Få fri passage gennem et stoppet afløb eller vask med denne nemme og miljøvenlige guide.
Rens et stoppet afløb
- Rens prop i vask. Løft proppen i bunden af vasken op og rens den.
- Hæld kogende vand i afløb. Hæld kogende vand i afløbet, hvis der stadig er lidt gennemløb. Brug ikke kaustisk soda eller afløbsrens, da det er giftigt og i værste fald kan ætse mere. Da produktet er stærkt ætsende kan det gøre skade på aluminium, zink, tin, bly, og det ætser huden ved berøring.
- Brug en svupper. Er afløbet helt stoppet – brug en svupper. Sæt svupperen over afløbet, fyld vand i vasken, og hold en hånd eller en klud for overløbet. Tryk svupperen ned, og hiv op et par gange for at løsne proppen af skidt. Gentag øvelsen, indtil problemet er løst.
- Rens vandlås. Hvis det ikke virker, så luk for vandet ved hovedhanen, skru vandlåsen af og rens den. HUSK at sætte en spand under. Det kan godt lugte lidt grimt.
- Tjek evt. gulvafløb. Hvis afløbet er ført ned i gulvafløbet uden en vandlås, skal du rense gulvafløbet.
- Ring til en vvs-installatør. Hvis afløbet stadig er stoppet – ring til en vvs-installatør.