Spørg Bolius
Vi har fjernet maling og puds for at få rå murstensvæg, men støv og fugt giver dårligt indeklima - kan det skyldes de fritlagte mursten?
Hej Bolius
Vi bor i en ejendom fra 1930 hvor vi har blottet en væg, for at få det her rå look som vi er rigtig glade for. Vi har fjernet en god mængde tapet og maling, og overfladen er nu lidt til den porøse side. Vi har 'børstet' den og givet den noget forankringsgrunder i håbet om at det kunne forsegle overfladen lidt, men uden held.
Vi er ikke bekendt med materialerne og har ikke umiddelbart kunne finde frem til det.
Vægen er i vores soveværelse og vi synes desværre der er en forandring i luften, og vågner med meget tørre slimhinder – eller er det bar helt tilfældigt at vi samtidig har fået lidt snue...
Vi venter barn og vil helst ikke udsætte hende for et dårligt indeklima :/
Kan det passe at væggen afgiver en form for kalk-støv el.l. og vil det forsætte?
Og er der noget vi kan gøre ved det og samtidig bevare den originale rå struktur vi synes er så fin en kontrast i værelset.
Væggen er ret blød at borre i og vi har været ca 5 cm inde uden at ramme mursten.
Håber I kan give et bud på hvad det er vi står med og hvad vi kan gøre ved det.
Mvh. Katrine M
Hej Katrine
Nu gætter jeg jo bare, da jeg ikke kan se eller mærke murværket.
Men mit bud er, at det I kigger på er ubrændte mursten. Det brugte man en del dengang til de indvendige vægge, som ikke skal kunne holde til fugt, frost mv.
Og ja, de er meget porøse og smuldrende, og der skal meget forankringsgrunder og deslige til for at holde på det.
Men hvis der så ydermere er fugt i væggen, så kan der være risiko for skimmelsvampe. Jeres symptomer kunne godt passe med indeklimabelastninger fra skimmelsvampe. Og så er det bare ikke sundt at sove op ad fugtige vægge.
Jeg ved ikke om I evt. påvirkes af fugt, skimmel eller blot støv. Men få det gerne undersøgt nærmere af en byggesagkyndig med forstand på fugt og skimmel.
Held og lykke med det.
PS. Kan I sove et andet sted midlertidigt?
Med venlig hilsen