1
Foto: Bolius
Alle potteplanter skal have lys, men nogle kræver mindre end andre. Der findes mange planter, der trives, når de ikke står i direkte sol. Spørg på planteskolen eller i plantecentret, hvis du er på jagt efter sådanne planter. Her er 5 bud på planter, der helst ikke skal stå i direkte lys.
- Svigermors skarpe tunge (Sansevieria trifasciata)
- Fiskeben (Calathea roseopicta)
- Gummitræ (Hevea brasiliensis)
- Kongebegonie (Begonia Rex)
- Fingerfilodendron (Monstera deliciosa)
2
Foto: Heidi Lundsgaard
Der kan være stor forskel på, hvor meget vand potteplanter skal have, og hvor tit de skal vandes. En tommelfingerregel siger dog, at stueplanter skal vandes hver anden uge fra november til februar og en gang om ugen fra marts til oktober, hvor de er i vækst. Mange planter må gerne tørre ud mellem hver vanding, mens andre kræver en konstant fugtig jord. Typiske tegn på, at dine planter trænger til vand er, hvis bladene begynder at hænge, eller de yderste bladspidser bliver brune. Du kan også stikke din finger eller en spisepind 3-4 cm ned i jorden – bliver de fugtige, behøver du ikke at vande.
3
Hvis dine planter står i en plastikpotte eller lignende, hvor du nemt kan hive dem op, kan du vande dem således:
- Fyld en opvaskebalje, en stor gryde eller lignende med vand (husk at hælde gødning i vandet hver anden gang).
- Sæt din potteplante i baljen, og lad den suge vand i ca. 5-10 minutter.
- Tag potteplanten op og lad den dryppe af, inden du sætter den tilbage i potten eller skjuleren.
Ellers bør de fleste planter vandes i underskålen eller urtepotten - så får planterne dybere og ingen overfladiske rødder. Hvis du vander planterne direkte i jorden og tæt på planten, rådner stammen, rødderne og bladene nemmere.
4
Potteplanter pynter i soveværelset og kan være med til at rense luften og gøre rummet mere behageligt at opholde sig i. Men undgå for mange planter her, da potteplanter afgiver fugt, ligesom du selv gør, kan det give for høj luftfugtighed i rummet. 3-4 potteplanter bør dog ikke være noget problem – prøv fx med svigermors skarpe tunge, fredslilje og bostonbregne.
5
Plant dine planter i en større urtepotte, når rødderne når yderkanten af den eksisterende potte. Det er en god idé at omplante, når en ny vækstperiode går i gang igen i slutningen af februar. Forbered planten ved at løsne rødder og jord (det gør ikke noget, hvis du kommer til at brække en rod af). Vælg ikke en for stor potte, men gå 1-2 pottestørrelser op, så der er ca. 1 cm fra planten til den nye pottes kant. Gør sådan:
- Fyld bunden af urtepotten med lecakugler.
- Put et par cm pottemuld ovenpå.
- Sæt planten i potten.
- Fyld op med frisk pottemuld og tryk jorden let fast omkring planten.
Foto: Julie Vöge
6
Er der ikke plads til flere planter i vindueskarmen, kan du hænge planterne op, fx i en krog i loftet. Du kan også stille den højt på fx en hylde eller en bogreol og lade planten vokse ud over kanten. Der er mange hængeplanter at vælge i mellem, fx: faldskærm, hjerteranke, misteltenkaktus, Tillandsia Xerographica og bladkaktus.
7
Du kan gøre flere ting for at undgå, at små insekter sætter sig i dine stueplanter. For eksempel er det en god idé at stille flere planter tæt på hinanden, da det skaber et mikroklima, hvor planterne beskytter hinanden – også mod udtørring. Du kan forsøge med at lægge tørrede nelliker og kanelstænger eller skrællen fra en citrusfrugt på jorden omkring planten, da insekter generelt ikke er glade for krydderier og kraftige aromaer.
8
Stil dine stueplanter udenfor, når det regner, forår, sommer og efterår. Regnen skyller skadedyr væk, inden de når at lægge æg. De fleste planter optager desuden ekstra næring via deres blade af regnvand, og regn vasker støv væk fra planterne og får dem til at se pænere ud.
Foto: Jesper Carl Corfitzen
9
Du kan dyrke kødædende planter i vindueskarmen. Fx fluefanger, fluetrompet og kandebærer. Du behøver dog ikke at frygte for dine fingre. De kødædende planter lever typisk af små insekter, og du kan fodre dem med levende eller tørrede insekter.
10
Stil ikke potteplanter i brusebad. Er der kalk i vandet fra bruseren, efterlader det spor af hvide pletter på planterne.
11
Giv dine planter en omgang frisk pottemuld årligt, fx når de begynder at vokse igen i slutningen af februar.
12
Mange af vores stueplanter er tropiske planter og trives bedst i fugtige omgivelser. Men da vores hjem typisk er meget tørre, er det en god idé jævnligt at sprøjte kalkfrit vand, fx regnvand, på bladene med en vandforstøver. Det fjerner også evt. støv fra bladene og får dem til at se flottere ud.
13
Flyt ikke for meget rundt på dine planter. Planter kan ikke så godt lide forandringer, og du risikerer, at de taber bladene eller går helt ud. Hvis planterne bliver for store, kan du rykke dem fra vindueskarmen og lidt længere ind i rummet, men gør det lidt ad gangen, da planterne langsomt skal vænnes til de ændrede lysforhold. Vend dog gerne planterne i vindueskarmen af og til for at forebygge gule blade og for at få den til at vokse lige meget hele vejen rundt.
14
Foto; Andreas Bang Kirkegaard
De fleste stueplanter er glade for at stå i vindueskarmen. Men det er ikke lige meget, hvilket vindue de står i. I sydvendte vinduer med meget sol kan det blive for varmt, specielt om sommeren. Ørkenplanter som kaktusser og sukkulenter vil derimod elske at stå her. De fleste potteplanter trives i øst- eller vestvendte vinduer. Er du i tvivl om, hvilken vej dine vinduer vender, kan du bruge kompasset på en smartphone.
15
Vask dine urtepotter, før du sætter nye planter i dem, så fjerner du evt. skadedyr, mug og svampe. Vask dem fx af i varmt vand tilført lidt opvaskemiddel og salmiakspiritus.
16
Nogle stueplanter får ikke nok lys i den mørke, danske vinter, og de kan derfor have behov for ekstra lys. Det kan du give dem ved at give dem kunstigt lys. De fleste potteplanter er gladest for lys mellem 4.000 og 6.000 kelvingrader. Køb LED-pærer inden for det interval og sæt pærerne i dine eksisterende lamper tæt på planterne eller i små lamper, du kan placere tæt på planterne. Lad ikke pærerne lyse hele tiden, da planter også har brug for mørke – tænd dem fx når du tager på job, og sluk når du kommer hjem igen.
17
Er der er mug på pottejorden, skyldes det typisk, at planterne har fået for meget vand, står et for mørkt sted og/eller dårlig ventilering. Fjern den mugne jord ved at skrabe den væk med en gaffel og stil planten et sted, hvor der er mere lys og luft – og pas på ikke at vande den for meget.
Foto: Anita Fetterlein
18
Stort set alle potteplanter har brug for tilsat gødning, da de ikke får næring naturligt. Der er forskel på, hvor meget gødning planter skal have, og hvor tit du skal gøde dem. Men gå generelt ud fra, at:
- stueplanter med blomster skal gødes efter anvisningen på produktet fra marts til oktober og med halv dosis i vinterhalvåret.
- stueplanter uden blomster skal gødes efter anvisning på produktet fra marts til oktober. I vinterhalvåret behøver de ingen gødning.
Gød dem fx ved at putte flydende plantegødning med mikronæringsstoffer i det vand, du vander med, eller brug langtidsvirkende gødningspinde.
19
Foto: Heidi Lundsgaard
Planter, som udelukkende står i vand (hydroponisk dyrkning), behøver ligesom planter, der vokser i jord, næringsstoffer for at gro og trives. Mens planter, som vokser i jord, henter deres næringsstoffer fra jorden, er du ved dyrkning i vand nødt til at tilføre flydende næring direkte til vandet. Til det formål findes der skræddersyede koncentrerede NPK-gødninger til hydroponisk dyrkning. Følger du doseringsvejledningen, kan du hurtigt se resultater i form at hurtigere og kraftigere vækst.
20
Det er blevet populært at dyrke planter hydroponiks – altså direkte i vand. Det ret fascinerede og dekorativt, at man kan se planternes rodnet gennem fx en glaskrukke eller et syltetøjsglas. Når du dyrker planter i vand, kan det dog være ret irriterende, at kalken i vandet sætter sig på glasset som hvide kalkaflejringer. Det kan du undgå ved fx at bruge regnvand, der ikke indeholder kalk, eller mineralvand på flaske. Du kan også reducere kalkindholdet i vandet med en vandkande med filter.
