Duftblokke bør ikke anvendes i hverken private hjem eller på offentlige steder. Så klar er holdningen hos rengøringsekspert Anne Grete Rasmussen, bedre kendt som Fru Grøn. Læs her hvorfor, og hvordan Fru Grøn mener, dårlig lugt på badeværelset skal håndteres.

Gør wc-duftblokke dit toilet rent?

Duftblokke kan ifølge Fru Grøn ikke erstatte rengøring af toilettet. Dårlige lugte i badeværelset skal fjernes ved udluftning efter toiletbesøg og ved rengøring - det er nemlig bakterier, der skaber den dårlige lugt.

Om duftblokkene kan supplere den almindelige rengøring, er vanskeligt at måle. Duftblokkene er tilsat vaskeaktive stoffer, som kan opløse noget smuds, men det er vigtigt, at børsten også bruges.

Hvis duftblokken indeholder kalkbindende stoffer som fosfonater, vil det muligvis forebygge (men ikke fjerne) kalkaflejringer. 2 af de duftblokke Fru Grøn har set nærmere på, indeholder fosfonater, som kan binde kalken.

Hvad er en wc-duftblok?

En duftblok i toilettet giver frisk duft til badeværelset. Ved hvert skyl afgives der også lidt vaskeaktive stoffer, som muligvis fjerner smuds fra kummen, og giver lidt skum.

Fru Grøn har kigget nærmere på 5 forskellige mærker duftblokke, og konkluderer at:

  • Alle 5 duftblokke indeholder vaskeaktive stoffer, som har en rengørende og skummende effekt. 
  • Alle 5 duftblokke er tilsat mange forskellige duftstoffer som roser, citroner og endda duften af ”frisk luft”. 
  • 2 af duftblokkene (ambipur og HARPIC WC blåt) er tilsat fosfonater, som kan binde kalk og jernforbindelser i vandet, så det ikke sætter sig i kummen. 
  • Ingen af midlerne er tilsat syre. Det betyder, at de er ikke i stand til at opløse kalk, der kan være fastbundet i kummen. 
  • Nogle af midlerne er tilsat blå farve (også kaldt blånelse), som giver kummen et blåt skær, så den syner hvidere.

Tjek af 5 duftblokkes deklaration

Ambipur
COOP, 17 kr.
Toiletblok Closan
SPAR 23 kr.
x-tra WC-blok
COOP 2 stk.
Harpic WC
blåt 25 kr.
Duck Johnson
34 kr.
Hvordan virker det?
Anioniske
tensider
5-15%15-30%15-30%Over 30%Over 30%Vaskeaktivt stof,
der opløser smuds
Amfotære
tensider
Under 5%Under 5%Vaskeaktivt stof,
der opløser smuds
Nonioniske
tensider
Under 5%Under 5%Under 5%Vaskeaktivt stof,
der opløser smuds
FosfonaterXUnder 5%Binder kalk / metaller
Metylisothi
azolione
XXBiozid og
konserveringsstof
Metylchlori
sothiazoline
XXAntibakterial
og antifungals
Dimetyl glycolXOpløsningsmiddel
ParfumeXXXXXDuft
Butylphenyl
 methylpro-
pionat
X?
Methylpro-
pionat
XEster med sød, frugt
romagtig smag
GeraniolXXAlkohol, der giver
frugt - geranium duft
Hexyl
cinnamal
xxBenzylideneoctanal
LimoneneXXXXCyklisk terpen, med
lemonduft
LinloolXXXXCyklisk terpen, der
findes i planter
Farvestof
cl 6 1554
XBlånelse,
solvent blue
Natrium sulfatXTilsætningsstof
CitralXDuftstof - lemon
CitronellolXDuftstof - roser
og pelargonier
Hydroxy-
citronellal
Duftstof -
frisk luft

Kilde: Anne Grethe Rasmussen, www.husarbejde.dk

Undgå duftstoffer i boligen

For meget brug af duftstoffer i boligen er med til at øge andelen af børn og voksne, der får astma, kemikalie- og duftallergi. De duft- og parfumestoffer, der er tilsat de 4 duftblokke Fru Grøn har kigget på, er alle på listen over allergifremkaldende parfumestoffer.

Specielt er det vigtigt at undgå de mange kemiske duftstoffer i familier med børn. Lær i stedet børnene at gøre rent, så det ikke lugter, og lufte ud efter toiletbesøg, anbefaler Fru Grøn.

Fru Grøn anbefaler i stedet for duftblokke:

  • Skrub toilettet dagligt, og rengør det ugentligt.
  • Luft ud flere gange dagligt.
  • Rens kloakken. Hvis badeværelset lugter trods jævnlig rengøring, kan lugten stamme fra kloakken, der muligvis skal renses.