølge skal lagene komme og kan I anbefale følgene vægkonstruktion til det danske klima? Ler længst indenfor, rør (som leret kan sidde fast på), træskelet, damp-bremse (altså ikke en dampspære = plastik), isolering (se tidligere sp.), OSB3-plader og kalkmaling helt yders? Har jeg så lavet en ydervæg som både kan ånde og som kan klare vind og vejr?

Med venlig hilsen Victoria

Kære Victoria

Det er mange spørgsmål på én gang og jeg skal starte med at sige, at jeg kun kan vejlede og ikke erstatte brugen af en rådgiver i din specifikke byggesag.

Du nævner Hempcrete, som dækker over et specifikt produkt, også kaldet hampebeton. Hempcrete fås både som blokke og som skærver, der blandes med en kalkbinder og kan både fungere som isoleringslag og som vindspærre. Der findes også andre producenter af hampeisolering, som laves som batts af hamp/hør tilsat et bindemiddel. Prismæssigt kan hampeisoleringerne dog ikke helt hamle op med de store producenter af mineralsk isolering endnu. Det skyldes primært at markedet for de biobaserede isoleringer stadig er relativt ungt, og at produktionen endnu ikke har opnået samme skala og effektivitet som de konventionelle alternativer.

Selvom økonomien stadig ikke er helt på niveau med de mere etablerede materialer, er der dog mange gode grunde til at kigge på biobaserede isoleringer. De har ofte et lavere CO2-aftryk og kan bidrage positivt til indeklimaet, da de er diffusionsåbne og kan medvirke til at regulere fugtniveauet i bygningen.

Et biobaseret alternativ til hampeisolering er træfiberisolering, som efterhånden fås i de fleste byggemarkeder, og derfor prismæssigt er overkommeligt.

Der ses generelt at de biobaserede isoleringer har en lidt højere varmeledningsevne end mineralulden, hvilket betyder en lidt tykkere væg for at opnå samme U-værdi (isoleringsgrad). Typisk skal du forvente omkring 300 mm biobaseret isoleringsmateriale i væggen.

I forhold til dampbremse/dampspærre, så er der i dag delte meninger om denne skal benyttes, når man opfører vægge med biobaserede isoleringsmaterialer. Valget afhænger af det specifikke isoleringsmateriale, du vælger, samt diffusionsmodstanden af det yderste lag (vindspærren). I dit konkrete tilfælde kan jeg fugtteknisk være lidt bekymret for valget af en OSB-plade i kombination med dampbremse, og jeg vil derfor råde dig til at få lavet en fugtteknisk beregning på din væg, når du har besluttet dig for isoleringstypen.

Jeg henviser i øvrigt til disse artikler:

Med venlig hilsen

Kilder, henvisninger og metode

Spørg Bolius: Dette er et brevkassesvar fra Videncentret Bolius’ gratis brevkasse. Her kan alle stille et spørgsmål om deres bolig. Emnet undersøges og besvares af en uvildig fagekspert med ekspertise på netop det emne. Spørg Bolius her.

Alle bidragsydere:

  • Nanna Dyrup Svane, fagekspert

Aktuelt på forsiden

Vis resten af forsiden