Hvad er udvendige fuger omkring vinduer og yderdøre?
Fugen, der sidder udvendigt omkring vinduer og yderdøre, har den funktion, at den skal udfylde mellemrummet mellem selve vinduet eller yderdøren og muren eller væggen, så der ikke kommer vand ind.
Samtidig skal fugen optage de bevægelser, der fremkommer, når vinduet og de omkringliggende konstruktioner bevæger sig i modsatte retninger på grund af varme og kuldepåvirkninger. Vindues- eller dørhullet skal være så stort, at der er ca. 12 mm luft rundt om rammen til vinduet eller yderdøren.
Forskellen på indvendig og udvendig fuge til isolering af vinduer og døre
Den udvendige fuge sikrer, at der er en modstandsdygtig overflade i mellemrummet, så det fx ikke kan regne ind, mens den indvendige fuge sørger for at tætne mod fugt, der trænger ud indefra.
Vær opmærksom på, at hvis det er murværk foretrækkes det, at der benyttes en mørtelfuge udvendigt.
Den indvendige fuge bør være en tæt fuge, fx en akrylfuge, som holder vind/træk/fugt væk fra konstruktionen og boligen. Der kan også afsluttes med en smal træliste, der er tilpasset væggen. Den bør dog stadig være tæt som en fuge.
Hvilken fugetype skal du vælge til udvendige fuger omkring vinduer og yderdøre?
Når du skal vælge fugetype til fugen omkring vinduer og yderdøre, er der flere forhold, du skal være opmærksom på.
Fugtteknisk er det en fordel at udforme fugen omkring vinduet, så den er diffusionsåben udvendig og luft- og diffusionstæt indvendigt.
Den udvendige fuge omkring vinduer og døre bør derfor være af et materiale, der er ”åbent” og åndbart, så mellemrummet mellem ude og inde ikke bliver forseglet. Årsagen er, at der altid vil komme lidt fugt ind bag fugen bag karmen, og den skal kunne komme ud igen.
Med en tæt fuge indvendigt vil den varme, fugtige luft inde fra huset ikke kunne trække ud i mellemrummet og kondensere, når den møder den kolde luft. Men fugten kan også komme fra muren eller fra en eventuel hulmur.
Du kan desuden overveje, hvilken fuge der er det mest bæredygtige valg. Produktionen af en kalkfuge belaster klimaet mindre end de andre fugetyper og er tillige diffusionsåben. Dertil kommer, at den er lettere at skifte.
Tre typer udvendige fuger omkring vinduer og yderdøre:
- En gammeldags kalkmørtelfuge, som ligner fugen mellem murstenene i et muret hus.
- Et fugebånd, som er et imprægneret og ekspanderende (udvidende) polyurethanskum. Her er det vigtigt kun at benytte et fugebånd, som er beregnet til formålet, og som ikke er fugtsugende.
- En fuge af fugemasse, der sprøjtes ind med en fugepistol. Denne type bør kun anvendes i bunden af vinduet eller døren.
Kalkmørtel
Kalkmørtelfugen er glimrende og meget anvendt, især i ældre murede huse, hvor den passer godt ind i stilen. Den er åben, så fugten kan trænge ud. Det er vigtigt, at det er en mørtel uden cement. Man kan få mørteltyper, som har lidt elasticitet ved, at man tilsætter fibre i mørtlen. Fibrene kaldes fæhår og giver mørtlen lidt smidighed. Til 100 kilo mørtel anvendes 250 gram fæhår.
Fugebånd
Fugebånd er et forkomprimeret tætningsbånd, som ekspanderer ved montering. Fugebåndet fungerer som en diffusionsåben fuge, der tætner mod fx slagregn. Fordelen er især, at det med sin struktur er mere åbent, og du undgår dermed at fugt hober sig op bag ved og forårsager nedbrydning af træet i vinduet eller døren. Fugebåndet er relativt nemt at montere og kan udskiftes uden de store problemer, hvilket gør det til en meget anvendt løsning.
Silikonefuge
En tæt fugemasse er både fleksibel og nem at lægge i, men hvis du anvender den hele vejen rundt om vinduet både udvendigt og indvendigt, kan du risikere rådskader i vinduet. Rådskaderne opstår, når den fugt, der trænger ind mellem de to tætte fuger, ikke kan komme ud og derfor nedbryder træværket i vinduet. Det kan derfor anbefales kun at anvende en silikonefuge i bunden af vinduer og døre.
Hvad kan der ske, hvis du vælger et forkert fugemateriale?
Det vil ofte være fugt- og rådskader der opstår, hvis der vælges en forkert type fuge. De fleste byggematerialer både optager og afgiver fugt året rundt i vejrets ændringer. Hvis der kommer fugt imellem konstruktionerne, og hvis denne ikke kan blive ventileret væk, vil træet i vinduet eller yderdøren optage denne fugt og dermed nedbrydes. Der er set eksempler på nye vinduer, som er blevet nedbrudt på mindre end fem år på grund af det forkerte valg af fugemateriale.
Hvornår skal udvendige fuger omkring vinduer og yderdøre skiftes?
Som alt andet på et hus skal udvendige fuger omkring vinduer og yderdøre vedligeholdes og med tiden udskiftes.
Helst to gange om året bør du gå en tur rundt om huset og undersøge, om mørtelfugerne er revnet eller faldet ud, eller om fugebåndet har sluppet i siderne eller er mørnet.
Mørtelfuger
Ved mørtelfuger vil der ofte opstå mindre sprækker mellem fuge og vinduet. Mindre sprækker har ingen eller lille konsekvens, mens brede revner på over 2 mm eller fuger, der er delvist faldet ud, bør repareres eller udskiftes.
Du kan, alt efter skadens omfang, enten vælge kun at reparere fugen, hvor den er beskadiget, eller du kan vælge at skifte hele fugen.
Oftest vil man vælge at skifte hele fugen, da der tit vil være farveforskel, og da der stort set altid vil være mindre revner i mørtelfugen. Der findes mørtelfuger, der er en smule elastiske eller ”armerede”, og de kan optage mindre bevægelser mellem vinduet og muren. Elasticiteten kommer af fibre (fæhår) som tilsættes mørtlen. Fuger tilsat fæhår vil dog også med tiden revne lidt.
Er du gør det selv-typen, der vil udskifte fugerne, er det vigtigt, at du sætter dig grundigt ind i, hvilken type fugemasse du skal bruge.
Du kan udskifte mørtelfugerne hele året, men det er nemmest forår og efterår, hvor det ikke er meget koldt eller meget varmt.
Fugebånd
Når fugebåndet er modent til en udskiftning, ser det som regel indtørret og rynket ud. Det vil begynde at krympe og slippe i siderne, og der er derefter direkte passage for vand og fugt. Begrænset elasticitet vil også være et tegn på, den skal udskiftes.
Fugebåndet udvider sig bedst i varmt vejr. Det kan tage op til flere dage, hvis det er koldt, så det er bedst at udskifte fugebånd i sommerhalvåret.
Silikonefuge
Elastiske fuger, der trænger til at blive skiftet, ser indskrumpede og tørre ud. I slemme tilfælde kan fugerne være revnet, så det blæser ind. Hvis fugerne er sprækkede og indsunkne, bør du kontakte en fugemand, som vil undersøge fugernes tilstand og udskifte dem efter behov. Elastiske fuger bør kun anvendes i bunden af vinduet/døren, som er de mest udsatte steder. Husk dog, at det skal være bag den drypnæse, der er i karmen.
Gummifuger i bunden af vinduet eller døren må aldrig males, fordi overfladen tørrer ud og sprækker, og forringer dens holdbarhed. Har fugen sprækker eller revner, kan vand trænge ind og forvolde skade. Det samme gælder mørtelfuger, der derved mister sin diffusionsåbenhed.
Hvordan udskifter du den udvendige fuge omkring et vindue eller en yderdør?
Når du skal skifte den udvendige fuge omkring et vindue eller en yderdør, er det meget vigtigt at få fjernet den gamle fuge helt.
En mørtelfuge fjernes nemmest med en mejsel og en mindre hammer. Sørg for at få både fuge og bagstop ud.
Sidder der et gammelt fugebånd, kan man som regel løsne det langs siderne med en skarp hobbykniv. Nogle gange sidder båndet meget løst og er lige til at trække ud.
Den nemmeste måde at fjerne en elastisk fuge på, er ved at skære den op med en hobbykniv eller et skarpt stemmejern. Pas på du ikke skærer i trærammen, når du bruger en hobbykniv.
Hvis der er bagstop og isolering, skal dette fjernes, og der skal stoppes med ny isolering/bagstop.
Mørtelfuge
Bagstoppet ved en mørtelfuge bør være udført af trætjæreimprægnerede hør- eller hampefibre. Man kan også anvende mineraluld, men der er forskellige holdninger til netop mineraluld. Nogle mener, at det suger fugt til sig.
Når bagstoppet er sat på plads, kan selve fugningen begynde. Du blander mørtlen og lader den hvile i 30 minutter, så alle luftbobler kan slippe ud.
Inden du begynder at fuge, skal du gøre murværket rundt om vinduet/døren fugtigt ved at kaste vand på det med en murerkost. Mørtelfugen hæfter bedst på fugtigt murværk.
Du skal bruge et fugejern, som er en meget tynd murske, der kan komme ind i det smalle mellemrum mellem karm og murværk. Mørtlen lægges i mellemrummet og trykkes fast med fugeskeen. Når mørtlen har siddet i ca. 30 min., trykkes den og glittes (du gnider på den med hurtige bevægelser med fugeskeen), så fugen fremstår jævn og smuk.
Du skal ikke lave mørtelfuger i bagende sol, da de vil tørre alt for hurtigt og revne.
Fugebånd
Fugebåndet udvider sig, så snart man åbner rullen og fjerner aftrækspapiret. De første og sidste par centimeter i en rulle skal bortklippes.
De fleste typer af fugebånd skal monteres individuelt på hver sin side. Hvis vinduet sidder udsat for vind og vejr, kan man med fordel lægge en silikonefuge i bunden. Læs montagevejledning fra producenten eller spørg i byggemarkedet eller trælasten, hvis du er i tvivl om, hvordan fugebåndet skal monteres.
Silikonefuge
Som bagstop ved en silikonefuge fyldes først ud med et ’bagstop-materiale’ som fx mineraluld. En tommelfingerregel er, at bagstoppet skal placeres minimum halvdelen af mellemrummets bredde bagved karmens forkant. Uden på stoppet placeres oftest en skumliste. Det er vigtigt, at silikonefuger ikke er for dybe, fordi de derved mister en del af deres elasticitet.
Når bagstoppet er sat på plads i bunden af vinduet eller døren, kan selve fugningen begynde. Læg fugemassen i en fugepistol, og start fra den ene side med at fuge ved at trykke på aftrækkeren.
Efterfølgende skal fugen trykkes og glittes med en fugepind. Ved lodrette fuger opnås det bedste resultat ved at starte glitning nede fra.
Kan du forlænge de udvendige fugers levetid?
Det er ikke muligt at forlænge en udvendig fuges holdbarhed, men det er vigtigt, at du vælger den rigtige fugemasse til vinduer og yderdøre. Desuden skal du sikre, at der er lavet et korrekt bagstop ved kalkmørtelfuger.