Spørg Bolius
Vores hus er brændt ned – kan vi forlange erstatning for vores møbler?
Hej Bolius
Vores hus er brændt og kun få ting er reddet. En stor del af vores møbler var 5-7 år gamle, kun brugt få gange og stod i gæsteværelser.
Forsikringen har meddelt, at alt er totalskadet og kassabelt. Kan vi forlange erstatning, så vi kan købe nye?
På forhånd tak
MVH Alex
Hej Alex
Hvis i har haft både en husforsikring og en indboforsikring mener jeg, at I kan få erstattet alt, efter de retningslinjer der nu er.
Husforsikringen dækker alt på huset. Alle ting som ”sidder fast” på huset. Det er fx indbyggede skabe, gulve osv. Indboforsikringen dækker alt løsøre, alt det, som husforsikringen ikke dækker. Det vil være indboforsikringen, der skal dække møblerne.
Men om du får fuld dækning, kan jeg ikke svare på. Som regel er der nogle forhold vedr. alderen, og jeg mener, at det er 2 år, der er grænsen for levering af nye møbler. Men tal med dit forsikringsselskab. Og så er det en rigtig god ting, hvis du har informationer/billeder mv af møblerne.
Læs mere: Brandforsikring af boligen
Med venlig hilsen