Sådan vælger du det bedste og billigste bredbånd

Med en hastighed på under 25 Mbit/s kan du læse nyheder og tjekke mail uden problemer, men du kan opleve, at forbindelsen hakker, hvis du fx vil se YouTube-videoer, streame musik eller downloade store filer. Under 25 Mbit/s er også for lidt, hvis forbindelsen skal bruges af flere computere eller mobile enheder samtidig.

25-50 Mbit/s 

25-50 Mbit/s kan fint dække dit behov for at surfe, streame musik og se tv på fx dr.dk eller de internationale streaming-tjenester. Du vil stadig opleve en nogenlunde god hastighed, selvom der er 2 computere eller mobile enheder på nettet på samme tid. Hvis I har 3-5 enheder i husstanden, der ofte skal bruge nettet samtidig til tunge opgaver som videoer eller Facetime, bør du overveje en højere hastighed.

Over 50 Mbit/s giver dig en hurtig internetforbindelse til streaming, download af filer osv., selv når der er 3-5 enheder på nettet samtidig. Hvis der kun er en enkelt computer i husstanden, der skal bruge nettet, vil du typisk kunne klare dig med minimum 20 Mbit/s.

100-999 Mbit/s 

Du har behov for en hastighed på 100-999 Mbit/s, hvis I er flere i husstanden, der gerne vil bruge nettet til "tunge" opgaver samtidig. Fx hvis I ofte downloader store filer og ser net-tv i den højeste kvalitet. Desuden kan en lynhurtig internetforbindelse være en måde at fremtidssikre sig på.

Praktisk taget alle danskere kan i dag få en bredbåndsforbindelse af acceptabel eller endda rigtig god kvalitet. Men der er forskel på, hvor høj hastighed du kan vælge imellem, afhængigt af hvor du bor. Som udgangspunkt kan du som beboer i eller nær de større byer vælge mellem flere forskellige udbydere og forbindelseshastigheder, end hvis du bor langt ude på landet. 

Det kan betale sig at undersøge mulighederne for en mobil bredbåndsrouter, der fungerer som normale routere, som dine enheder kan tilkoble sig til via WiFi. Forskellen er, at en mobil bredbåndsrouter har adgang til nettet gennem mobilnettet i stedet for via kabler. Det eneste, du behøver, er strøm til den mobile bredbåndsrouter. Det er oplagt til sommerhuset eller steder med dårlig kabeldækning. Du kan selvfølgelig også bruge mobilen som hotspot (deling er netadgang). I så fald vil der dog ikke være netadgang på stedet, når du tager mobilen med dig.   

Der findes en række oversigtssider over priser og hastigheder. Alle disse sider er kommercielle og tjener penge på at henvise dig til en udbyder af bredbånd. Det vil sige, når du klikker videre fra deres hjemmeside, og du ender med at købe et produkt hos Telenor, TDC eller andre udbydere, får hjemmesideejeren penge, som tak for at hjemmesideejeren har givet dem en kunde.

Derfor kan du ikke være sikker på, at du bliver henvist til det bedste udvalg for dig. Der er risiko for, at siden henviser til det produkt, de tjener flest penge på.

Staten har lavet en tilsvarende tjeneste, som ikke er baseret på kommercielle interesser. Denne side anbefaler vi, du bruger til at tjekke priser og hastigheder på bredbånd. Siden har også et kort over landet, som viser hvilke muligheder, der er tilgængelige.

Statens side vedligeholdes af Energistyrelsen og hedder tjekditnet.dk.

De andre sider hedder ofte en kombination af ”billigt”, ”bredbånd” eller ”guide” – ofte med bindestreger og domæner, der ikke slutter på .dk.

For en god ordens skyld skal vi understrege, at Videncentret Bolius ikke er affilieret med udbydere af bredbånd. Videncentret Bolius tjener ingen penge på at henvise dig til et givent produkt. Derfor har vi heller ikke links til udbydere.  

Oprettelse af bredbånd er ofte gratis og inkluderer typisk en trådløs router. Bindingsperioden er maksimalt 6 måneder, og flere udbydere opererer helt uden bindingsperiode. En forbindelse på 50 Mbit download koster mellem 200 og 250 kr kr., mens 200 Mbit koster ca. 100 kr. mere om måneden (priser fra marts 2022).  Upload-hastigheden kan variere meget. Sørg for at den ikke ligger lavere end dit behov.

Skal jeg vælge trådløst net?

Med ADSL, kabelbaseret net og fibernet kan du selv vælge, om dit eget netværk skal være kablet eller trådløst. Hvis du skal på nettet med andet end din computer, fx med en tablet, en smartphone, eller dit fjernsyn, er det en fordel med trådløst netværk, der spreder internetforbindelsen til hele hjemmet uden kabler.

Ulemper ved trådløst net

De eneste ulemper ved trådløst netværk - som dog ikke er grund til at fravælge det, er, at forbindelsens hastighed falder i forhold til, hvor langt du er fra den trådløse router. Forbindelsen er mindre stabil end et kablet netværk, selvøm de helt nye routere giver kablerne kamp til stregen.

Det vil sige, at hvis du har en 100 Mbit internetforbindelse, er hastigheden omkring 100 Mbit lige ved den trådløse router, men hastigheden falder, jo længere du bevæger dig væk fra den. Det er ikke muligt at opgøre, hvor meget hastigheden falder, da faktorer som vægge, døre og møbler spiller ind, samt at andet elektronik opererer på samme frekvens. Hvis du kommer for langt væk fra signalet, kan du helt miste forbindelsen. Jo ældre dit udstyr er, jo større udfordringer du vil opleve. Ved helt nye routere af høj kvalitet er det reelt ikke længere et problem.

Trådløs extender

Hvis dit hjem er meget stort eller består af flere etager, kan det blive nødvendigt med en trådløs extender, der udvider netværkets rækkevidde. Man kan også vælge en såkaldt ”Powerline Adapter”, der sender data igennem boligen via boligens størmkabler.

De fleste boliger på omkring 120 m2. vil dog være nogenlunde dækket af en trådløs router, hvis den er placeret midt i hjemmet. Hvis du tilføjer en trådløs extender, bør du placere den mellem routeren og det sted, hvor nettet af svagest – helst ikke for langt fra routeren.

For de tekniske er tommelfingerreglen, at hvis din router, computer, tablet, smartphone, fjernsyn eller tv-boks er udstyret med WiFi5-protokollen, er rækkevidden op til 70 meter. Hvis dit device har WiFi5 vil det stå på pakken.

Trådløst net taler med sine enheder via protokoller. Der er 5 protokoller. For at opnå det optimale signal skal din trådløse router kunne sende med 802.11AX protokollen, mens dit elektroniske udstyr (mobil, computer, tv mv.) skal kunne modtage med 802.11AX protokollen. 802.11AX kaldes også WiF-Fi 6 og blev godkendt i 2021.

I boksen kan du se forskellen i rækkevidde under optimale forhold. Signalstyrken og dermed hastigheden falder, jo længere du kommer fra routeren. Læg fx mærke til, at der ikke er stor forskel på 802.11n og 802.11AC i rækkevidde. Til gengæld er signalstyrken, og dermed hastigheden, meget højere for 802.11AC, når du kommer ud i yderområderne set i forhold til 802.11n.  Bemærk, at 11AX har kortere rækkevidde – til gengæld kan der sendes mange flere data igennem ad gangen. Det er vigtigt, idet flere og flere enheder har brug for at sende og modtage data i hjemmet ad gangen. 

De fleste nye routere kan sende data på både 2.4 og 5.0 Mhz. Det står på routerens pakke, hvilken frekvens, den kan sende data på.

Den største rækkevidde får du ved at bruge frekvensen 2.4 fordi den rækker længst og er kraftigst. Den store forskel på 2.4 og 5.0 Mhz er, hvor mange forskellige frekvensbånd der er tilgængelige. 5.0 Mhz frekvensen indeholder langt flere bånd og vil derfor være en fordel af bruge i byer eller lejlighedskomplekser. Her vil der være mange brugere med hver deres router. Der er flere frekvensbånd at vælge imellem på 5.0 Mhz – og det sikrer, at signalerne ikke forstyrrer hinanden. Tilsvarende giver det nye 6.0 Mhz bånd endnu flere fordele.

Heldigvis behøver du typisk slet ikke vælge i dag, udstyret vælger automatisk det hurtigste bånd for dig. Kun hvis du har meget gammelt udstyr, skal du selv vælge, og i så fald, kan du læse i manualen, hvordan du gør.

Husk altid at sikre dit trådløse netværk. Dermed sikrer du, at ingen andre kan bruge jeres adgang til internettet, og du sikrer, at ingen via netværket kan angribe jeres computere, mobiltelefoner, smart tv, trådløse harddiske og kommende produkter, der kan gå på nettet. Du sætter sikringen op via din computer, hvor du bliver bedt om at lave en kode.

Flere faktorer spiller ind, hvis du vil øge hastigheden på netopkoblingen fra din udbyder. Vi gennemgår flere af dem herunder.

Inden du overvejer at bruge penge på at øge hastigheden på dit bredbånd, skal du sikre dig, at din router kan sende data videre i dit hjem. Hvis du køber en 1000 Mbit linje fra en udbyder, men din router ikke kan klare mere end 200 Mbit, så er de sidste 800 Mbit spildt. Det står på din router eller i manualen, hvor mange Mbit, den kan trække.

Ja, det kan du. Henter du eksempelvis musikfiler, programmer eller demoudgaver af nye spil, vil du ofte opleve, at data sendes lige så hurtigt, som din forbindelse kan håndtere at hente dem. Det betyder, at du med fx en forbindelse på 200 Mbit kan hente selv store filer på over 1 GB meget hurtigt, mens en forbindelse på 10 Mbit vil traske temmelig langsomt af sted.

Bliver video og tv bedre med hurtig nethastighed?

Ja, jo hurtigere din forbindelse er, desto mere flydende foregår afspilning af film og video. Det gælder i endnu højere grad, hvis du vil se i high-definition (HD). Mange tjenester forbedrer automatisk billedkvaliteten i forhold til forbindelsens hastighed, så film bliver flottere ved højere hastigheder.

Hvorfor vælge en højere downloadhastighed?

• Flere brugere. Er I flere brugere i husstanden, som trækker på netforbindelsen samtidig, vil I ud fra et rent 'surfmæssigt' perspektiv godt kunne drage fordel af forbindelser med højere downloadhastighed. I trækker jo på samme båndbredde.
• Streaming og download. Downloader du meget musik via nettet, streamer du film eller tv online, vil du mærke en markant fordel ved at opgradere din downloadhastighed.
• Computerspil. Spiller du eller dine børn ofte computerspil over nettet, kræver det også en vis båndbredde. Konsoller som Playstation, Xbox og Nintendo er alle tilsluttet nettet.
• Opdateringer og smarte produkter. Endelig anvendes netforbindelsen også til meget andet end rent surf. Eksempelvis henter computerens styresystem automatisk jævnligt opdateringer af sikkerhedsprogrammer og anden software, og de kan være temmelig store. Taleassistenter, NAS og andre elementer i det såkaldte ”smarte hjem” bruger også internetforbindelse. Hentning af opdateringer vil dog typisk ikke påvirke din oplevelse af hastigheden meget. 

• Digitale billeder. Sender du mange digitale billeder til backup online, eller bruger du meget tid på at vedligeholde din hjemmeside eller dit onlinefotoalbum, kan du uploade større datamængder hurtigere, hvis du opgraderer din uploadhastighed.
• Sikkerhedskopier. Stadig flere nettjenester tilbyder at vedligeholde en sikkerhedskopi af dine data online. Her er det i sagens natur en stor fordel at have en høj uploadhastighed, da det ellers kan tage dage eller endda uger at sende alle dine data til nettjenesten.
• Grafiske spil. Ved grafisk tunge netspil er det ofte en fordel med en højere uploadhastighed.
• Live-streaming. Streamer du selv, dvs. du sender live på fx Twitch eller YouTube, har du brug for en god upload-hastighed.

I store træk, ja. Men eftersom netudbyderne opgør hastigheden på en lidt kringlet facon, er den leverede båndbredde ofte 10-15 procent lavere, end man kunne forvente. Er hastigheden betydeligt lavere, kan du med fordel tage fat i din netudbyder og bede om en udbedring eller en prisnedsættelse. Sidstnævnte kan fx være relevant, hvis du har købt en 20 Mbit-forbindelse, men på grund af lokale, tekniske forhold ikke kan modtage mere end eksempelvis 15-16 Mbit. Du kan måle din hastighed på tjekditnet.dk.

Udbyderne konkurrerer ikke længere kun på hastighed, men også på indhold. Der tilbydes forskellige ekstratjenester som fx gratis filmstreaming, tv-pakker og musiktjenester.

Typiske ekstratjenester

• Gratis telefoni. Ring så meget du vil.
• Diverse musiktjenester. Med musiktjenester kan du afspille millioner af sange på dine enheder. Både den nyeste musik og ældre numre i alle genrer.
• TV. Mange udbydere tilbyder digitalt online-tv, hvor du kan se dine tv-kanaler på computer, smartphone og tablet.
• Streaming-tjenester. Flere udbydere tilbyder forskellige videotjenester, hvor du kan leje de nyeste film samt få adgang til en række gratis film.

Skal du betale efter forbrug?

Nej, betaling efter forbrug hører fortiden til. I dag skal du kunne være så meget på nettet, som du vil, for en fast månedspris. Det gælder både for almindeligt hjemmebredbånd og for mobilt bredbånd. De fleste bredbåndsudbydere sender en trådløs router med som en del af abonnement.

Hvilke bredbåndsteknologier findes der?

Der er sjældent grund til at bekymre sig om, hvilken teknologi bredbåndet bliver leveret med. Det væsentlige er, at det virker der, hvor din bolig ligger.

ADSL er den mest udbredte bredbåndsteknologi er ADSL. Den maksimale hastighed falder med afstanden til den digitale central, og din internetudbyder kan i sit system se, hvor høj hastighed de kan tilbyde dig. Nettet kommer ud af telefonstikket.

Kabelbaseret internet overføres via kabel-tv-nettet. Denne forbindelsestype kan du kun vælge, hvis din bolig er koblet op på et kabel-tv-net. Her kommer nettet ud af antennestikket. Med en fiberforbindelse transmitteres data via et optisk fibernetværk, og du skal derfor have et fibernetværk 'til hoveddøren' for at kunne tilslutte dig.

Mobilt bredbånd er udbredt til hele Danmark, men dækker ikke alle steder. Hos de enkelte udbydere kan du se, om der fx er dækning ved dit sommerhus. Hvis du skal på nettet fra computeren i sommerhuset, kan du enten få et modem, du kan tilslutte til din computer, eller en mobil trådløs router. Hvis du allerede har mobilt bredbånd i din smartphone, kan du lave den om til en trådløs router, som kan få computer og andre enheder online. Det bør altid være på 4G hastigheder.

• Edge - op til 150Kbit i sekundet.
• 3G - op til 32Mbit i sekundet.
• 4G - op til 80Mbit i sekundet.