Spørg Bolius

Varmepumpe - energitilskud på 8000 kr. lægges pludselig oveni regningen - kan det være rigtigt?

Hej.

Jeg har fået sat en varmepumpe op. Og i tilbudet fremgår det at der er et energi tilskud på ca 8.000 kr.

Nu da jeg så får regningen, er tilskudet lagt til den pris der fremgår af tilbudet. VVS manden siger det er fordi tilskuddet udbetales direkte til mig. Hvilket jo er korrekt.

Men undre mig alligevel over fremgangsmåden. Er det den rigtige måde at lave det på ?

Mvh

Susanne P

 

Hej Susanne

Nej, det er ikke den rigtige måde at gøre det på.

Kølemontøren skal give dig prisen (i et tilbud) på hvad hans leverance og montage koster. Og så kan han vælge at sætte energitilskuddet på regningen, så du kan se hvad du sparer pga. tilskuddet.

Så hvis han har givet dig et tilbud på eksempelvis 25.000 kr. inkl. moms, så er det den pris du skal betale. Så kan, skal og må han ikke ligge 8.000 kr. på regningen fordi det er hvad DU får af energitilskud.

Mange vælger dog at skrive det sådan at selve leverancen og ydelsen koster 33.000 kr. inkl. moms. Men da du så modtager 8.000 kr. i energitilskud er den reelle pris for dig kun 25.000 kr.

Forstår du forskellen? Det er jo lidt det samme. Han kan ”snyde” dig på begge måder, hvis han vil, da han er den første der kender energitilskuddet.

Men hvis du skal ud og hente flere sammenlignelige tilbud, så skal du kunne se klart og tydeligt hvad håndværkerprisen er og hvad energitilskuddet er.

Med venlig hilsen

Kilder, henvisninger og metode

Spørg Bolius: Dette er et brevkassesvar fra Videncentret Bolius’ gratis brevkasse. Her kan alle stille et spørgsmål om deres bolig. Emnet undersøges og besvares af en uvildig fagekspert med ekspertise på netop det emne. Spørg Bolius her.

Alle bidragsydere:

  • Morten Mathiasen, ekstern fagekspert

Aktuelt på forsiden

Vis resten af forsiden