Når du skal vælge ny bordplade til dit køkken, er der flere forhold, du skal tænke over. Holdbarhed, udseende, vedligeholdelse og pris er vigtige aspekter. Derudover kan du også overveje, om din nye bordplade er bæredygtig.

Der findes mange forskellige bordplader, både af naturlige materialer og af plastbaserede produkter. Bordplader af træ er mere bæredygtige, fordi træ optager CO2 under væksten, mens komposit og rustfrit stål har et større klimaaftryk under produktionen. Uanset hvilket materiale du vælger til din køkkenbordplade, kan du følge nogle gode råd til at vælge mere bæredygtigt. 

  1. Miljømærkerne kan hjælpe dig med at finde en mere klimavenlig bordplade. FSC- og PEFC-mærket findes på træbordplader og sikrer, at træet fx ikke fældes i større mængder, end skoven selv kan reproducere. Svanemærket sikrer blandt andet, at træbordpladen består af en stor del genanvendt træ, savsmuld og/eller træ fra en certificeret bæredygtig skov, og der er skærpede kemikaliekrav, der sikrer et godt indeklima. Indeklimamærket stiller også krav til de kemikalier, der er brugt i produkterne, og det sikrer, at din nye køkkenbordplade, maling, lak osv. ikke afgasser generende og allergifremkaldende dampe og gasser ud i dit hjem under selve brugstiden.
  2. Ønsker du en bordplade i træ, kan du overveje en massiv træbordplade, da den i udgangspunktet har et lavere klimaaftryk. Andre bordplader af træ er også mere bæredygtige, men fx en spånplade med plastiklag (laminatbordplade) har et højere klimaaftryk. 
Tip! Bliver din træbordplade slidt, kedelig eller fyldt med mærker, så kan du friske den op ved at slibe og behandle den i stedet for at udskifte den med en ny.
  1. Du kan også overveje en bordplade i bambus, da bambus fx vokser 10 gange så hurtigt som eg. Dog skal bambus transporteres langt, hvilket udleder en del CO2. Derudover kan det være værd at undersøge, hvilket bindemiddel der er brugt for at producere bordpladen af bambus. For at skabe en massiv bordplade skal der bruges relativt meget lim, og visse typer lim kan indeholde kemikalier, som er belastende for dig og miljøet. Her kan miljømærkerne hjælpe dig på vej til at vælge det mest bæredygtige alternativ.
  2. Vil du gerne have en bordplade af træ, men er ikke helt sikker på om det skal være i bambus, så er en god tommelfingerregel i det mindste at undgå cedertræ og teaktræ, da de vokser langsomt og ofte kommer fra tropiske skovområder, hvor skoven og dyrelivet presses. Et godt alternativ er fyr, som vokser relativt hurtigt og trives under de nordiske forhold. 

Bæredygtige byggematerialer

Vi er vant til at tænke over pris, æstetik og funktion, når vi vælger materialer til vores byggeprojekter. Men i dag er der også kommet øget fokus på bæredygtige byggematerialer.

30 procent af vores samlede CO2-udledning knytter sig til vores bygninger, både dem, vi allerede har, og dem, vi bygger. Derfor skal vi være bevidste om, hvilke materialer vi bruger, uanset om der er tale om renovering eller nybyg. Der er nemlig forskel på, hvor meget det belaster klimaet at producere forskellige materialer.

Vi giver her nogle overordnede råd, hvis du vil vide mere om, hvordan du tager hensyn til klimaet, når du vælger byggematerialer. 

  1. En anden mulighed for at mindske belastningen af klimaet er at vælge genbrugstræ – enten ved selv at lave en køkkenbordplade af overskydende gulvbrædder eller ved at købe en brugt bordplade.
  2. Vil du gerne have en bordplade af rustfrit stål eller kompositmateriale som fx corian, kan du overveje, om du kan købe den genbrugt og dermed spare klimaet for produktionen af en ny. Bordplader af rustfrit stål eller komposit har en høj klimabelastning sammenlignet med træ. 
  3. Stenmaterialer som fx marmor har et højere klimaaftryk end træ, men lavere end stål og komposit. En marmorbordplade er dog meget sart og tåler ingen syre.

Sammenligning af udvalgte materialer til din køkkenbordplade

Materialer til køkkenbordplader

CO2e kg pr. m²
Prisniveau
Levetid
Massivt træ
-30,27
Laminat
-26,14
Komposit
152,00
Stål
135,37
Flere
Sådan bruger du grafikken
Ovenover kan du sammenligne udvalgte byggematerialer.

Klimaaftrykket er et udtryk for, hvor meget det belaster klimaet at producere materialet. Klimaaftrykket er målt i CO2e – CO2 og andre drivhusgasser – det belaster klimaet fra produktion til opsætning og sammenligner med udvalgte materialer inden for samme kategori. Er klimaaftrykket negativt, betyder det, at det er godt for klimaet. Tallet kan variere ved forskellige produkter og kan opgøres i forhold til forskellige enheder.

Prisniveauet er et udtryk for, hvordan de udvalgte materialer ligger i forhold til hinanden og ikke i forhold til byggematerialer generelt. Der er tale om gennemsnitlige priser, da der er prisvariationer inden for alle materialer. Det er rene materialepriser for køkkenbordplader. 1 pengesæk angiver det laveste prisniveau, mens 5 pengesække angiver det højeste.

Levetiden er et udtryk for, hvordan de udvalgte materialer ligger i forhold til hinanden og ikke i forhold til byggematerialer generelt. 1 timeglas angiver den korteste levetid, mens 5 timeglas angiver den længste.
  1. Gå efter en køkkenbordplade af høj kvalitet med lang holdbarhed, uanset om du vælger massivt træ, laminat, marmor eller noget helt fjerde. De billige alternativer er tit dårligere kvalitet og skal derfor udskiftes oftere, og så kan de være produceret under forhold, der har belastet miljøet unødvendigt ved fx et højt indhold af giftige kemikalier og brug af fossile brændstoffer. Holdbarhed handler til dels også om stilen på dit køkken. Er udseendet stilrent og æstetisk, er der en større chance, for at køkkenbordpladen og også ‘holder’, når de næste ejere engang overtager boligen.
  2. Du kan også vælge en upcyclet bordplade, der er lavet af restprodukter eller decideret affald, fx små stykker af affaldsplastik, glas eller ølflasker. Vær opmærksom på styrken og holdbarheden. 

Klimaaftryk

Klimaaftryk er et udtryk for, hvor meget det belaster klimaet at producere fx byggematerialer.

Det dækker blandt andet over den CO2, der bliver udledt lige fra udvinding af råstoffer, transport og den energi, der bliver brugt, når materialet bliver bearbejdet og produceret på fabrikken.

Det er desuden værd at forholde sig til levetiden. Jo længere et materiale kan holde, desto mindre skal vi bruge af et nyt tilsvarende materiale.

Denne guide forholder sig generelt til forskellige materialers klimaaftryk. Specifikke produkter kan have et mindre klimaaftryk, hvis der fx er brugt vindenergi i stedet for gas under produktionen på fabrikken.