Hængeplanter åbner op for et væld af indretningsmuligheder. Foto: Jesper Carl Corfitzen
De fleste stueplanter vokser mere eller mindre lodret. De vil opad, op til mere sollys. Men der er undtagelser.
I denne artikel kan du læse om fem forskellige stueplanter, der så at sige har en hængende vækst. Det gør dem særdeles velegnede at hænge fra loftet. Du kan også placere dem højt, fx ovenpå en bogreol, så planten kan vokse ud over kanten. At hænge planter op giver dig mulighed for at få plads til flere planter i din bolig og til at indrette på nye måder.
Hænger du tilstrækkelige mange hængende vækster op i et rum, kan det ligefrem skabe en fornemmelse, at du opholder dig i en skov eller jungle – se bare på billedet i toppen af artiklen.
Fem grønne hængeplanter
De fem planter er:
- Faldskærm
- Hjerteranke
- Misteltenkaktus
- Tilandsia Xerographica
- Bladkaktus
Planterne er udvalgt af haveekspert Jesper Carl Corfitzen. Nederst i artiklen finder du hans gode råd til, hvordan du nemt kan vande og gøde dine indendørsplanter.
Faldskærm er en alsidig plante, der skal have meget, men ikke direkte lys.
Faldskærm (Ceropegia sandersonii)
Faldskærm er en alsidig plante. Du kan have den stående en vindueskarm, på et bord eller lignende, du kan hænge den op, eller lade den vokse op ad et gitter eller net (som på billedet) og se den sno sig ud og ind.>Planten skal placeres lyst, men uden, at den får direkte sol. Lad jorden tørre ud mellem vandinger.
Hjerteranke er en delikat plante. Den har lange, tynde stængler med mørkegrønne og sølvmarmorerede blade formede som hjerter. Planten egner sig glimrende som hængeplante. Foto: Jesper Carl Corfitzen
Hjerteranke (Ceropegia woodii)
Hjerteranken er en delikat plante, som virkelig kommer til sin ret, hvis du hænger den op over en vindueskarm. Den kan dog også pynte gevaldigt, hvis den står på kanten af en bogreol eller lignende.
De lange, tynde stængler med de hjerteformede blade kan let blive op til en halv meter lange, så sørg for, at det er plads til, at planten kan vokse sig stor, når du vælger, hvor du vil have den hængende eller stående.
Hjerteranke har det bedst, hvis den står (eller hænger) et sted, hvor der er lyst og solrigt. Vand ikke, før jorden i potten er tør.
En misteltenkaktus er en epifytisk plante. Dvs., at den i naturen gror på andre planter, men uden at suge næring fra dem, som en ægte snylter ville gøre. Foto: Jesper Carl Corfitzen
Misteltenkaktus (Rhipsalis)
Om kysse-reglen gælder, når der er tale om en misteltenkaktus, må være op til den enkelte boligejer at afgøre. Men en misteltenkaktus kan både bruges som en almindelige ’stående’ plante og som hængeplante.
Den trives bedst, når den får godt med lys og lov at tørre ud mellem vandinger.
Tilandsia Xearographica den største af planterne på billedet. Den skal ikke plantes i jord, da den optager fugten fra luften omkring den. Foto: Jesper Carl Corfitzens
Tilandsia Xerographica
Denne langsomt voksende plante hører bl.a. hjemme i det sydlige Mexico. På de kanter er sollyset stærkt, og det ses på plantens blade. De er tykke og næsten helt grå, noget der tit ses hos planter, som vokser, hvor sollys er stærkt.
Det mest specielle ved denne plante er dog, at den ikke vokser i jord. Den er en såkaldt luftplante, som kan optage alt, den har brug for, fra luften. Derfor skal du ikke plante den i en potte, men i stedet fastgøre den, eksempelvis til et stykke træ, du synes godt om.
Den egner sig glimrende som hængeplante, evt. i en sammenplantning, som det ses på billedet ovenfor. Men der er ikke noget i vejen for, at du lader planten pynte på et sofa- eller spisebord.
Da planten ikke vokser i jord, skal den ikke vandes på traditionel vis. Brug i stedet en forstøver til at oversprøjte planten et par om ugen.
Bladkaktus (Epiphyllum)
Navnet bladkaktus kan synes en smule underligt, fordi planten ikke producerer egentlige blade. De grønne, snoede vækster er faktisk stængler, der er i stand til at lave fotosyntese. Det gør dog ikke en bladkaktus til en mindre smuk hængeplante.
Bladkaktus skal have en del lys for at trives. De må ikke overvandes, men pottejorden skal holdes fugtig.
Sådan passer du indendørs potteplanter og hængeplanter
I de måneder, hvor dine potteplanter er i vækst (marts–oktober), anbefaler Jesper Carl Corfitzen, at du som tommelfingerregel vander dine potteplanter én gang om ugen, og at du gøder hver anden gang, du vander, altså hver anden uge. Husk dog, at det er en tommelfingerregel, og at visse potteplanter kræver helt særlig pasning for at trives.
Han anbefaler følgende metode:
- Tag en opvaskebalje, en stor gryde eller en lignende beholder.
- Fyld beholderen med vand (og flydende plantegødning med mikronæringsstoffer i en passende mængde hver anden gang).
- Sæt din potteplante i beholderen, og lad den suge vand i ca. 5-10 minutter.
- Tag potteplanten op og lad den dryppe af.
- Så er det bare at stille planten tilbage på plads.
Dette råd gælder selvfølgelig kun, hvis dine potteplanter står i en plasticpotte eller lignende, som du nemt kan hive op fra potteskjuleren.
Fra november til februar skal du skrue ned for vandingen. Her er det som regel nok at vande hver 14. dag.
Når en ny vækstperiode skal til at begynde, hen mod slutningen af februar, er det et godt tidspunkt at omplante potteplanter, hvis de trænger til det. Klare tegn på, at en plante trænger til en større potte, er fx at den ikke vokser i samme tempo som normalt, og at plantens rødder vokser ud af pottens bund.
Under alle omstændigheder bør du give dine planter en omgang frisk pottemuld årligt.
Podcast: Mig og min have
Episode 4: Planteglæde
Planteglæde! Andreas er kommet på besøg hos Jesper og hans nogen-og-tusinde planter, der står i hans have. Du får en guide til hvilke planter du skal gå afsted med derhjemme. Og det er uanset om du er barn, øvet eller en rigtig plantenørd. Så lyt med og bliv klogere på hvilken have der passer til lige netop dig.
Hør alle afsnit samt få de nyeste via Apple Podcasts eller TuneIn.
Alle afsnit
