Nogle gange kan du ikke reparere hårde hvidevarer, der er gået i stykker. Foto: Daniel Clark
Hvis dine hvidevarer går i stykker, kan det nogle gange være svært at reparere dem. Det kan gå hen og blive meget dyrt, eller det kan vise sig, at det slet ikke kan lade sig gøre.
Kigger man på Ingeniørforeningen IDAs befolkningsundersøgelse fra 2017, svarer 28 procent af de adspurgte, at de har valgt ikke at få såkaldte varige forbrugsgoder som fx hårde hvidevarer repareret. Det svarer til ca. 100.000 reparationer, der opgives hvert år. Cirka halvdelen af de fravalgte reparationer skyldes ifølge undersøgelsen, at reparationen ville være for dyr.
Du kan dog se udgiften til reparationen som en investering i at forlænge levetiden på dine hårde hvidevarer. Ved at reparere frem for at smide ud og købe nyt, sparer du klimaet for den belastning, det koster af ressourcer og energi at producere nyt.
Spørgsmålet er dog, om reparationen bliver uforholdsmæssig dyr, eller om det overhovedet kan lade sig gøre at reparere.
Der er en del forhold at tage stilling til, før du beslutter dig for, hvad der skal ske med dine hårde hvidevarer, lyder det fra Jens Højgaard, som er hvidevare-reparatør i firmaet Din Hvidevare Reparatør.
Han giver sammen med Thomas Holm fra Nettoparts sit bud på fire forskellige reparationer, som ikke kan betale sig.
1. Lejer i vaskemaskiner med svejsede plast-kar
Karret er den beholder som vasketromlen ligger i. Hvis dine maskiners lejer har svejsede plast-kar, hvor lejerne er integreret eller indbygget, kan lejerne ikke skiftes. Og det kan ofte ikke betale sig at skifte karet, vurderer Thomas Holm fra Nettoparts.
- Er karret ikke svejset, kan det dog godt betale sig at skifte lejer, siger han.
Det er korrekt, vurderer hvidevare-reparatør Jens Højgaard.
- Men det er kun i de helt billige modeller, at lejerne har svejsede plast-kar, hvor lejerne er integreret. De fleste er ikke lavet sådan. Jeg skifter lejer på vaskemaskiner næsten dagligt, og det tager kun en time, siger Jens Højgaard.
2. Defekt kølesystem i køleskabet
Hvis dit køleskab iser til, kan det skyldes, at kølesystemet er defekt. Fejlen kan medføre, at køleskabet kører konstant og dermed ikke afrimer. Du kan opleve, at der bliver koldere end 5 grader i køleskabet. Hvis kompressoren kører uafbrudt, vil der typisk blive frostgrader i køleskabet.
Opstår der ikke frostgrader i køleskabet, skyldes fejlen sandsynligvis, at kølesystemet er tilstoppet eller utæt. Eller at kompressoren er defekt. Udbedring af disse fejl kræver specielværktøj og indgreb af en køletekniker, og ofte vil det ikke kunne svare sig prismæssigt, siger Thomas Holm fra Nettoparts. Han råder i stedet til at købe et nye køleskab.
Det er Videncentret Bolius’ fagekspert Ole Vedsted-Jakobsen og hvidevare-reparatør Jens Højgaard til dels enige i.
- Men det kommer an på køleskabet. Har det kostet 40.000 kr., ville jeg nok overveje at få det repareret. Har det kostet 1000 kr., er det en anden snak, siger Jens Højgaard.
Tommelfingerregel for hvidevare-reparationer
Reparationens pris bør ikke overstige hvidevarens nypris divideret med hvidevarens alder.
Hvis du eksempelvis har investeret i en af de billigere opvaskemaskiner på markedet, så kan selv simple udskiftninger være dyre. For eksempel kan belægningerne på trådkurven tage skade og skalle af.
Det resulterer i, at kurven ruster, og der kan komme rust på bestik og andre dele i maskinen. Det kaldes flyverust. Prisen på en ny trådkurv afhænger af mærke og model, men kan ligge i den lidt dyrere ende ift. den gennemsnitlige reservedel-pris.
Kilde: Nettoparts
3. Køleskab med defekt kompressor
Køleskabets kompressor kan også være medvirkende til, at dit køleskab ikke fungerer. Ligesom med kølesystemet kan det heller ikke betale sig at udskifte kompressoren på dit køleskab. Overvej i stedet at købe en nyt køleskab, siger Thomas Holm fra Nettoparts.
Hvidevare-reparatør Jens Højgaard opfordrer igen til at overveje, hvor meget du har givet for dit køleskab. Er det meget dyrt, så få det repareret.
Jo dyrere maskine du har, jo billigere er reservedelene. Det kan være svært at skaffe reservedele til billige hvidevarer, og derfor skal du overveje, om det i længden kan betale sig at købe billige hvidevarer, siger Jens Højgaard.
4. Ovnrummet har taget skade
Det kan ikke betale sig at reparere ovnrummet. Eksempelvis hvis emaljen i ovnen har taget skade ved, at der har været stanniol, en bradepande eller en bageplade placeret direkte på ovnens bund. Det kan nemlig resultere i, at ovnen ikke kan komme af med varmen.
Der er ifølge Thomas Holm fra Nettoparts flere eksempler på, at uheldige ovnejere har placeret stanniol i bunden af ovnen for at undgå, at den bliver beskidt, hvis en ret skulle dryppe eller koge over. Dette er en dårlig idé, da stanniolen kan smelte og brænde sig fast i ovnens bund.
Du kan i stedet lægge stanniol eller bagepapir på en bageplade og placere den på nederste niveau i ovnen. Derved lander stænk og spild på stanniolen eller bagepapiret, som nemt kan fjernes og smides ud.
Dette problem gælder dog kun de helt billige ovne, siger hvidevare-reparatør Jens Højgaard.
- På de billige modeller er det ikke rigtig emalje, men en form for maling. Køber du fra anerkendte mærker, har du ikke noget problem. Du får, hvad du betaler for, siger reparatøren.
Køb nyt brugt
Er du kommet til den konklusion, at det ikke kan lade sig gøre at reparere dine hårde hvidevarer, kan du vælge at købe noget nyt, som er brugt. Der er et stort marked for salg af brugte hårde hvidevarer og nogle af de ting er måske ikke brugt særligt meget. Der er derfor mulighed for at spare penge ved at købe brugt, som både er til gavn for din pengepung men også klimaet.
