Spørg Bolius

Badeværelse mangler fuger derfor fugt, ejerskifteforsikring dækker ikke skader i vådrum - er det korrekt?

Hej,

Har købt et hus fra 1969 hvor sælger selv har lavet nyt badeværelse. Byggesagkyndig har nævnt der er løse fliser på væg og gulv, med fare for flækket fuger og dermed skade tilfølge.

Vedkommende har ikke set, at der MANGLER fuger helt vise steder og ikke nævnt/set I tilstandsrapporten, at der mangler rochetter omkring bladingsbatteri.

Har haft Dansk Skadeservice ude for at måle fugt og fik at vide, at det var en meget alvorlig fejl at overse disse ting, der var selvfølgelig også fugt I vægge og gulv.

Har lige haft besøg af taksator fra forsikringsselskabet som fortalte min kone, at de ikke dækkede vådrum....????

Hvad gør vi hvis ikke forsikringsselskabet vil dække denne skade?? Har fået prisoverslag fra Dansk Skadesservice på næsten 50.000 kr.

Hej Jesper.

Jeg regner med at det er ejerskifteforsikringen i har meldt skaden til.

Når der i tilstandsrapporten er skrevet at der er løse fliser vil ejerskifteforsikringen ikke dække for skader, som kan komme fra dette. Og det vil jo typisk være fugt som er følgeskaden.

Man kan så sige at manglende fuger m.v  gør at i får fugt i konstruktionen før i ellers ville have fået med de løse klinker.

I det omtalte forsikringsselskabs  generelle betingelser for ejerskifteforsikring står der ikke noget om at de ikke dækker vådrum. Det kan være at det står som et forbehold i jeres forsikring og de synes jeg da i skulle undersøge. Hvis det ikke står som et forbehold synes kunne i forsøge at klage over forholdet. Men jeg kan på ingen måde sige om i ville få medhold i en sådan klage.

Med venlig hilsen

Kilder, henvisninger og metode

Spørg Bolius: Dette er et brevkassesvar fra Videncentret Bolius’ gratis brevkasse. Her kan alle stille et spørgsmål om deres bolig. Emnet undersøges og besvares af en uvildig fagekspert med ekspertise på netop det emne. Spørg Bolius her.

Alle bidragsydere:

  • Tine R. Sode, fagekspert

Aktuelt på forsiden

Vis resten af forsiden