Det kræver en vis indsats at bevare et godt naboskab, men det kommer igen i form af øget tryghed og en dagligdag, der glider lettere. Foto: Torben Klint
Hvad er godt naboskab?
Godt naboskab kan betyde forskelligt for den enkelte person. Der findes ikke hverken love eller regler, der kan sikre et ordentligt forhold mellem mennesker, som bor lige ved siden af hinanden. Som regel starter et godt naboskab med et smil, et hej og helt almindelig venlighed/imødekommenhed.
I nogle kvarterer er der en generel god stemning, hvor man hilser på hinanden, får sig en sludder og en kop kaffe indimellem, ønsker tillykke ved fødseldage, barnedåb, konfirmation, bryllup eller andre mærkedage og kan samles til fælles praktiske aktiviteter og vejfester. I andre kvarterer kender folk knap hinanden, der hilses ikke, når man møder hinanden på vejen eller i supermarkedet, og der er ingen fælles aktiviteter.
Er du heldig at bo et sted med godt naboskab, kræver det selvfølgelig en vis indsats at bevare det positive forhold og den gode stemning, men den 'investering' kommer igen i form af øget tryghed og en dagligdag, der glider lettere. Hvis der opstår problemer eller knas mellem naboer, er der ved det gode naboskab større chance for at kunne tage problemerne i opløbet.
Der kan være en hårfin balance mellem at komme hinanden ved og at rende hinanden på dørene. Det er ikke alle, der sætter pris på fornemmelsen af at bo i kollektiv, og det skal selvfølgelig også respekteres. Derfor handler det også om at sætte grænser mellem den private sfære og den mere offentlige sfære i kvarteret.
Bor du et sted med dårlig kommunikation og sur stemning mellem naboerne, kan det være meget svært, for ikke at sige umuligt, egenhændigt at rette op på situationen. I alle tilfælde er almindelig sund fornuft og god naboskik vigtigt.
God naboskik er også at tage et ansvar for hinanden. Også selvom det kan være ubehageligt. Almindelig omtanke og høflighed er måske nok kodeordet i det daglige, men gamle, syge eller misbrugere er ikke altid i stand til at tage vare på sig selv, og her kan der også opstå situationer, hvor det er nødvendigt for den gode nabo at tage affære selv og evt. inddrage myndighederne.
Det er op til dig at vurdere, hvornår der er tale om utidig indblanding, og hvornår der er tale om rettidig omhu i forholdet til omgivelserne.
Nogle steder prioriterer man det gode naboskab og arrangerer sociale arrangementer. Her en vejfest i Slangerup. Foto: Heine Pedersen
Uenigheder mellem naboer er dog også et velkendt fænomen. En af de ting, der kan være kilde til nabostrid, er hakkende, pippende høns og galende haner. Foto: Arkiv
Hvad er de mest almindelige årsager til nabostrid?
Stridigheder - og direkte fjendskab - mellem naboer har ofte helt banale årsager. Parcelhusejernes Landsforening får masser af henvendelser fra husejere og grundejerforeninger, og ifølge foreningen er de mest almindelige stridsspørgsmål:
- Skyggende træer
- Fælleshegn
- Støj fra motoriserede haveredskaber
- Dyrehold i form af høns, hunde, katte og bier
- Haveaffaldsdynger op ad hegn og hække
- Røg- og lugtgener fra brændeovne, pejse og grill
- Tilbygninger og 1. sals-byggerier
- Afbrænding af haveaffald
- Ændringer af farver på hus og tag
- Vognmands- og andre erhverv, der larmer og skæmmer i private områder
- Hoppen på trampolin.
En lille hjælpende hånd i hverdagen er god naboskik. Foto: Arkiv
Hvad kan du gøre for at undgå unødig støj?
I nogle grundejerforeninger er der bestemmelser, der skal regulere brugen af fx motorplæneklippere og andre støjende haveredskaber. Men da grundejerforeningen ikke har nogen magtbeføjelser, er det i praksis op til den enkelte husejer at tænke sig om og vise hensyn.
Så brug den sunde fornuft og hvis du har planlagt en havefest, der måske bliver støjende, så giv naboerne besked i god tid, eller inviter dem måske ligefrem med. Og hold eventuel musik på et rimeligt niveau. Ligesom du ikke skal starte motorsaven eller plæneklipperen kl. 8 om morgenen i en weekend.
Tænk over hvor du placerer havetrampolinen, basketballnettet eller fodboldmålet. Eller sørg for du har en aftale med børnene om at de ikke må bruge tingene på tidspunkter, hvor naboen sidder og spiser i haven eller lign. Trampolinen kan desuden give indkig til naboens have, hvilket også kan være generende.
Brug den sunde fornuft
Der er ingen lovgivning, som forbyder græsslåning på uhensigtsmæssige tidspunkter. Lad være med at starte plæneklipperne eller motorsaven tidligt søndag morgen, hvis det kan vente et par timer, til naboerne kan formodes at være stået op.
Hvordan kan du hjælpe din nabo praktisk?
I den mere positive ende er al den praktiske hjælp, gode naboer kan give hinanden, og som kan være uvurderlig i dagligdagen.
Hvis din nabo fx er ældre eller dårligt gående, så giv en hånd med snerydningen eller storskraldet eller tilbyd at klippe hæk eller slå græs. Det koster kun lidt besvær, men kan være en stor hjælp. Hvis det er dig, der selv har problemer med at klare din bolig eller have, kan du prøve at spørge naboen om hjælp – det er selvfølgelig nemmest, hvis I kender hinanden.
Man kan også bytte mindre tjenester i form af børnepasning og pasning af hus, potteplanter og husdyr, når en nabo er ude og rejse. Du kan sikkert også få familie eller venner til det, men det er meget nemmere for naboen lige at stikke ind og vande planterne og fodre katten.
Når der skal flyttes tunge ting, gives en hånd med opgaver i huset og haven eller starthjælp til bilen, er det en stor fordel at vide, hvilke naboer der er friske på at hjælpe eller måske ligefrem har faglig ekspertise, der kan være til nytte.
Mange har nabohjælp-mærket siddende ved døren, som en advarsel til eventuelle ubudne gæster. Foto: Arkiv
Hvordan etableres nabohjælp?
Nabohjælp kan være et værn mod indbrud. Nabohjælp kan enten aftales individuelt, tages op i grundejerforeningen, eller bruge tjenesten Nabohjælp, som Det Kriminalpræventive Råd og Tryg Fonden står bag.
Ud over at holde et ekstra vågent øje med hinandens huse kan nabohjælpen bestå i at sørge for, at naboens hus ikke ser ubeboet ud, når han eller hun er bortrejst. Man kan fx:
- Tømme brevkassen.
- Fylde affald i affaldspose eller affaldsbeholder.
- Slå plænen eller skovle sne.
- Parkere bilen foran huset eller i carporten.
- Eventuelt tænde og slukke lys indimellem i det tomme hus.
- Hænge lidt vasketøj op.
Sørg desuden for, at dine naboer kan få fat i dig, evt. på mobilen, når du er bortrejst, hvis der skulle ske noget.
