Mekanisk ventilation

Hvorfor er det vigtigt med ventilation?

Du forurener indeluften, når du opholder dig i huset.

Luften forurenes fx med røg og partikler, når du laver mad og tænder stearinlys. Der kommer fugt i luften, når du bader, vasker tøj, vander planter m.m. Selv når du sover, forurener du luften, da luftens indhold af kuldioxid og fugt stiger, når du trækker vejret.

Det er vigtigt, at luften i huset jævnligt skiftes ud med frisk luft. Hvis huset ikke udluftes jævnligt, kommer indeluften til at føles tung og indelukket. Dårlig indeluft kan bl.a. give hovedpine, træthed, hoste og irriterede øjne.

Hvis luftfugtigheden bliver for høj, stiger risikoen for, at der opstår vækst af skimmelsvampe.

For at opnå et godt indeklima bør du sikre dig, at ventilationen overholder de krav, der stilles til ventilationen i nye huse i bygningsreglementet.

Hvis du skal købe en ventilator til badeværelset eller en emhætte til køkkenet, afhænger den nødvendige kapacitet bl.a. af:

• Hvor stort rummet er.
• Hvor mange der bruger rummet, fx hvor mange der går i bad, eller hvor meget mad der bliver lavet.

Anlæggets kapacitet vil fremgå af pakken eller den vedlagte beskrivelse af ventilatoren eller emhætten.  Du kan evt. få forhandleren eller en elektriker til at hjælpe dig med at finde et anlæg, der passer til behovet. Vær opmærksom på, at anlæggets ydeevne afhænger af, at anlægget er korrekt monteret.

Skal du købe en emhætte, er det vigtigt, at det er en emhætte, som har afkast til det fri. Altså at luften suges helt ud af huset via en ventilationskanal eller et rør. Der findes emhætter, hvor det er et filter, der renser luften. De er ikke specielt effektive og de fjerne ikke fugten, der kommer fra kogning. 

Hvis du overvejer at anskaffe et større mekanisk ventilationsanlæg med varmegenvinding til at ventilere hele huset, bør du kontakte en ingeniør. Ingeniøren kan hjælpe dig med at beregne og dimensionere anlægget, så det passer til behovet i netop din bolig.

Støj

Ud over kapaciteten bør du også tjekke ventilationsanlæggets lydniveau. Der er stor forskel på, hvor meget de enkelte anlæg larmer, og et støjende anlæg kan være ret generende, hvis det fx befinder sig i nærheden af dit soveværelse. Normalt vil anlæggets lydniveau fremgå af den vedlagte beskrivelse.

Ifølge bygningsreglementet må ventilationsanlæg og andre tekniske installationer i boligen højst have et konstant lydniveau på 30 decibel (dB).

Tilførselsluft

Når der suges lugt ud af bygningen, er det vigtigtig, at der tilføres luft til bygningen, så der ikke skabes et undertryk. Det er ikke sådan, at der kan skabes så stort undertryk, at det påvirker iltindholdet i huset. Men det kan give træk fra eventuelle utætheder, eller det kan i værste fald suge radon ind i huset, hvis der er utæt terrændæk. Undertryk i huset kan også give problemer, hvis man har brændeovn eller træpillefyr, fordi luften kan blive trukket ind gennem disse kanaler.
Så er det bedre, at man har slidser i vinduerne eller luftindtag i fx bad og køkken. 
 

Et større anlæg kræver, at der er lavet huller og trukket kanaler til anlægget. Hvis sådanne ikke allerede eksisterer, skal der bores huller i ydervæggen eller i loftet og taget og måske også gennem etageadskillelsen, så den brugte luft kan ledes ud i det fri.

Du bør altid få en fagperson med byggeteknisk erfaring til at lave den slags arbejde, da det er meget vigtigt, at hullerne bliver lukket og dækket korrekt af, da der ellers kan opstå fugt- og rådskader i huset.

Vær opmærksom på, at dimensionerne på kanalerne skal passe til selve anlægget. Længden og tykkelsen på ventilationskanaler kan påvirke anlæggets evne til at leve op til det, producenten lover. Er rørene/kanalerne forkert dimensioneret, vil det kunne påvirke anlæggets ydeevne samt have en betydning for, hvor meget anlægget støjer.

Hvis du vil have et ventilationsanlæg med varmegenvinding, skal du sikre dig, at der er plads til ventilationskanalerne. En bolig med en uudnyttet tagetage er ofte det bedste sted at installere denne type varmeanlæg, da kanalerne kan føres oppe på loftet og der er kun behov for at lave huller i loftet til udsugnings- og indblæsningsarmaturerne.

Har du en bolig i to etager, kan det være nødvendigt at lave nedsænket loft i dele af bygningen, for at få plads til kanalerne.

Hvordan kan du styre ventilationen?

I de fleste tilfælde har du brug for at kunne styre ventilationsanlægget, så du kan tænde eller skrue op for ventilationen, når behovet er særlig stort, fx mens du laver mad eller går i bad.

I køkken

I køkkenet er det nemt at styre ventilationen, hvis du har en emhætte, som du kan tænde, når du steger eller koger.

I nye lejligheder kører emhætten ofte konstant. Når du laver mad, kan du åbne mere for emhætten, så udsugningen bliver større.

I badeværelse

I badeværelset findes der forskellige løsninger på, hvordan du styrer den mekaniske ventilation. De forskellige styringsmetoder kan kombineres:

• Ventilatorer hvor du selv kan tænde og slukke for ventilatoren (manuel styring). Fordelen er, at du selv styrer det. Ulempen er, at du måske glemmer at tænde det hver gang, der er behov.
• Lysstyret ventilation, som fungerer ved, at ventilatoren tænder, når du tænder lyset på badeværelset, og tilsvarende slukker, når du slukker lyset. Der kan også indbygges en forsinkelse, så ventilatoren fx kører i 10 minutter, efter at du har slukket lyset. Fordelen er, at ventilatoren altid bliver tændt, når badeværelset anvendes. Ulempen er, at den larmer, og vil tænde på tidspunkter, hvor behovet for udsugning er minimalt eller ikke til stede. Og ligeledes vil den måske slukke for tidligt, hvis der er meget fugt på badeværelset.
• Fugtstyret ventilation. Ventilatoren starter automatisk, når fugtniveauet i badeværelser kommer over et bestemt niveau, og slukker igen, når fugtniveauet falder. Du har ikke selv mulighed for at slukke for den.
• Tidsstyring af ventilationen. Ventilatoren styres af et ur, så den starter og stopper på forudbestemte tidspunkter i døgnet. Det kan fx være morgen og aften, hvor flest går i bad.

Hvilke krav er der til mekaniske ventilationsanlæg?

Mekanisk ventilationsanlæg skal være udført, så de lever op i kravene i 'Norm for mekaniske ventilationsanlæg' (Dansk Standard 447).

Kravene i normen skal øge sikkerheden for, at anlægget er konstrueret korrekt, ikke bruger for meget el, og at det kan rengøres og vedligeholdes på en både teknisk og hygiejnisk forsvarlig måde.

For ventilationsanlæg med varmegenvinding er der krav om, at dets temperaturvirkningsgrad skal være på minimum 80 procent gældende for enfamilieboliger. Dvs. at anlægget skal genanvende mindst 80 procent af den varme, der suges ud.

Hvis anlægget anvender mere end 3000 kWh om året, skal der opsættes en ekstra elmåler, som hænger sammen med ventilationsanlægget.

Køkken

For at tilføre nok luft til køkkenet, skal der være et oplukkeligt vindue, en lem eller en yderdør.

Derudover skal der være en åbning på mindst 100 kvadratcentimeter ud mod et beboelsesrum, en entré el.lign., hvor erstatningsluften kan komme fra.

For at fjerne indeluften skal køkkenet have en mekanisk regulerbar emhætte over komfuret, hvor den udsugede luft ledes ud til det fri.

Emhætten skal mindst kunne fjerne 20 liter luft pr. sekund og suge så effektivt, at den fjerner damp og mados fra madlavningen. Emhætten skal kombineres med naturlig ventilation gennem en aftrækskanal.

En aftrækskanal er en kanal eller en slags skorsten, hvor luften suges ud ved hjælp af termiske kræfter. Kanalen skal være udformet, så man sikrer, der er aftræk. Dette kan gøres ved, at kanalen føres direkte fra rummet og op over taget uden bøjninger. Tværsnittet på åbningen skal være mindst 100 kvadratcentimeter og kan fx være en åbning på 10 x 10 cm.