Mikkel Korner Ewertsen arbejder selv som bæredygtighedsrådgiver, og derfor var det vigtigt for ham at vælge et terrændæk med en lavere CO2-regning, og give det gamle køkken videre. Foto: Igenbo
Om huset
- Huset: Gasbetonhus fra 1969 på 104 m2
- Problem: Lugtgener fra krybekælder
- Løsning: Nedrivning af etageadskillelse og opbygning af let terrændæk
- Fordele: Lugtgener er forsvundet, der er nu bedre isolering, rør og installationer er udskiftet, køkkenet er flyttet til et køkkenalrum og badeværelset er fornyet.
- Bæredygtige tiltag: Let terrændæk af træ frem for beton. Det gamle køkken er blevet givet videre til et nyt liv, og gulvet er lagt flydende, så det senere kan tages op og genbruges.
- Renoveringspris: 900.000 kr.
Mange danskere har drømmen om et familieliv med hus og have. Det havde Mikkel Korner Ewertsen, hans kæreste og parrets datter også, da de byttede en lille lejlighed ud i København med et hus i Brønshøj. Med et budget på 3,5 mio. kr. kunne de ikke vælge frit på alle hylder på boligmarkedet anno 2019, men de kastede deres boligkærlighed på et hus i gasbeton, der med status som dødsbo var inden for familiens rækkevidde.
De faldt for beliggenheden, hvor der løber en å i baghaven, og at huset ligger i cykelafstand til København, hvor de begge arbejder. Tilmed følte de størrelsen på godt 100 kvadratmeter var nærmest enorm sammenlignet med parrets tidligere københavner-lejlighed på godt 50 m2. Alligevel viste drømmen sig at være ildelugtende, forklarer Mikkel Korner Ewertsen.
– Huset havde stået tomt i ¾ år og været uopvarmet hen over vinteren. Huset så sundt ud, og den lugt, der var, følte vi os sikre på ville forsvinde, når vi fik ryddet huset, gjort rent og varmet det godt op. For der var ikke noget i tilstandsrapporten, der nævnte nogen problemer, siger han.
Det lille gasbetonhus skal i fremtiden have renoveret tag, og det skal efterisoleres. Her er det også planen, at familien vælger bæredygtige materialer og løsninger. Foto: Igenbo
Men lugtgenerne forsvandt ikke. Parret lokaliserede problemet til at stamme fra krybekælderen, og de iværksatte flere tiltag i håbet om at løse problemet – herunder en kælderventilator. Men lugten ville ikke forsvinde.
– Enten skulle vi flytte, rive ned eller renovere. Banken var åben for, at vi kunne renovere, og da boligmarkedet i mellemtiden var steget, kunne vi omlægge vores lån og få råd til renoveringen.
En ”let” løsning
Planen var klar. Der skulle et nyt terrændæk til. Mange i Mikkel og kærestens situation havde nok kastet håndklædet i ringen og tænkt, at de 900.000 kr. til renovering og et nyt terrændæk nok var bedre brugt som en del af betalingen til et nybygget hus.
Om Igenbo:
Projektet "Igenbo: renovér eller riv ned?" har til formål at belyse, hvordan flere enfamiliehuse fremover kan renoveres og bevares fremfor at de bliver revet ned, og der bliver bygget et nyt hus. Bag projektet står Teknologisk Institut, BUILD ved Aalborg Universitet og Responsible Assets med finansiering fra Forenet Kredit.
Du kan læse mere om projektet Igenbo her.
Men sådan ser parret ikke på det. De vil gerne holde liv i huset, og derfor har de også medvirket i Teknologisk Instituts projekt, Igenbo, som netop fokuserer på fordelene ved at renovere frem for at rive ned og bygge nyt. Og når de nu havde valgt at renovere, var det for Mikkel meget afgørende, at der blev tale om en bæredygtig renovering.
– Jeg er selv bæredygtighedsrådgiver hos et ingeniørfirma, og det ligger mig meget på sinde at prøve at gøre mit. Derfor talte godt ind i en renoveringsproces med et let terrændæk af træ i stedet for beton. Byggeperioden er kortere, der er ingen tørretider og vi slap også for fugtproblemer i byggeprocessen, siger han og fortsætter.
– Vi havde også tilbud ude på et betondæk, men et let terrændæk viste sig også at være 20-30.000 kr. billigere.
Foruden at slippe af med lugtproblemerne, har familien fået udskiftet kloak og vandrør, ligesom der er blevet etableret et nyt køkkenalrum og nyt badeværelse. Foto: Igenbo
Gav køkkenet to nye liv
Foruden nyt terrændæk benyttede familien sig af, at hele gulvkonstruktionen alligevel var revet op. Derfor er der lagt ny kloak og lavet nye installationer til vand og varme. Ligeledes blev køkkenet flyttet fra et selvstændigt rum ind til det, der nu er familiens køkkenalrum.
Selvom det også betød en klimamæssig udskrivning på bl.a. et nyt køkken, sørgede de for at sende det gamle videre til nye liv.
– Det gamle køkken var 15 år, og derfor tog vi det forsigtigt ned, så det kunne genbruges. Nu bruges en del af det som bryggers hos vores familie, mens de resterende dele blev givet væk til nogle, der havde et lignede køkken og manglede nogle skabe. Vi syntes, det var vigtigt, at det fik liv et andet sted, når det nu var funktionsdygtigt.
Mere en funktionsdygtigt er deres hus også blevet efter renoveringen, som har givet familien bedre komfort og naturligvis fjernet lugtproblemerne. Kunne familien have gjort noget om i hele oplevelsen, ville de have været mere grundige i købsprocessen.
– Jeg ville gerne have vidst, at der var lugtgener, inden jeg købte huset. Hvis jeg havde fået mere indledende hjælp, før vi købte huset, så havde vi også brugt mere tid på forundersøgelserne, inden vi købte huset. Der blev vi lidt forblændet af, at vi skulle have et hus med det samme, lyder efterrationalet om købet på et hedt boligmarked i 2019.
Mere bæredygtig renovering venter
Familien er glad for den løsning, de har valgt, og trods et større renoveringsprojekt, skal huset fra 1969 med tiden havde mere kærlighed med udskiftning af taget og efterisolering af facaderne. Og her skal det naturligvis også være bæredygtigt.
– Det bliver med fokus på biobaserede materialer og genbrugsløsninger. Der skal jeg ud at undersøge mulighederne, siger Mikkel Korner Ewertsen.
