Vores bolig er en af de helt store syndere, når det kommer til klimabelastning, og det er især i byggefasen, at der bliver udledt meget CO2 og andre drivhusgasser. Ifølge Klimapartnerskabet for Byggeri & Anlæg står byggeriet for 30 procent af Danmarks samlede årlige CO2-udledning, hvoraf byggematerialerne står for de 10-15 procent. 

– Det skyldes især to ting: en lang række af de gængse byggematerialer, som vi anvender i dag – såsom beton, stål, tegl og nogle isoleringsmaterialer – udleder under produktionen en masse CO2, fordi der anvendes meget energi og høje temperaturer. Samtidig bruges der i byggeriet alt for mange ikke-fornybare materialer til produktion, som enten er eller snart kan ende med at være knappe ressourcer. Derudover er det dokumenteret, at vi hvert år tager ressourcer svarende til fire planeter, siger fagekspert i Videncentret Bolius, Henrik Bisp.

Derfor er boligen en vigtig spiller i kampen for en mere bæredygtig verden. Ifølge beregninger fra den grønne tænketank Concito i 2023 udleder hver dansker i gennemsnit 13 tons CO2e om året, og hvis vi skal nå målet om at begrænse den globale opvarmning til 1,5 grader, skal vi hver især nedbringe vores CO2-udledning til 3 tons om året.

Bevægelse på vej

Du kan selv påvirke udviklingen med de små og store tiltag, du gør i det daglige – fx begrænse dit energiforbrug og vælge mere grønne energiløsninger som fx varmepumpe – men det er på de helt store klinger, at slaget skal slås:

• Når du vælger at købe et eksisterende hus i stedet for at bygge nyt.
• Når du renoverer det gamle køkken i stedet for at rive ned og købe et nyt.
• Når du vælger mere klimavenlige byggematerialer i din renovering eller dit nybyggeri.

Den bevidsthed og bevægelse er da også i fuld gang. Ifølge en undersøgelse, som Kantar Gallup har foretaget for Videncentret Bolius i 2021 og 2023, har 70 procent af danskerne inden for det seneste år foretaget bæredygtige ændringer i boligen – især inden for el- og varmeforbrug, vandforbrug og energikilde.

Og med kampagner som IGENBO, der har sat fokus på at renovere i stedet for at rive ned og bygge nyt, bliver der også sat økonomiske midler bag at skabe en større offentlig bevidsthed om en mere bæredygtig boligkultur.

Hvis vi benytter biobaserede byggematerialer, bliver der sparet på CO₂-udledningen, fordi det koster mindre energi, når de skal produceres. Samtidig bliver materialerne skabt i en proces, hvor de fjerner CO₂ fra atmosfæren. Biobaserede materialer som fx træ, hør, halm, hamp og strå høster fx CO₂ fra luften under deres vækst.

Hvor står byggebranchen?

Men én ting er, hvad der sker ude hos dig og mig – og på politisk niveau. Hvis byggebranchen ikke også er med på idéen, er det svært at rykke ved noget, og derfor taler vi i denne artikel med repræsentanter fra branchen.  

– Hos Videncentret Bolius samarbejder vi løbende med byggebranchen. Både for at lære af, hvor de står i forhold til bæredygtighed, men også for at give dem en hjælpende hånd – fx med formidling om bæredygtige byggematerialer og digitale værktøjer, der viser klimabelastningen, som de kan vise deres slutkunder.

– Lige nu og her kan man ikke tale om fuldstændig bæredygtigt byggeri – det ville kræve, at byggeriet af fx et nyt hus var helt klimaneutralt – men vi kan tale om tiltag og materialer, der er mere bæredygtige og klimavenlige end andre, fortæller fagekspert Henrik Bisp fra Videncentret Bolius. Han fortsætter:

– Det, der kommer til at rykke i den nærmeste fremtid, er, at såkaldte LCA-beregninger – altså beregninger af graden af klimapåvirkning gennem en bygnings levetid – bliver et krav i alt nybyggeri fra 2025. Konkret skal alle nye bygninger overholde en bestemt grænseværdi målt i antal kilo CO2 per kvadratmeter per år, og det skal kunne dokumenteres helt ned på det enkelte bræt. Så det er en stor udfordring, som branchen står over for i de kommende år.

Søren Pihlmann er selvstændig arkitekt i virksomheden Pihlmann Architects.

Hvad har du som arkitekt fokus på, når det kommer til bæredygtigt byggeri?

– Vi har især fokus på to ting. Først og fremmest handler det om at bruge de bygninger og materialer, vi allerede har – vi taler om transformationsprojekter, hvor vi ændrer på det, der er i forvejen, og betragter den eksisterende bygning som en materialebank, hvor vi kan genbruge de eksisterende materialer fra. Lige nu laver vi fx et kulturhus i Nordvest i København, hvor vi tager udgangspunkt i en gammel betonbygning fra 60’erne. Her skærer vi de gamle dæk ud og vinkler dem anderledes, så vi nærmest får trapper foræret af den eksisterende bygning. Man kan kalde det en slags collage af nyt og gammelt, siger han og fortsætter:

– Hvis det er nødvendigt at bygge nyt, handler det om at bruge metoder og materialer, der er mindre klimabelastende. Hvis vi kigger på en ny grund, tænker vi i at tegne bygninger, som er så simple og ærlige, og som bruger så få ressourcer som muligt.

– Fx arbejder vi med skruefundamenter i stedet for betonfundamenter – en metode, hvor store skruer skrues direkte ned i jorden, og huset så at sige står på punkter. Det er mindre energitungt, og man tager bedre vare på det sted, man bygger, fordi man ikke skal grave så meget ud som normalt. Samtidig bruger vi mest regenerative materialer, fx træ og naturlige isoleringsmaterialer.

Hvilke udfordringer er der, når det kommer til at tegne huse med større bæredygtighed?

– Den største udfordring er, at vi som samfund har vænnet os til at bygge på en bestemt måde. De sidste 80 år har vi glemt mange af de gamle byggeskikke, og derfor peger al information – alle datablade, manualer og vejledninger – i retning af en ubæredygtig måde.

– Herhjemme arbejder man med forskellige byggetekniske vejledninger – manualer til, hvordan du fx bygger en væg – og de vejledninger læner alle rådgivere og håndværkere sig op ad. Vejledningerne er baseret på fx tegl, beton og klimatunge isoleringsmaterialer, og hvis du som arkitekt ønsker at tegne og bygge mere bæredygtigt, skal du løfte hele bevisbyrden selv. Fx når vi ønsker at bruge skruefundament i stedet for betonfundament, så skal vi selv ud og finde ’beviserne’ og vejledningerne på, at det virker. Det gør dig mere sårbar som rådgiver, og derfor tør mange tegnestuer heller ikke bruge fx biobaserede materialer.

– Derudover oplever vi også modstand fra nogle generationer af håndværkere, der skal føre vores tegninger ud i livet. Vi ændrer jo på noget, der er helt grundlæggende for deres profession, men der kommer heldigvis en masse nye håndværkere i disse år, som er interesserede i nye måder at gøre tingene på.

Hvor er der forandringer på vej?

– Vi ser, at der bliver skrappere krav i bygningsreglementet i forhold til CO₂. Der kommer flere afgifter på klimaskadelige produkter, og det vil give de grønne alternativer en fordel. Der er flere initiativer og forskningsprojekter i gang, og jeg tror, det bliver sværere at få lov til at rive huse ned. I London er der fx krav om dokumentation for, at en bygning er udtjent, for at den kan rives ned. Når det kommer til forbrugerne, så ser vi også en større interesse og lydhørhed – alt efter ambitionsniveau og økonomi.

Kristian Fribo, bæredygtighedschef i byggecenterkæden Stark.

Hvordan arbejder I som bygge­centerkæde med mere bære­dygtighed?

– Bæredygtighed for os handler om flere ting: CO₂-emissioner, kemi, biodiversitet og sociale forhold i forhold til, hvordan eksempelvis byggematerialer bliver produceret. Når vi taler CO₂, ligger størstedelen af vores udledning i forbindelse med de byggematerialer, vi sælger i vores forretninger. Her arbejder vi meget med at finde materialer, der har lavere CO₂-udledning, fx biobaserede byggematerialer. Vi arbejder også med materialer, der har en stor genanvendelsesdel, fx mineraluld, der kommer fra genanvendt materiale, siger han og fortsætter:

– Vi forsøger også at guide vores kunder i retning af miljømærkede produkter med lavere kemiindhold – fx Svanen og EU-Blomsten – og så findes der en række certificeringer på træ, fx FSC, der blandt andet handler om at passe på vores skov- og naturressourcer samt at sikre sociale forhold. Som virksomhed arbejder vi også meget med egne emissioner. Vi har fx konverteret alle vores ca. 400 trucks til el, vi er ved at konvertere vores bilflåde til elbiler, og i udvalgte områder kan vi levere byggematerialer i ellastbiler.

Hvilke udfordringer er der i forhold til mere fokus på bæredygtighed?

– Den er lidt svær. Som kunde i et byggemarked kan man selvfølgelig bruge sin sunde fornuft, genanvende materialer og gå efter certificeringer. Men hvis der virkelig skal flyttes noget i forhold til en bæredygtighedsagenda, så skal der lovgivning til.

– Vores årlige bæredygtighedsundersøgelse viser fx, at da der tilbage i januar 2023 blev indført lovkrav om LCA-beregninger for større byggerier og nybyggerier, så skete der virkelig noget for de større bygherrer: De begyndte at ændre adfærd og efterspørge produkter med en bedre miljøprofil.

– Men de private boligejere ændrede ikke adfærd, og det indikerer, at det er lovgivning, der skal bruges som løftestang her. Så er der spørgsmålet om økonomi, som også er et parameter i forhold til at vælge mere bæredygtige løsninger. En bedre og mere fordelagtig rente ved boliglån kunne eksempelvis også være et incitament for den private boligejer.

Hvor er der forandringer på vej?

Der er nye grænseværdier og krav på vej fra Social- og Boligstyrelsen om LCA-beregninger for privatboliger og fritidshuse. Da Starks bæredygtighedsundersøgelse har vist, at lovgivningen fungerer som katalysator for adfærdsændring, er der derfor ingen tvivl om, at de nye grænseværdier kommer til at skabe en opmærksomhed omkring bæredygtigt byggeri på det private boligmarked.

Samuel Mydland, ejerleder i virksomheden JDH-BYG.

Hvad ligger der i mere bæredygtigt byggeri set fra håndværkerens synspunkt?

– Vi arbejder bredt med bæredygtighed, men det handler for os især om at anvende byggematerialer, der er produceret af solen. Naturlige materialer, der ikke har været gennem en energitung, industriel fremstillingsproces – vi bygger fx halmhuse, bruger træfibre osv.

– Vores projekterings­team tegner ikke andet end byggeri, hvor der anvendes biobaserede byggematerialer. Vi beskæftiger os også mere og mere med genbrug i byggeriet, hvor vi først og fremmest har haft succes med at genbruge overflader som beklædning, loft og gulv. For eksempel er vi i gang med en bygning, hvor vi bruger genbrugte Troldtekt-lofter. De skal jo skæres til, og der er måske en større spildprocent end med helt nye materialer, men pladerne er stadig gode, og det ligner et helt nyt loft. Vi arbejder også mere og mere med genbrug af bærende bygningsdele.

Hvilke udfordringer er der, når det handler om at bygge og renovere huse med mere fokus på bæredygtighed?

– Der er mange, men der er bestemt også lavthængende frugter, når opgaven gribes rigtigt an. Vi skiftede for nylig undertag på en murermestervilla, hvor tagstenene var fra 1996, men undertaget var udtjent. Ofte ville tagstenene blive skiftet i samme ombæring, men her anvendte vi en metode, der gjorde det billigere for kunden og bedre for klimaet.

– Det er en udfordring ved renovering at kombinere et gammelt byggesystem med et nyt. Her er bygningsfysikken vigtig at tænke ind, når der renoveres eller bygges om, så vi ikke kort tid efter står med en bygningsmasse, som er uhensigtsmæssig i forhold til fx fugt, brand, levetid og bæreevne.

Hvor er der forandringer på vej?

– Da vi startede for en del år siden, skulle vi meget ud at fortælle kunderne, hvordan vi skulle gøre og præge deres valg i en bæredygtig retning. Det var ikke i kundernes bevidsthed. Bæredygtighed handlede for dem dengang mere om solceller. Nu oplever jeg, at folk selv henvender sig til os for at få tænkt reel bæredygtighed ind i boligen, siger han og fortsætter:

– Førhen var genbrugsmaterialer også svære at skaffe – der var et begrænset udbud. Men vi oplever, at forsyningskæderne vokser, og der kommer flere og flere om buddet. Flere og flere byggematerialer med genbrugsværdi bliver nu kørt til lager, så der nærmest findes et helt byggemarked kun med genbrugsmaterialer. Derudover begynder flere og flere også at tænke over et kemifrit indeklima.

Mads Okking, udviklingskonsulent hos arbejdsgiverforeningen Dansk Håndværk.

Hvad ligger der i mere bæredygtigt byggeri hos håndværksvirksomhederne?

- Vi repræsenterer små og mellemstore håndværksvirksomheder, og det er også dem, der har haft det sværest ved at få greb om, hvad man skal kunne som håndværker i forhold til bæredygtighed. Som en mindre virksomhed eller en lille tømrer­mester har man ikke samme forudsætninger og ressourcer til at sætte sig ind i denne her dagsorden som fx de store entreprenører. Der begynder dog at være en interesse for bæredygtighed og en forståelse af, at virksomhederne måske allerede gør noget, der taler ind i den bæredygtige dagsorden – uden at have tænkt over det, siger han og fortsætter:

– Måske er man begyndt at skifte ud i sin maskinpark til eldrevne maskiner, nogle omlægger deres produktion og bruger vindenergi, måske er man begyndt at interessere sig for at arbejde med bæredygtige materialer og teknikker. Jeg ser også virksomheder, der begynder at bygge huse, der kan holde i længere tid – og med materialer, der kan adskilles igen, så de kan genbruges i andre byggerier i fremtiden.

Hvilke udfordringer er der i at bygge og renovere med fokus på bæredygtighed?

– Denne dagsorden kræver, at man skal interessere sig for, hvad der foregår, og holde sig opdateret med ny viden. Og her har vi en akilleshæl hos mindre virksomheder, for vi har ikke en god kultur for efteruddannelse. Så vi har blandt andet en stor gruppe af håndværkere, der skal klædes på til den grønne omstilling, så de også kan være bedre rådgivere over for privatpersoner, når det kommer til bæredygtigt byggeri. Man rådgiver om det, man ved noget om, og det handler ofte om konventionelt byggeri og konventionelle materialer, siger han og fortsætter:

– Mange af de mindre, udførende virksomheder er måske også lidt usikre på, hvad de skal gøre i forhold til det her med LCA-beregninger, som er på vej. Her skal den lille tømrermester byde ind med viden om fx materialebrug. Så de mindre virksomheder skal også klædes godt på til de kommende LCA-krav.

Hvor sker der forandringer i forhold til bæredygtighed?

– Jeg glæder mig over, at ingen i branchen siger, at vi ikke skal arbejde med bæredygtighed. Så det handler meget om hvordan. Og jeg oplever også, at der bliver talt meget om samarbejdsformer i branchen – ingen af os bygger huse alene, så hvordan kan vi opbygge en kultur, hvor vi arbejder sammen på tværs? Der ligger nemlig også bæredygtighed i at bruge materialerne rigtigt første gang, så vi mindsker spild.