Da familien fra Århus besluttede sig for at sælge deres parcelhus og flytte i en husbåd, vidste de ikke hvor svært de ville blive at finde den rette husbåd. Efter lang tid søgen fandt de den rette og restaureringen gik i gang. Foto: Jan Knudsen.
Efter at have boet i et parcelhus i 10 år, fik skuespiller Tina Steen Jensen og hendes mand, reklametegner Preben Hald, lyst til noget andet. Og det blev til en helt anden form for bolig, som de flyttede ind i i marts 2011 med børnene Anna på 12 år, Sophie på 4½ år og Christian på 1 år.
- Vi syntes, at vores boligform trængte til fornyelse. En lille sejlbåd, som vi stadig har, var tidligere vores sommerbolig, så ideen om en helårsbolig på vandet lå lige for, siger Tina Steen Jensen, da Videncentret Bolius taler med hende i 2012.
Albatros inden restaurering på bedding på Bønnerup Strand Skibsværft. Foto: Preben Hald.
Hollandsk toldkrydser som husbåd
Tina fik ideen, og kunne hurtigt overtale Preben. Midt i finanskrisen satte de parcelhuset til salg, og i løbet af seks dage var det solgt. Pludselig skulle det gå hurtigt med at finde en velegnet husbåd.
De havde i forvejen sikret sig en bådplads i Marselisborg Havn i Aarhus, men det tog lang tid at finde en velegnet båd. I mellemtiden flyttede de ind i en lille lejlighed i Aarhus midtby.
Preben og Tina så på mange, især hollandske, både, da mange af bådene havde den charme, de søgte. 1. december 2009 faldt valget på Albatros i Zoutkamp, Holland. En toldkrydser på 60 fod, bygget i 1954, og som angiveligt har sejlet inspektionsture i de indre hollandske farvande.
Svært at få husbåd til Danmark
Det var en kamp at få sejlet båden til Danmark. Syv bilture til Holland og fem forsøg med forskelligt mandskab var noget af en prøvelse.
Hvad der har været af uheld og forhindringer, står stadig lysende klart i Prebens hukommelse. Han fortæller:
Motor, gear og generator gik i stykker
- Undervejs begyndte motoren pludselig at ryge, så den skulle hovedrenoveres. Handelen blev annulleret, og vi fik vores penge tilbage fra den hollandske notar, men da sælger senere kom med et nyt tilbud, samt en tilstandsrapport, købte vi den igen. Derefter gik gearet i stykker, og et nyt blev monteret. Turboladeren gik også i stykker og en ny kom i, og så var det generatorens tur til at blive repareret.
- Oveni havde vi en isvinter, hvor kanalerne lukkede, og hårde storme gjorde Nordsøen til et frådende helvede. En gang vil jeg grine af denne historie, men jeg skal lige have lidt mere tid.
En ny høj gangbro sikrer tryghed, når man skal gå ombord. Den er designet ekstra lang, så den kan nå ved højvande og lavvande. Foto: Jan Knudsen.
Husbåd med overdækket terrasse
De mange hændelser gav til gengæld Preben en god baggrund for at træffe de rigtige beslutninger inden restaureringen.
Så at sige alt har været endevendt i båden. Et værft stod for ombygningen med stål og aluminium med bl.a. forlængelse af det gamle styrehus, der blev til et nyt rummeligt køkkenalrum. På agterdækket blev et stort ophæng til en redningsbåd sløjfet og erstattet med en overdækket terrasse.
Bådens største skavank var, at den ikke havde tyngde nok i bunden i forhold til dens højde. Derudover var overbygningen alt for tung, da den var bygget i stål og tungt træ med et tyndt lag beton i mellem.
Så bådens vægtfordeling og høje tyngdepunkt skulle ændres. Hele overbygningen blev genskabt i aluminium og derved kunne vægten reduceres med tre ton.
Nye vinduer og oliefyr
I bunden blev der lagt et ton ekstra jern som ballast, så ved at flytte vægt fra overbygningen ned i bunden blev sejlegenskaberne markant bedre i form af mindre rulning i hård sø.
Værftet udførte desuden arbejdet med de udvendige vinduer samt installation af oliefyr med varmeslanger i alle gulve. El-arbejdet blev ligeledes udført af en professionel, mens Preben tog sig af resten af arbejdet - efter endt fuldtidsjob.
Fortid og nutid: Det gamle ror står i smuk kontrast til det moderne interiør. Foto: Jan Knudsen
Livet i en husbåd
At bo på en husbåd med forholdsvis lidt plads har fordele og ulemper. Fordelene er det tætte liv, hvor man kommer hinanden ved på en særlig måde, da man så at sige er i samme båd. Går noget i stykker, rammer det alle, så man får helt automatisk en fælles interesse og et fælles ansvar for tingene.
På en båd bliver man også mere opmærksom. El-standeren på broen kan kun klare en vis belastning, så er der boller i ovnen, må man vente med hårtørreren, og hvis den store vinkelsliber er i brug på fordækket, må man vente med at bruge andre strømslugende apparater.
At bo på en husbåd giver mindre forbrug
- At bo på en båd kræver omtanke og bevidsthed over for hinanden, men den form hjernegymnastik har ingen vist endnu taget skade af. Tværtimod så lærer vi her at forholde os til knappe ressourcer, og at vi ikke kan forbruge uhæmmet, siger Preben.
Fordele ved at bo på husbåd
Tina og børnene er også begejstret over den nye boform:
- Da vi var landfaste i parcelhuset, var vi ikke så udfarende, men det er vi blevet. Gåturene byder sig jo næsten til her tæt på stranden og skoven samtidig med, at vi har byen inden for rækkevidde. Det at være i kontakt med naturen har givet os helt nye oplevelser, som vi ikke vil være foruden nu.
- Og så er der livet på havnen. Det er meget omskifteligt. Om sommeren er der stor aktivitet, bl.a. med gæstesejlere fra nær og fjern. Om vinteren er der til gengæld meget stille her, men det har absolut også sine fordele.
- Om vinteren flytter vi båden nærmere vandtilslutning, da vandhanerne her på broen, er lukket pga. frost. Men det gør det lettere at komme til og fra med de små og til bilen, der holder tættere på, siger Tina, der ikke har fortrudt sin vilde idé.
Også ulemper ved at bo på husbåd
Livet ombord på husbåden har også ulemper.
- Vi er fri for havearbejde, rensning af tagrender og snerydning. Men der er så til gengæld meget andet, der hele tiden skal ordnes. I parcelhuset går hverken propellen eller gearkassen i stykker, men det sker her. Vi har løbende reparationer, så man skal ikke tro, at det er lettere eller billigere i en husbåd, det er bare anderledes, forklarer Preben.
- Mange gange under restaureringen har jeg stået og kigget på rod, og bunker af skrammel og tænkt - hvad er gået galt for os? Vi havde det smukkeste, hyggelige, lille hus - det har vi byttet ud med denne bunke rust - hvorfor?
Lidt hjemmearbejde bliver der også tid til. Foto: Jan Knudsen.
Andre opgaver i en husbåd
Derudover er der mange selvfølgeligheder, der er vanskeligere i en båd. Fx skal spildevand opsamles i egen tank og sejles hen til havnens tømningstank, og ferskvandet strømmer ikke ud af vandhanerne af sig selv som i et hus - det skal først tankes fra broen. Fyringsolie skal også tankes og bæres ombord.
Derudover skal båden op på bedding hvert andet til tredje år for at blive tilset og vedligeholdt i bunden.
Isolering har givet godt indeklima
Det er hverken fugtigt, koldt eller klamt at bo på husbåden. Hvor det har været muligt, er væggene isoleret med 150 mm, og hvor pladsen er trang, har det kun været muligt at isolere med 50 mm mineraluld.
Oliefyret og gulvvarme suppleret med brændeovn i de koldeste måneder giver et tørt og varmt indeklima.
- Vi har prøvebeboet båden en kold vinter, og der var ingen problemer med opvarmningen. Vi har haft det lunt og godt hele vinteren.
- At skulle småfryse og have et fugtigt indeklima er ikke rart. Men det er jo ikke anderledes her end i en landfast bolig. Indeklimaet arbejdede vi derfor meget med i planlægningen, og vi er ikke færdige endnu. Vinduerne mangler stadig forsatsruder, men det bliver færdigt inden næste vinter, fortæller Preben.
Set i bakspejlet
Efter restaureringen var det naturligt at se på, om der var noget, der kunne være gjort anderledes, men Tina og Preben kan ikke komme i tanker om noget.
- Nej, der har ikke været store ubehagelige overraskelser efterfølgende. I planlægningen talte vi meget om opvarmningsform, indretning og generel standard, og vi har fået det, vi gik efter.
- Vi er godt tilfredse med denne boligform. Den passer til vores liv nu og forhåbentlig også i mange år fremover. Om vi vil råde andre til at gøre det samme er vanskeligt at svare på, men én ting er sikkert: Man skal ville det her og være indstillet på, at det kræver en ekstra indsats, ellers går det ikke, siger parret samstemmende.
Klik for større billeder og swipe for flere billeder
Fakta om husbåden
- Bådtype: MS Albatros
- Bådnavn: MS Albatros
- Bredde: 4 meter
- Længde: 60 fod
- Dybgang: 1,50 meter
- Højde over vandlinien: 3,60 meter
- Vægt: ca. 39 ton
- Fart (maks.): 10 knob (= ca. 18,5 km/t)
- Dieselmotor: Perkins, 165 HK
- Bådens elforsyning er 12 volt til navigation og 24 volt til bovpropel og ankerspil. I land er el-forsyningen på 230 volt
Indretning:
- dæksplan: Motorrum, soveafdeling, toilet med brusebad, vaskemaskine, håndklædetørrer, opbevaringsplads.
- dæksplan: Salon/stue med brændeovn.
- dæksplan: Køkkenalrum/styrehus i ét. Udgang til overdækket terrasse.
