Spørg Bolius

Vildmarksbade og udendørs spa - er der regler for afstand til naboer, bygninger og skel?

Hej Bolius.

Kan I hjælpe mig med oplysning om afstandskrav til skel, for opsætning af udendørs spad/vildmarksbad?

Jeg kan forstå, der er lidt forvirring omkring regler og afstandskravene.

VH Anders L

Hej Anders L

Der findes ikke specifikke regler for vildmarksbade, men idet der anvendes brændsel for at opvarme dem, skal reglerne i Bekendtgørelse om brandværnsforanstaltninger ved afbrænding, brug af ild, lys, varmekilder m.v. følges.

Jeg mener, at opvarmningen for vildmarksbade kan opfattes som en grill eller eventuelt som et lille bål eller et bål i bålfad. Også selv om der er en skorsten på.

Reglerne for bålfad er, at de skal holdes 10 meter fra bygninger. Hvis bålfadet er mindre end 80 cm, må afstanden til bygninger også være mindre.

Reglerne for grill er, at de må placeres mindst 5 meter fra bygninger. Der er undtagelser, som gør, at de må placeres tættere på bygninger.

Generelt gælder det dog, at følge Afbrændingsbekendtgørelsen må afbrænding ikke være til ”væsentlig ulempe for omgivelserne".  

Du kan evt. prøve at henvende dig til kommunen om problemet.

Du kan læse mere og bålsteder og grill i denne artikel: Bål i haven – med sikkerheden i orden

Med venlig hilsen

Kilder, henvisninger og metode

Spørg Bolius: Dette er et brevkassesvar fra Videncentret Bolius’ gratis brevkasse. Her kan alle stille et spørgsmål om deres bolig. Emnet undersøges og besvares af en uvildig fagekspert med ekspertise på netop det emne. Spørg Bolius her.

Alle bidragsydere:

  • Tine R. Sode, fagekspert

Aktuelt på forsiden

Vis resten af forsiden