Da Claus Staunstrups bolig var en husbåd, var hans mange bøger opmagasineret. I dag er der plads til dem i en stor snedkerbygget reol, hvor det maritime gav inspiration til stilen.
Snedkerbygget reol
Materialer: Mahognitræ – primært overskydende træ fra et bådebyggeri.
Størrelse: 3,5 meter høj og 5,5 meter bred. Hylderne er 30 cm dybe.
Hvor står den: I en stue på 25 m2.
Pris: 30.000 kr. + materialer.
Claus' reol er en hilsen fra havet
Engang boede Claus Staunstrup på en husbåd. I dag bor han i en lejlighed på Christianshavn, men han har taget stemningen fra båden med sig ind i sin stue, hvor en stor reol i mørkt træ med messingskruer fylder den ene væg.
– Reolen er bygget af mahognitræ, der blev tilovers, da jeg byggede om på båden. Og idéen til den udspringer af en gammel drøm, jeg havde, om at få mit eget bibliotek, fortæller han.
Da Claus boede på båden, var hans bøger opmagasineret.
– Der er altid en bog i mit liv. Jeg elsker virkelig bøger, men en båd og en masse bøger passer bare ikke sammen. Så jeg savnede mine bøger meget, da jeg boede på båden, og vidste, at når jeg flyttede i lejlighed, skulle der være plads til dem, fortæller Claus, der synes, at bøger godt må være en del af indretningen:
– For mig er bøgerne meget personlige og med til at fortælle historien om, hvem der bor her i lejligheden. Reolen med alle mine bøger er kunst for mig, og jeg bliver i godt humør, når jeg kigger på dem. Jeg bruger også mine bøger meget aktivt og har bøger ind og ud af reolen hver dag.
Intet mindre end et bibliotek
Det mørke mahogni passede godt til et bibliotek, og det passede også godt til den tidligere husbådsejer.
– Jeg kunne godt lide det rustikke og maskuline udtryk, som det mørke mahogni giver, og som jeg også havde på båden. Det er med vilje, at reolen har fået et maritimt udtryk, og vi har understreget det ved at sætte messingpynt på. På den måde er reolen også et minde fra dengang, hvor jeg boede på en husbåd, siger Claus.
Gamle lejligheder er skæve og dermed svære at bygge i. Det gælder også her.
– Huset er fra 1795, og alt er skævt, så det kræver sin håndværker at få den til at være lige. Dengang jeg havde båden, fik jeg hjælp af en bådebygger, og det er også ham, der har designet og bygget min reol. Den er ikke lavet af massive plader, men hylderne er samlet af stave med mellemrum. Det synes jeg, er helt genialt, for det giver reolen et lettere udtryk. Og der er heller ikke bagbeklædning på, så man kan se væggen bagved, og det gør også, at den føles lettere og bliver en integreret del af rummet og ikke så meget et møbel i rummet, forklarer Claus.
Et rum til fordybelse
Claus ønskede sig et rum til fordybelse. Og det er tænkt ind i reoldesignet.
– Reolen er bygget op omkring sofaen. Jeg synes, det passede helt fantastisk til et bibliotek, at reolen har indbygget læsekrog. Der er heller ikke tv i rummet, for rummet her handler om fordybelse. Og det er en kæmpe luksus for mig at have plads til sådan et rum, siger han.
Reolen er godt fyldt nu, men den kan vokse og er konstrueret, så den kan udbygges til de andre vægge.
– Det er jo den slags håndværksmæssige finesser, man får med, når det er en snedker, der håndbygger det hele for en, siger Claus.
Reolen kan derimod ikke flyttes, da den er bygget specielt til lejlighedens skæve vægge.
– Det skal man selvfølgelig tænke på, hvis man får bygget en så dyr reol som den her. Hvis man flytter, kan det være, at den nye ejer river den ned og smider den væk. Men det kan jo også være, at vedkommende køber lejligheden netop på grund af reolen, siger Claus og kaster samtidig et kærligt blik på sin reol.
På Frederiksberg står en reol, hvor alle hylder er forskellige. Den er designet som et kunstværk, men fungerer som et praktisk møbel.
For Kristian er reolen er et kunstværk
En grå væg på 6 x 2,5 meter var udgangspunktet, da Kristian Lillelund gik i gang med at skabe sin reol.
Reol uden bagbeklædning
Materiale: Egefinér med forskellige størrelser rum bygget af ejeren selv.
Størrelse: 2,5 meter høj og 6 meter bred. Hylderne er 30 centimeter dybe.
Hvor står den: I mørk stue i lejlighed på Frederiksberg.
Pris: Mellem 50.000 og 60.000 kr. vil det koste at få bygget en lignende reol.
– Jeg ville skabe en reol, der kunne udsmykke væggen og bryde den grå farve. Der er ikke bagbeklædning på reolen, netop fordi den skulle være en vægudsmykning. Reolen er designet, så den også fungerer uden indhold. Den skulle kunne være et møbel i sig selv, fortæller Kristian, der er indehaver af indretnings-, design- og arkitektvirksomheden RUM4.
Han forklarer også, hvorfor væggene partout skulle være grå.
– Vi bor i en mørk lejlighed, og selvom væggene var hvide, da vi overtog den, var lejligheden stadig mørk, så i stedet for at forsøge at gøre den lysere gjorde vi lejligheden hyggelig og huleagtig, og derfor blev væggene grå. Vi er glade for farver, og alle farver spiller godt op ad grå.
Indbygget asymmetri
Der er ikke to hylder i reolen, der er ens, for designeren har brugt meget tid på at skabe forskellige rum.
– Ambitionen var at bryde normen for, hvordan en reol ser ud. Jeg ville have, at den var asymmetrisk med store rum, små rum, rum i rum og høje og lave rum, fortæller Kristian.
Hans reol er ikke kun til bøger. Her står også en stor, flot vase, en plante og andre ting, man bare har lyst til at kigge på. Designeren har også brugt spejle som en ekstra effekt i reolen.
– Jeg har sat spejl i to af rummene, og det giver en sjov effekt. Foran et af spejlene har jeg sat en lampe, og det ser fint ud. Man kan fremhæve en ting ved at sætte den foran et spejl, forklarer reolejeren.
Reolen er bygget i egefinér, og det er ligesom alt andet ved reolen et velovervejet valg.
– Vi har egeparket på gulvet, og det hænger fint sammen, at reolen er i samme træsort, siger ejeren, som var cirka en uge om at bygge reolen.
Bøgerne skal også være der
Bøger skal have plads i reolen, for mange af dem bruger Kristian som inspiration, og de bliver ofte hentet ned fra hylderne.
– Jeg kan godt lide, at der også er bøger i min reol. Den skal ikke være proppet til randen, men der skal være plads til bøger. Jeg kommer fra et hjem med bøger, så jeg er ikke en af dem, der vil flytte bøgerne ud af stuen. Men gennem tiden er der sket en naturlig reduktion i antallet. Engang havde jeg virkelig mange, men der er tyndet godt ud i dem, hver gang jeg har skullet flytte. De bøger, jeg har i dag, er bøger, jeg godt kunne finde på at læse igen. Bøger, der betyder noget for mig, siger Kristian.
Han har valgt at bygge en sofa ind i reolen og forklarer her hvorfor:
– Vi er en stor sammenbragt familie, og når alle er hjemme, er der to voksne og fire børn, så hvis der skal være plads til os alle i stuen, er det nødvendigt at bygge en sofa ind i reolen. Det er den praktiske forklaring på det, men jeg synes også, at det passer godt til stuen, fordi den er en hyggehule. Og man får virkelig fornemmelsen af en hule, når man sidder i sofaen og hylderne danner et lille tag.
Det behøver ikke at være dyrt og håndlavet for at blive flot og funktionelt. En væg til væg-reol kan også skabes af færdige reolelementer, der sættes sammen på en ny måde.
Henrik havde lille budget – og fik en stor reol
Jeg kan godt lide at arbejde med materialer, der ikke er vildt dyre. Det giver en større frihed til at være kreativ. Man tør lidt mere, når det ikke koster 5.000 kr. at skære forkert, siger Henrik Olesen, som er håndværker og for nylig har bygget en væg til væg-reol af elementer fra Ikea-reoler.
Reol af IKEA-moduler
Materialer: Elementer fra Ikea-reol.
Størrelse: 2,6 meter høj og 3,6 meter bred. Hylderne er 30 centimeter dybe.
Hvor står den: I stue på 20 kvadratmeter i lejlighed.
Pris: 3.800 kr. + halvanden dags arbejdsløn. Man kan spare arbejdsløn ved selv at hjælpe til med at samle reolerne.
Opgaven var at bygge en reol, der kunne sluge en masse papirbunker og kreating for en mor og datter, der bor i en mellemstor lejlighed.
– Der skulle være skabe, så man kunne flytte igangværende projekter ind i skabet. Samtidig har de en masse pyntegenstande, som de gerne ville have fremhævet på en måde, hvor man virkelig så tingene, og det ikke virkede rodet. Og så var der ikke ret mange penge at arbejde med, fortæller Henrik om opgaven.
Det lille budget fik ham til at tænke på Ikeas reoler. Han har nemlig tidligere bygget en reol til sig selv af reolsystemet Billy.
– Jeg havde brug for en reol ved mit skrivebord, og i stedet for at hænge reolen op over skrivebordet, som man plejer, skar jeg en Billy-reol til, så den kunne stå direkte på bordet. Det var egentlig et eksperiment, fordi jeg gerne ville bruge noget, jeg havde i forvejen, og jeg havde netop en Billy- reol. Havde det været en superdyr reol, havde jeg sikkert ikke turde skære i den, fortæller Henrik.
Først skal der tegnes og måles
Det første arbejde med at bygge en reol foregår ved skrivebordet.
– Det første skridt er at måle væggen op og derpå tegne reolen. Det er lidt ligesom et puslespil at få reolelementerne til at passe sammen på en harmonisk og funktionel måde og samtidig få reolen til at dække hele væggen. I den her del af processen skal man også huske at tænke på, hvad reolen skal kunne. Er det eksempelvis smart at have skabe med låger i en del af reolen, forklarer Henrik.
Gamle lejligheder byder altid på udfordringer, og det er netop i sådan en lejlighed, at denne reol står.
– Væggene er skæve, og derfor var der en del måle- og tilskærearbejde. I det her tilfælde var der også stuk, og her skal man tage stilling til, hvordan den skal indgå i reolen. Jeg har valgt en løsning, hvor reolen går lige netop så højt, at stukken stadig kan ses og er fri. Det synes jeg, ser bedst ud, siger Henrik.
Det er ikke kun væggene, der kan være en udfordring. Det kan gulvet også.
– I gamle lejligheder med trægulve, som har været afhøvlet flere gange, er gulvet ofte højere ude i kanterne, hvor gulvafhøvleren ikke har kørt så meget. Sådan var det også i det her tilfælde og derfor skulle reolen klodses op. Og det er altid lidt en kunst at få det til at fungere, siger Henrik.
Personligheden ligger i hylderne
Hylderne i reolen er sat i efter behov, og der er skabt rum til de ting, den skal rumme.
– Symmetri er kedeligt. Derfor har jeg brugt en del tid på at flytte hylder rundt og lave forskellige rum i reolen. Jeg har brugt de hylder, der fulgte med reolen, og skåret dem til og sat dem lodret i stedet for vandret. Det skaber en spændende reol, hvor der er plads til ting med forskellig højde og bredde, fortæller Henrik og tilføjer, at man bare kan flytte hylderne rundt og forandre reolens udseende, hvis man har brug for det.
Da reolen er samlet, så to individuelle reoler står mod hinanden, er væggene i den nogle steder dobbelte.
– Hvis man går tæt på, kan man godt se, at reolvæggene er dobbelte, og man kan også se hullerne til hylderne, som reolen er produceret med. Men det er i min optik småting i forhold til, hvad man får for pengene, konkluderer håndværkeren, der var halvanden dag om at bygge reolen.
Han tilføjer, at vil man spare penge, kan ejeren selv være med til at samle reolen, så man sparer arbejdstid.
