Sådan tjekker du for fugt i kælderen - og slipper af med det

Hvad kan du gøre for at få en mere tør kælder?

Når du har fundet årsagerne til fugten i kælderen, gælder det om at finde den rette løsning, som både afhænger af årsagerne, men også af, hvilket resultat du gerne vil opnå.

Du bør under alle omstændigheder gøre noget ved de fugtproblemer, der kan skade huset eller give sundhedsmæssige problemer. Hvor tør du ellers ønsker, at din kælder skal være, afhænger af, hvad du planlægger at bruge kælderen til, og hvor mange penge du vil afsætte til det.

Vær realistisk. Hvis du har en fugtig kælder i et ældre hus, er der formentlig grænser for, hvor tør den kan blive, hvis omkostningerne skal stå mål med resultatet. Bemærk dog, at en tør kælder giver et bedre indeklima i hele huset, så den overvejelse skal du også tage med.

Fugt i en ældre kælder kan sjældent fjernes helt. Men problemet vil som regel kunne minimeres så meget, så kælderen kan blive rimelig tør. Især hvis du efterfølgende bruger den fornuftigt.

I de følgende afsnit kan du læse mere om, hvordan du skal løse problemerne afhængig af, hvordan de er opstået. Der findes også en række lettere løsninger til at fjerne fugt i kælderen, som sagtens kan være fornuftige at gribe til, men som ikke nødvendigvis løser fugtproblemerne på den lange bane. 

Hvilke lette løsninger findes der til at fjerne kælderfugt?

Du kan relativt nemt og billigt fjerne fugt ved hjælp af en række lette tiltag. De er muligvis ikke tilstrækkelige, da de ikke fjerner kilden til fugten og derfor vil skulle foregå løbende. 

• Fjern alle tætte belægninger samt beklædninger fra kældervægge og gulve, så konstruktionerne kan få luft. Det er vigtigt, at fugten ikke lukkes inde under beklædning, tæt maling, glasvæv og lignende.
• God naturlig udluftning skal etableres ved hjælp af ventilationsriste i kældervægge eller via spalteventiler i vinduer.
• Hvis det gælder om at få ophobet fugt væk hurtigst muligt, kan du supplere den naturlige udluftning med en elektrisk affugter eller en ventilator. Kontakt evt. et firma med speciale i affugtning for hjælp, hvis fugtproblemet er stort.
• Hvis du ønsker at behandle vægge og gulve i kælderen, er det vigtigt, at du bruger diffusionsåbne (ikke tætte) materialer, eksempelvis silikatmaling, kalk eller lignende.
• Sæt varme på kælderen. Der behøver ikke være samme temperatur, som der er oppe i boligen, men sørg gerne for, at temperaturen i kælderen er mellem 15-18 grader.
• Acceptér, at du med jævne mellemrum må udføre små reparationer af puds eller maling på kælderydervæggene, fordi en smule fugt trænger igennem. Husk at bruge renoveringsmørtel, som bedre holder til saltudtræk mm.
• Sørg for, at der ikke står indbo lige op ad væggene. Der bør være mindst 5 cm luft ud for væggene, så der kan ske ventilation af vægoverfladerne. Opbevar fx dine ting i åbne reoler, gerne med stålben. 
• Sørg for at anvende kælderen korrekt! Tør fx ikke tøj i kælderen med mindre du har en god elektrisk udsugning, som er tændt, imens tøjet tørrer.
• Tjek at der er fald i terrænet væk fra huset, og rens tagrender, nedløbsrør samt tagbrønde, så vand kan ledes væk.

Utætte og tilstoppede brønde, dræn, nedløbsrør og lignende 

Hvis en kældervæg i et afgrænset område pludselig er blevet meget fugtig, skyldes det ofte en utæthed i eller en tilstopning af en af de brønde eller afløbsledninger, der skal lede regnvand væk fra huset. Årsagen kan både være manglende rensning og vedligeholdelse, men det kan også skyldes et brud. Få udbedret fejlen hurtigst muligt, da problemet hurtigt kan udvikle sig.

• Tjek alle afløbsledninger, kloakledninger, drænledninger, rense- og tagbrønde, nedløb m.v. igennem.
• Tilstoppede brøndenedløbsrør m.v. skal renses og gennemspules, så vandet atter kan løbe frit igennem. Kan du ikke selv løse opgaven med en haveslange, så søg hjælp hos en kloakmester. 
• Kontakt en kloakmester, hvis du har mistanke om eller har opdaget, at der er defekte afløbsledninger eller kloakledninger. Vedkommende kan undersøge skaden nærmere, evt. ved hjælp af en tv-inspektion af kloakken. 
• Hvis der er brud på en kloakledning eller i en brønd, bør du undersøge, om dit forsikringsselskab dækker skaden. 

Forkert fald på terrænet

Terrænet, der støder lige op til bygningen, skal optimalt set have en smule fald væk fra bygningen, så overfladevand og regnvand ledes bort i stedet for at sive ned i jorden tæt ved bygningen, da det vil øge fugtbelastningen på kældervæggene. Faldet skal være der, uanset om du har græsplæne, løse sten eller fliser:

• Sørg for, at der er mindst 2 cm fald pr. meter væk fra bygningen.
• Dæk huller til og fjern lunker, så der ikke danner sig vandpytter tæt på bygningen.
• Læg evt. en tæt belægning langs facadens sokkel (med fald væk fra huset), så der ledes mest muligt vand bort.

Utætte kælderydervægge

I ældre kældre fra før 1960 er væggene sjældent helt tætte, og er sjældent der ikke lagt omfangsdræn omkring huset, kan det skabe udfordringer med fugt, der trænger gennem væggene. Med tiden kan der også være opstået revner og sprækker ved sokler og kældervægge, hvor fugt kan trænge ind.

Kældervægge af denne type kan blive ret fugtige, og i værste fald kan fugten blive suget via kældervæggene op i træbjælkerne i etageadskillelsen mellem kælder og stueetage, hvor det kan give problemer med råd og svamp i konstruktionen.

Flere forhold har betydning for, hvor højt fugten suges op i væggene: 

• Hvor meget grundvand og regnvand der kommer ind fra jorden udefra
• Kældervæggenes materialer og kvalitet
• Den omkringliggende jords sugeevne
• Om kældervæggen er lukket inde bag indvendige vægbeklædninger og diffusionstætte malinger, så fugten presses opefter
• Om kældervæggen er tætnet på ydersiden, så fugten ikke kan komme ud den vej

Hvornår kan det svare sig at lave omfattende tiltag mod kælderfugt? 

Hvis fugtproblemerne er omfangsrige og lette tiltag ikke virker, må der en mere omfattende renovering til.
Den bedste løsning er at isolere og kælderydervæggen udefra og lægge et omfangsdræn, hvilket er en dyr og omfattende løsning, da der skal graves ud langs hele husets facade, helt ned til undersiden af fundamentet eller kældervæggen.

Derfor skal du nøje overveje, om omkostningerne står mål med det, du kan få ud af kælderen. Alternativt kan du vælge en eller flere af de billige men knap så effektiver løsninger og acceptere, at der er grænser for, hvad du kan bruge din kælder til.

Hvis du ønsker en mere omfattende fugtrenovering af din kælder, bør du søge professionel rådgivning. En rådgiver kan vurdere fugtproblemernes reelle omfang og årsag samt beskrive den helt præcise byggetekniske løsning i dit individuelle tilfælde. Det vil typisk være en bygningskonstruktør, ingeniør eller arkitekt, der kan hjælpe dig. 

En ingeniør bør desuden undersøge din kældervæg og sikre, at den kan tåle at blive gravet fri midlertidigt uden at revne, hvis der er behov for udvendig isolering. En kældervæg, der graves fri, kan nemlig i nogle tilfælde risikere at skride ud med risiko for sætningsskader og i værste fald kollaps af bygningskonstruktionen – især hvis der skal graves længere ned end til undersiden af kælderydervæggen.  

Desuden har du behov for håndværkere til at udføre de lidt vanskelige løsninger, og et omfangsdræn skal altid udføres af en autoriseret kloakmester.

Den omfattende fugtrenovering af kælderen består af disse trin:

1. Der graves op langs kældervæggen.
2. Ydervæggen renses af.
3. Huller og utætheder repareres med cementmørtel (også kaldet at berappe).
4. Væggen asfalteres, hvis der er behov.
5. Trykfast isolering sættes op. Anvendes fx polystyrenplader, fungerer disse også som drænplade.
6. Hvis der anvendes stenuld, afsluttes der med en fiberdug på den side af isoleringen, der vender ud mod terrænet.
7. Drænrør lægges ud i bunden af udgravningen.
8. Udgravningen fyldes med drænende fyld (fx sand eller grus) og øverst et lag muldjord. Genbruges en fed lerjord, er der stor risiko for at overfladevandet aldrig kommer ned til drænet, fordi det holder på vandet.
9. Terræn langs med facaden reetableres med fald væk fra facaden.
10. I mange tilfælde, hvor grundvandet står højt, eller drænet ligger dybere end kloakken, skal der etableres en pumpebrønd, der kan lede vand væk fra drænet.

Efter etablering af drænet er det meget almindeligt, at kældervæggen fortsat er våd. Vent derfor med at overfladebehandle væggene indvendigt, til de er tørret helt. Udtørringen kan godt tage adskillelige måneder eller i nogle tilfælde år. Op til 2 år er ikke ualmindeligt, hvis de har været meget våde.

Den billigste form for udtørring af kælderen er naturlig udluftning, evt. suppleret med let opvarmning af kælderen og en fugtstyret mekanisk ventilator. 

Når du skal overfladebehandle væggene, er det meget vigtigt, at du vælger diffusionsåbne produkter. Anvender du vandtætte malinger, pudser og smøremembraner risikerer du nemlig at forværre fugtproblemerne. Når væggen tætnes indefra, kan fugten ikke trænge gennem væggen og fordampe fra indersiden. Det medfører, at fugten bliver presset længere op i væggen og i værste fald videre op i bjælkelaget over kælderen og op i boligen.

Opstigende grundfugt i kældervæggen

Ud over fugt, der trænger igennem kældervæggene fra jorden uden for  kælderen, kan fugt også komme fra undergrunden, hvor grundfugt bliver suget op igennem kældervæggen. Hvis det er årsagen til fugtproblemer, er der desværre ingen nemme løsninger.

Opstigende grundfugt er meget udtalt i ældre kældervægge, hvor vand suges op via gamle vægge, enten af murværk eller beton, suger, via den kapillarer virkning, vand op i væggene. Opfugtningen er meget almindelig, og ødelægger som oftest puds og maling i 30-50 cm højde fra gulvet. Men nogle gange kan fugten trænge endnu længere op.

Der findes forskellige metoder, du kan forsøge dig med, men de er omkostningstunge og besværlige.

• Hvis kældervæggen er lavet af mursten, kan specialfirmaer presse stålplader ind på tværs af kælderydervæggen i en fuge lige under kældergulvets niveau for at bremse fugten. Det vil sige, at der igennem en af de vandrette mørtelfuger, bliver presset en metalplade ind i hele væggens tykkelse. Løsningen er dyr og vanskelig, da det kræver plads og udgravning for maskinen, der skal presse pladerne ind. Skær en rille og lægmurpap eller stålplader ind i den og fyld ud med betonmørtel efterfølgende. Der skal skæres en meter ad gangen, og murpappen/stålpladerne skal overlappe i samlingerne.
• Hvis du vælger at grave kælderen ud for at få større højde til loftet og et bedre gulv, vil du oftest være nødt til et understøbe kældervæggene. Nutidens beton er mere vandtæt, så på den måde standses opsugningen nedefra.  
• Sprøjt fugtstandsende kemikalier ind i borede huller nederst i kælderydervæggen. Erfaringsmæssigt er det ikke nogen sikker løsning. Nogle gange virker det, andre gange ikke.
• Fjern fugt ved hjælp af elektro-osmose. Metoden går ud på at danne et elektrisk felt i væggen, der bremser den opstigende fugt. I teorien skulle det virke, men om det også virker i større stil i praksis, er der delte meninger om. De første anlæg som bl.a. Teknologisk Institut har fulgt de seneste godt 30 år, virkede, ifølge dem, ikke. Siden er der udviklet på anlæggene, men den endelige fulde anerkendelse blandt fagfolk er endnu ikke slået igennem.

Hvis du ikke vil kaste dig ud i en dyr løsning, må du nok acceptere, at der er grænser for, hvor tør din kælder kan blive.

Uanset hvad, er det vigtigt, at kælderens indvendige overflader er behandlet med en diffusionsåben overfladebehandling, fx renoveringspuds, kalk, silikatmaling eller lignende. Disse produkter tillader fugten at trænge igennem væggen, så den har mulighed for at fordampe på indersiden og blive ventileret bort. 

Når kældergulvet ikke er helt tæt

Kældergulvet kan også opsuge fugt fra jorden. Fugtig jord, som f.eks. lerjord, er værst. Hvis betonen ikke indeholder ret meget cement, er den relativt utæt og kan også suge fugt op. Og er der ikke er noget kapillarbrydende lag under gulvet, dvs. et lag sten eller andet løst materiale, bliver problemet blot værre. Stenene i det kapillarbrydende lag skal have en diameter på mindst 4 mm, for at fugten fra jorden ikke kan suges op.

For at komme problemet til livs, er den mest effektive løsning at bryde det gamle gulv op og genetablere dit kældergulv med et kapillarbrydende lag samt isolering. Ved at isolere gulvet mindsker du både dit varmeforbrug og risikoen for sommerkondens. Løsningen er dog ikke billig.

Hvis du vil renovere kældergulvet, er det oplagt ved samme lejlighed at overveje, om du vil grave kælderen ud for at opnå større rumhøjde på samme tid. 

Det er vigtigt, at du er omhyggelig, når du etablerer det nye gulv og aldrig graver ud uden at få rådgivning. At sænke et kældergulv betyder ofte, at man graver dybere end kældervæggens fundament. Det kan betyde, at kældervæggene skal understøbes (altså suppleres med en ’forlængelse’ af væggen/fundamentet). Her bør en ingeniør komme med anvisninger på, hvordan du undgår sætningsrevner i væggene.

Understøbning af fundamenterne kan også afhjælpe problemer med opstigende grundfugt i vægge, da de betontyper, man i dag anvender, ikke er nær så fugtsugende. Dermed stopper man den opstigende grundfugt. Det kræver, at man vælger en beton af høj kvalitet og styrke.

En billigere måde at tætne kældergulve

En mere enkel og billigere løsning er at tætne det eksisterende betongulv ved at påføre et fugttæt materiale, fx. støbeasfalt, eller en vandtætningsmembran (MK-godkendt flisesystem), inden der evt. lægges et klinkegulv. Der er dog stor risiko for, at der i løbet af en kort årrække kan komme buler og revner i belægningen, da fugten presses op nedefra.

Det er også blevet mere og mere moderne at bruge epoxygulvbelægninger eller sågar polyurethanbelægninger. Der findes ikke langtidserfaringer med disse produkter endnu.

Når fugten skyldes kondens

Der kan også være fugtproblemer i kælderen, der ikke skyldes indtrængen af fugt gennem vægge og gulve, men derimod kondens. Det vil sige fugt fra luften, der sætter sig på de kolde overflader i kælderen.

Hvis fugtproblemerne i kælderen oftest viser sig om sommeren som fugtige vægge og gulvoverflader, skyldes det sandsynligvis det, man kalder sommerkondens.

Den varme sommerluft indeholder store mængder fugt, og når luften kommer ind i kælderen, sætter fugten sig på de kølige overflader, typisk på gulvene og den del af væggene, der ligger under terrænet. Det kan medføre vækst af skimmelsvamp og misfarvning af vægge og gulve.

Kondens kan også opstå om vinteren, men her sætter fugten sig typisk på den del af væggen, der ligger over terræn, da den er koldest om vinteren.

Sådan gør du, hvis der opstår sommerkondens i kælderen: 

• Luft ud om sommeren, når det er koldest udenfor, dvs. sent om aftenen eller meget tidligt om morgenen. Om sommeren hjælper det nemlig ikke at lufte ud midt på dagen, da det blot bringer mere varm, fugtig luft ind i kælderen.
• Luft ud ved behov om vinteren, og sæt evt. varme på kælderen.
• Anskaf evt. en fugtstyret affugter til brug de meget fugtige dage om sommeren.
• Forebyg evt. sommerkondens ved at sætte varme på i kælderen i sommermånederne. Det kan med fordel ske med solvarme.

Hvis du har etableret et nyt gulv, vil problemerne med sommerkondens blive mindre. Det samme gælder, hvis kældervæggene isoleres, da overfladerne bliver varmere, hvorved kondensen ikke sætter sig i samme omfang.

Hvad gør du, hvis kælderen er angrebet af skimmelsvamp? 

Hvis der er vækst af skimmelsvampe i kælderen, skal du fjerne det hurtigst muligt. Du vil måske opleve, at det kommer igen, hvilket skyldes, at du ikke har fået bugt med fugten. Er problemet begrænset, kan du muligvis nøjes med blot med jævne mellemrum at vaske ned og selvfølgelig sørge for at holde kælderen så tør som mulig for at forebygge angreb. 

Hvis kælderen derimod er voldsomt angrebet af skimmelsvamp, bør du kontakte fagfolk, der har erfaring med skimmelsanering. De kan vurdere, om det er nødvendigt med en fugt- og mikrobiologisk undersøgelse af kælderen for at undersøge, hvad der skal til for at fjerne angrebene. Omfattende angreb af svampe fjernes med dampafrensning, afrensning med is eller anden mekanisk afrensning af overfladerne.

Sådan fjerner du skimmelsvamp 

• Fjern først alle angrebne materialer, der ikke kan rengøres, fx gamle papkasser, trækasser, isoleringsmaterialer, beklædningsplader, gipsplader, puds (bankes af), krydsfinérplader, tapet, glasvæv, spånplader, nedhængte lofter m.v.
• Vask herefter resten af de angrebne overflader og materialer med Protox Hysan, Rodalon skimmel ®) eller et lignende rengøringsmiddel, som fjerner og forebygger skimmelsvamp. Vægge, støbte gulve, fliser, klinker, tekstiler og plast kan vaskes.