Hvad skal byggematerialet bruges til?
Du skal altid vælge materialer ud fra, hvad de skal bruges til. Træ er fx et mindre klimabelastende byggemateriale end beton, men til et fundament kan beton være det rigtige valg, da træ vil blive nedbrudt, hvis det er i direkte kontakt med jord. Derimod kan træ fint bruges i den bærende konstruktion.
Kan jeg bruge et biobaseret byggemateriale?
Et biobaseret materiale kommer fra naturlige ressourcer, der optager CO₂ fra atmosfæren, mens de vokser. Det er især byggematerialer af træ (og papir), men også hør, halm, ålegræs osv. Materialerne er desuden fornybare.
Kan jeg finde byggematerialerne som genbrug?
Hver eneste gang vi genbruger byggematerialer, sparer vi ressourcer til produktionen af nye materialer. Det kan fx være, at du genbruger en køkkenbordplade i dit bryggers, eller at du går på jagt efter et læs genbrugsmursten. Det kan kræve lidt tålmodighed at finde byggematerialer som genbrug, hvis du har gang i et større projekt, men der er fx flere og flere genbrugspladser, hvor du kan finde brugte byggematerialer.
Er byggematerialet miljømærket?
Der findes en række mærkningsordninger, som er gode pejlemærker for at vælge byggematerialer. Gå efter Cradle to Cradle, Svanemærket eller EU-Blomsten. Hvis der er tale om træ, kan du kigge efter FSC eller PEFC. Der findes dog materialer, som ikke nødvendigvis er miljømærkede, herunder nyere biobaserede materialer eller genbrugsmaterialer.
Hvor holdbart er det valgte byggemateriale?
Gå efter holdbare materialer i en ordentlig kvalitet, for jo længere vores materialer holder, desto længere tid går der, før du skal udskifte med ny materialer. Vær opmærksom på, at blot fordi et materiale bliver betegnet som vedligeholdelsesfrit, så kræver det stadig vedligeholdelse, og det kan til gengæld være sværere at reparere eller genopfriske, hvis det fx får skader.
Findes der et tilsvarende byggemateriale med lavere klimaaftryk?
Der findes mange byggematerialer, som synes ens, men som har forskellige klimaaftryk. Spørg din håndværker eller i byggemarkedet. Hvis du vil være ekstra grundig kan du tjekke materialet i EPD Databasen (epddanmark.dk). Her kan du se, om der er lavet en EPD, som er en vurdering af produktets miljøpåvirkning. Hvis det ikke er nok, kan du se efter GWP (global warming potential), som angiver klimabelastningen, altså det direkte CO2-aftryk, fra produktet. Måske kan du komme til at sammenligne to typer af cement, eller du kan vælge den mineraluld, der er produceret med vedvarende energi. Vælger du mursten, kan du fx vælge den, der kun er brændt en gang i stedet for to.
