Sådan får du altan til din lejlighed

Regler og servitutter

Start med at undersøge, om der er servitutter eller andre regler for ejendommen, som forbyder altaner, eller som kan påvirke, hvordan altanen kan se ud. Det kan du undersøge hos kommunens tekniske forvaltning.

Reglerne i forbindelse med altaner er meget forskellige fra kommune til kommune. Nogle kommuner stiller krav om symmetrisk ophæng af altaner på både gårdside og gadeside, mens andre kommuner tillader individuelle ophæng i gården.

Vær opmærksom på, at det er meget sjældent, at kommunen giver tilladelse til kun at placere en enkelt altan på en facade. Så er du den eneste, der drømmer om altan til lejligheden, kan det nærmest være umuligt at få tilladelse til det.

Desuden vil det være dyrt at etablere en enkelt altan frem for 50 til en hel ejendom. Der findes dog ingen lovmæssige krav om, hvor mange beboere i en ejendom, der skal ønske altan, for at der kan gives tilladelse.

Din kommune vil i den forbindelse kunne give dig en principgodkendelse, som er en hurtig vurdering af, om det overhovedet er tilladt og muligt at opsætte altaner op på den ejendom, du bor i.

Det er en god idé at få undersøgt, om huset overhovedet kan bære altaner. En altan er en meget stor belastning og kræver sandsynligvis, at gulvet i rummet udfor den fremtidige altan skal brækkes op, så altanen kan hænge fast i noget. Det vil være en bygningsingeniør, der kan hjælpe dig med vurderingen.

Fredet ejendom

Hvis ejendommen er fredet, er det ikke sikkert, det er tilladt at sætte altaner op. For nogle fredede bygninger gælder det, at det ikke er hele bygningen, der er fredet. Facaden mod gaden kan være fredet, mens facaden mod gården ikke er. I sådanne tilfælde kan det være muligt at få tilladelse til en altan mod gården. 

Ejer- og andelsforening

Det kan være en lang og sej proces at få tilladelse af bestyrelsen i den forening, du bor i, hvad end du bor i ejer- eller andelsforening. Måske er det ikke alle i din ejendom, som er tilhænger af, at facaden bliver prydet med altaner. Der kan også være beboere, der ikke har råd til en altan, eller nogen, som mener, den vil skygge ned i deres lejlighed.

Selvom alle i foreningen er enige om at få altaner, kan det også være en udfordring at blive enig om, hvordan den skal se ud.

Det er altid en god idé at rådføre sig med en arkitekt, inden man kaster sig ud i projektet. Man kan godt lave altanprojekter, hvor ikke alle boligerne får altan, og resultatet kan set udefra stadig være flot.

Så inden du drømmer dig helt væk i din kommende altan, bør du undersøge stemningen og holdningen på en generalforsamling i jeres forening. Du kan også skrive et brev til samtlige beboere, hvor du fortæller om idéen og redegør for, både økonomisk og arkitektonisk, hvad det vil betyde for jeres forening.

Nogle altanfirmaer tilbyder at komme til generalforsamlinger og beboermøder, når det skal afgøres, hvilket tilbud man vil tage imod.

Nogle ejerforeninger (og kommuner) giver tilladelse til, at ikke alle skal have altan, men kun de beboere, der ønsker det, får en.

Når alle i foreningen er nået til enighed om, hvem der skal have altaner, og kommunen har givet en principgodkendelse, bør der holdes ordinær eller ekstraordinær generalforsamling. Dermed kan foreningen i fællesskab vælge den type altan, man vil have, samt afklare og beslutte finansieringsform og forsikringsspørgsmål. Det kan være en god idé at have foreningens administrator med på mødet.

Det skal også besluttes, hvem der skal lave myndighedsprojektet, som er grundlaget for at søge byggetilladelse. Er det en arkitekt, ingeniør eller et altanfirma, som skal stå for projektet? Det kan være en god ide at kontakte en bygherrerådgiver, når man går i gang med et altanprojekt. I dette tilfælde vil en arkitekt være et godt valg, da arkitekten kan rådgive igennem hele forløbet.

En arkitekt kan både sørge for, at altanerne passer til bygningen, så den beholder sin brugs- og bygningsværdi, og samtidig rådgive om placering og størrelse af altanen samt lave tegninger af projektet. Desuden kan en arkitekt hjælpe med den endelige ansøgning om byggetilladelse.

For at opnå en byggetilladelse skal der laves både tegninger og beskrivelser af altanprojektet, hvor der bliver lavet beregninger og detailtegninger for, hvordan altanerne skal kunne monteres. Projektet med tegninger og beskrivelser sendes hernæst til kommunen.
Når byggetilladelsen er i hus, kan projektet for alvor gå i gang, og detailplanerne samt byggetilladelsen overdrages til det firma, der skal udføre altanerne.

Det er en god idé at lave en detaljeret tidsplan over projektet, så alle beboere kan se, hvornår arbejdet går i gang, og hvor lang tid det tager i de enkelte lejligheder.  

Hvilke love og regler gælder for nye altaner til lejligheder?

Man skal altid kontakte kommunen, inden man kaster sig ud i et altanprojekt.

I bygningsreglement er der bl.a. disse regler, der skal overholdes.

Indbliksgener (BR18 §192): Ved fastlæggelse af afstande skal det sikres, at vinduer, altaner og lignende ikke giver væsentlige indbliksgener i forhold til anden bebyggelse på samme grund og på nabogrunde.

I bygningsreglementet er der også krav til udformningen af værn og gelænder. Der står bl.a. i §58, at alle værn og håndlister, dvs. rækværk og gelænder, på altanen skal være mindst 1 meter høje.

Værnet/rækværket skal være udformet så børn ikke kan komme i klemme. Det betyder, at der ikke bør være åbninger på over 89 mm. Har man fx balustre (lodrette stålstænger med luft imellem), bør afstanden mellem de enkelte stålstænger maksimalt være 89 mm.

Skal der anvendes glas som værn, skal det være personsikkerhedsglas, og det skal leve op til kravene fx: at hvis man anvender glas som værn, skal højden være 1 meter, men er der fare for nedstyrtning, bør højden øges til 1,2 meter. Der bør være monteret håndlister, som er fastholdt i muren. Dette for at sikre håndlisten er fastholdt, hvis glasset svigter.

Nogle kommuner håndhæver niveaufri adgang, også til altaner. Det betyder, der ikke må være et niveauspring mellem gulvet inden for og altanen udenfor af hensyn til gangbesværede.
Derudover er det ingen generelle regler for nye altaner, hvorimod de enkelte kommuner kan vedtage deres egne regler. I Københavns Kommunes regler for altaner, kan du se et eksempel på dette. Se link her.

En altan er et større indgreb i bygningens facade og struktur. Der skal monteres en dør i facaden, enten hvor der tidligere har siddet et vindue, eller der skal etableres et helt nyt hul i ydervæggen.

Skal man etablere et nyt hul, skal man være opmærksom på, at der skal bærende elementer ind i ydervæggen. Dette kræver ingeniørberegninger. Der skal udtænkes en konstruktion, som gør det muligt at hænge altanen på facaden.

Alt dette betyder, at kommunen ikke uden videre giver lov til at etablere en altan, men vil vurdere hvert enkelt tilfælde individuelt. Montering af altaner kræver, at der indsendes statiske beregninger udarbejdet af en ingeniør til kommunen. 

Der skal tilknyttes en certificeret statiker, som skal stå for beregning af statikken på jeres nye altankonstruktion, og om den eksisterende bygning kan holde til den nye vægt fra altanen.

Hvad skal du overveje, når du skal vælge altan til din lejlighed?

Et er at have styr på love og regler. Noget andet er den lang række af overvejelser, der er forbundet med selve altanen. Hvordan opnår du/I i ejendommen det bedste resultat til mindst mulig gene for hverandre?

Du og din ejer- eller andelsforening bør gøre jer en række overvejelser om forhold som:

Hvad skal du overveje, når du skal vælge altan til din lejlighed?

Et er at have styr på love og regler. Noget andet er den lange række af overvejelser, der er forbundet med selve altanen. Hvordan opnår du/I i ejendommen det bedste resultat til mindst mulig gene for hinanden?

Du og din ejer- eller andelsforening bør gøre jer en række overvejelser om forhold som:

• Er der nok sol på altanerne?
• Er altanerne afskærmet for vind?
• Støj fra gade og gård
• Altanens størrelse
• Altandør
• Altanens gulv
• Altanens udseende
• Gener på eller fra altaner

Er der nok sol på altanerne?

Det er skønt at sidde på sin altan og nyde solens stråler. Selvom der er en række begrænsninger for, hvor det rent praktisk kan lade sig gøre at placere en altan, bør du/I alligevel undersøge, hvordan altanen kan placeres, så den/de får mest mulig sol.

Du kan fx en sommerdag holde øje med solen på den facade, hvor du overvejer at placere en altan og se, hvornår der er sol. Samtidig kan du se, om der er bygninger eller træer, der skygger for solen.

Er altanerne skærmet for vind?

Det er vigtigt at skærme altanen mod vind og træk. Hvis altanen ligger højt og ubeskyttet, kan det være en kold fornøjelse at sidde på den, hvis det blæser meget – selv på en varm sommerdag.

Der kan eventuelt integreres læskærme i begge ender af altanen, så det ikke trækker og blæser hen over den. En anden mulighed kan være at placere altanen op imod et hjørne, hvor der er læ. Desuden vil der under normale omstændigheder være mere vindstille i gården end mod gaden.

Støj fra gade og gård

Det er vigtigt at overveje, hvor meget støj der vil være fra gade eller gård. Hvis der er meget støj, forsvinder altanens funktionalitet. Ofte vil der være mest støj fra gaden, men undervurder ikke støj fra gården, hvor forskellige aktiviteter og legende børn m.v. kan skabe en del mere støj, end man lige regner med.

Der kan også komme støj fra nærliggende altaner. Det er naturligvis svært at vide, hvor meget den slags støj vil genere dig på din altan. 

Altanens størrelse

En stor altan lyder dejligt, men altanen skal "hægtes" på facaden. Jo større altanen er, jo større krav stilles der til den konstruktion, der skal bære den.

En altan på omkring 1,2-1,5 meter i dybden vil som regel være tilstrækkeligt stor til, at 4-6 personer kan sidde sammen og nyde en kop kaffe. Det er meget forskelligt, hvor brede altaner er. En altan på ca. 1,3 meter i dybden og 3 meter i bredden - i alt 3,9 kvadratmeter - ligger i mellemstørrelsen.

Jo dybere altanen er, jo mindre lys kommer der i lejligheden nedenunder, da altanen vil skygge for solen. Det samme gælder selvfølgelig også for den altan, der eventuelt placeres over din lejlighed.

Altandør

I de fleste tilfælde monteres en altan ved et eksisterende vindue eller i nærheden af et vindue, og der etableres en dør ud til altanen.

Det er meget vigtigt at tage højde for bygningens arkitektur og dens vinduer og døre, så den nye altandør passer ind. Det er med til at give den ro og harmoni, der er så vigtig for, at et altanprojekt bliver godt. Selve altanen skal selvfølgelig også passe til husets arkitektur.

Du skal overveje, om altandøren skal åbne udad og dermed tage lidt af pladsen på altanen, eller indad og dermed fylde inde i lejligheden. Tænk også over, om altandøren skal placeres midt for altanen eller ud for en af siderne.

Hvis du anbringer døren ved en af enderne, får du et større uforstyrret område på altanen, hvor døren ikke "er i vejen". Det kan være et irritationsmoment at sidde lige midt i adgangsvejen til en altan. Hver gang nogen skal ud eller ind, vil man skulle flytte sig. Et roligt hjørne på en altan kan være afgørende for, hvor meget altanen vil blive brugt.

Altanens gulv

Vælg materiale på altanen eller altanbund, som det også hedder. Skal det være brædder eller støbt beton? Der er stor forskel på, hvordan en gulvoverflade opleves med bare fødder.

Et trægulv vil føles blødt og ofte varmt, mens en betonoverflade i de fleste tilfælde føles og opleves kold. Et trægulv kræver dog mere vedligeholdelse end et betongulv, da det bør behandles minimum hvert andet år med træbeskyttelse. Et betongulv skal derimod kun undersøges for revner hvert 5. år.

Der må ikke være revner i et betongulv, for så kan der trænge vand ned i armeringen, som kan få den til at ruste og dermed gøre altanen svag. Hvis betongulvet er malet, kan det være nødvendigt at male det hvert tredje år.

Altangulvet er desuden det loft, underboen kigger op på. I syden er disse lofter ofte dekoreret med kakler. Er altanpladen af beton kan den evt. indfarves, så den passer til huset og er pæn at se på.

Altanens udseende

Det er vigtigt, at arkitekten og ejendommens bestyrelse finder en løsning, hvor altanerne, gitre, rækværk og altankasser harmonerer med resten af bygningen.

Hvis en bygning ikke i forvejen har altaner, kan nye altaner få bygningen til at skifte markant udseende og karakter. I de større danske byer med mange gamle bygninger har dette været grunden til, at det tidligere har været svært at få et altanprojekt godkendt. Det er dog inden for de senere år blevet væsentligt nemmere.

Der findes mange forskellige typer altaner, og det kan sagtens være, at ejer- eller andelsforeningen skal undersøge mange af dem, inden man finder den, der klæder bygningen bedst.

Gener

Der kan også være gener forbundet med at have en altan. Duer kan være et stort problem, da de hurtigt føler sig hjemme og dermed ynder at sidde og "hygge sig" på altanen – især i en fredelig gård. En altan kan hurtigt blive temmelig ulækker, hvis den bliver fuld af dueekskrementer. Der findes flere firmaer, der har specialiseret sig i at bekæmpe duer.

Andre gener kan skyldes naboer, som måske kan kigge ned eller ind på din altan, og så vil altanen måske ikke føles som det frirum, du havde regnet med.

Hvordan leveres og monteres en altan?

Når du/I har besluttet, hvordan altanerne nogenlunde skal se ud, med eller uden hjælp fra en arkitekt og eller ingeniør, skal I kontakte et altanfirma, der laver og opsætter altanerne.
De fleste firmaer, der lever af at rådgive om og sælge altaner, har også en arkitekt tilknyttet, som vil kunne rådgive jer. I de fleste tilfælde vil I derfor få besøg af en arkitekt/rådgiver, når I har kontaktet firmaet.

Firmaet vil se på jeres ønsker til altaner, og der vil blive udarbejdet forskellige forslag, der opfylder kravene i gældende love og regler. Det enkelte firma har måske et showroom og referencer, så I kan se forskellige løsninger. Der er også altanfirmaer, der tilbyder at stille et eksemplar af deres altan til skue ved at placere én i gården, hvor I bor, så I kan se, hvad I potentielt køber.

Når I er blevet enige med altanfirmaet om pris, design, montage og aflevering, bør der laves en kontrakt på projektet.

Når projekteringen er på plads, kan byggeriet gå i gang. I de fleste tilfælde vil altanerne blive bygget på en fabrik og transporteret ud til huset på en ladvogn.

Herefter vil de blive hejst ind til huset og monteret. Der findes forskellige monteringsmetoder.  De kan enten blive båret inde på facaden ved hjælp af konsoller eller ved at altanerne monteres ind i ydervæggen, og evt. ind på bjælkelaget i lejligheden. Det kan også være, at der laves søjler fra altan til altan, som ender på et fundament på jorden

I nogle tilfælde benytter altanfirmaerne også store lifte, som altanerne bliver lagt på og monteret fra. Hvis der ikke er en dør der, hvor altanerne skal sidde, eller der er et vindue, som skal erstattes med en dør, bliver dette lavet, inden altanerne er på plads. 
Hvis altanen ikke blot skal hænge på ydervæggen, men skal forankres i selve huset, hvilket ofte gælder for større altaner, udføres dette arbejde, inden altanen bliver leveret.

Så kan altanen løftes ind på plads og gøres fast i konstruktioner i bygningen. Ofte vil det være en stålkonstruktion, der gøres fast på husets bjælkelag og stikker ud gennem ydervæggen, som altanen så bliver lagt på. Vær dog opmærksom på den store kuldebro, der vil opstå ved denne slags konstruktioner.

Når altanen er monteret, skal der som regel laves lidt finisharbejde i form af montering af håndlister, malerarbejde, tilkobling af tagnedløb m.v., inden altanen kan tages i brug.