Pudsede facader skaber et ensartet udtryk men kræver mere vedligeholdelse end fx en facade i mursten. Arkivfoto.
Hvorfor er det vigtigt at vælge den rette maling eller kalk til facaden?
Valg af overfladebehandling til en pudset facade handler ikke kun om udseende og æstetik. Hvis du vælger en forkert maling til din pudsede facade, kan det nemlig give problemer med pudsen, så det gælder om at vælge den rigtige type, hvis du vil undgå problemer.
Malingen kan fx begynde at skalle af, og pudsen kan løsne sig. Det gælder også den oprindelige puds, som måske har siddet der i mange år, inden facaden blev malet. Det kan der være flere årsager til, og de mest almindelige fejl er ofte:
- Malingen kan ikke binde på pudsen. Det sker typisk, hvis der er tale om en ren kalkpuds, eller hvis facaden har været kalket eller malet med limfarve. Det er nemt at se, da malingen slet ikke vil hænge fast. Den ruller simpelthen af.
- Der er valgt en type maling, som ikke er diffusionsåben. En hel tæt maling kan give skader på boligen. Hvis der opstår mindre revner i malingen, kan fugten trænge ind bag den tætte maling. Og fordi malingen er tæt, har fugten svært ved at slippe ud og fordampe væk. Følgevirkningen kan være, at malingen skaller af. I frostvejr kan det også give anledning til frostsprængninger i overfladen, fordi fugten ikke kan diffundere ud.
- Facaden er blevet malet, inden pudsen var tilstrækkelig tør. Det kan give udslag i form af saltudblomstringer på facaden. Anbefalingen er at vente et år med at male en nypudset eller vandskuret facade. Saltudblomstringer kan også skyldes, at der trænger fugt op via fundamentet fra den omkringliggende jord og vasker saltene i mørtlen ud. I særlige tilfælde kan det også skyldes saltning af fortove tæt på facaden.
Gode råd når du skal overfladebehandle en pudset facade
- Sørg altid for at vælge en diffusionsåben overfladebehandling.
- Vent med at behandle en nypudset facade, indtil du er sikker på, den er helt tør og gennemhærdet.
- Anvend helst den samme type overfladebehandling, der tidligere er blevet anvendt.
Før facaden er klar til en ny gang overfladebehandling, er det vigtigt, at eventuelle skader bliver udbedret først. Løs puds og maling skal fjernes, så den nye overflade ikke skaller af. Arkivfoto.
Hvordan finder du ud af, hvad facaden er behandlet med tidligere?
Det er en fordel at vide, hvilken type overfladebehandling, facaden tidligere har fået. Det er nemlig bedst at anvende samme type overfladebehandling som tidligere er blevet brugt, da samme type binder bedst på hinanden.
Det kan dog være svært at vurdere, hvad der tidligere er blevet brugt, hvis man ikke har den store erfaring med maling og kalk. Kender du ikke typen, kan du evt. gætte dig frem ud fra følgende beskrivelser:
- Kalk danner tynde og meget porøse lag, hvor flager meget let brækker af. Du kan ridse i overfladen med en negl, og du kan nulre flager af kalken til pulver mellem to fingre.
- Plast- og akrylmaling er typisk mere blank og danner lange revner med opbøjede kanter. Der kan også være bobler i malingen. Hvis du brænder en flage maling, lugter det af plastik. Malingen opløses, hvis du gnider på den med en klud med lidt sprit.
- Silikatmaling danner ikke synlige lag og er diffusionsåben.
- Cementpulvermaling danner tynde lag, der er mindre porøse end plastmaling. Det er sværere at ridse i en flage maling og nulre den til pulver.
- Olieemulsionsmaling opløses, hvis du gnider på det med en spritvædet klud .
Kontakt eventuelt en malermester eller et byggecenter, hvis du er usikker. Her kan du få vejledning i, hvilken type overfladebehandling, der egner sig bedst. Tag eventuelt et stykke af den gamle maling med, hvis det er muligt at lirke af.
Hvordan får du et godt resultat, når du overfladebehandler facaden?
Før facaden er klar til en ny gang overfladebehandling, er det vigtigt, at eventuelle skader først udbedres. Løs puds og maling skal fjernes, så den nye overflade ikke skaller af. Tjek for revner, løs puds og andre skader.
Hvis et tykt lag puds skal påføres for at udbedre en skade, skal det bygges op fra grunden på den rigtige måde. Vær også sikker på, at reparationerne er helt tørre, og at pudsen er hærdet ordentlig af, inden du begynder at overfladebehandle.
Afhængig af pudstykkelsen kan der gå op til 3-4 uger, før overfladen er helt tør. Er det blot et tyndt lag puds, tager det knap en 1 uge for pudsen at hærde. Disse tørre- og hærdningstider er minimumstider.
Til småreparationer og vedligeholdelse er det som regel nødvendigt at bruge den samme type maling, som der er brugt tidligere, hvis resultatet skal blive pænt. Du vil dog næsten altid kunne se en farveforskel mellem den nye og gamle maling, selv om det er fra samme malerbøtte, da facaden med tiden falmer.
Hvis du derimod skal i gang med en gennemgribende renovering af facaden, kan du overveje at skifte til et andet produkt. I den situation og ved større reparationer kan det være en god idé at søge vejledning hos en malermester og evt. også en murermester.
Sørg for at fjerne den gamle maling helt, hvis der tidligere er anvendt en almindelig plastmaling, før du maler med en diffusionsåben maling ovenpå. På den måde gør du overfladen diffusionsåben og minimerer dermed risikoen for, at fugt kan hobe sig op i facadens puds og murværk.
Selvom du anvender en diffusionsåben maling, skal du være opmærksom på, at du vil få en mere tæt overflade, jo flere lag maling, du påfører. Hvis malingen derimod renses helt af, starter man forfra med en meget diffusionsåben facade.
Nyere typer af maling, der har en meget glat overflade, gør det sværere for snavset at blive siddende og gør dermed facaden lettere at holde ren.
Hvilke egenskaber har forskellige typer af overfladebehandling til pudsede facader?
Kalk
Kalk er diffussionsåbent og bliver ofte anvendt på landbrugsbygninger, da det har en antiseptisk virkning, så den i et vist omfang forhindrer vækst af mug og skimmel. Det er dog relativt tidskrævende at kalke og kræver også hyppigere vedligeholdelse end en malet overflade.
Det kan være meget svært at få maling til at binde på kalk. Hvis facaden er kalket, er det derfor en god idé at kalke den igen frem for at prøve at fjerne kalken for at kunne erstatte den med maling. Ofte er det nok at børste facaden ren for støv og løstsiddende gammel kalk, før du kalker påny. Der er dog et par undtagelser:
- Hvis der er store, tykke, løse kalkflager, skal de skrabes væk, før du kalker. Underlaget for den nye behandling skal være fastsiddende på muren.
- Hvis den kalkede facade tidligere har været repareret med en cementholdig mørtel, kan det være nødvendigt at hugge den væk og reparere hullerne med ren kalkmørtel eller en såkaldt hydraulisk kalkmørtel, før du kalker. Kalk sidder nemlig ikke særlig godt fast på mørtel, som indeholder meget cement. Hydraulisk kalkmørtel kan hærde uden tilgang af luft. Den er meget langsomt hærdende og stærkere end almindelig kalkmørtel, som hærder ved hjælp af luftens CO2. Jo mere cement der er i mørtlen, jo mere grå er den.
- Hvis facaden er malet, skal du først rense malingen af ved at skrabe eller sandblæse facaden (vådsandblæsning), før du kalker. Du kan evt. kombinere de to afrensningsmetoder. Der kan også benyttes en facadefræser med støvsuger.
Ulemperne ved kalkning er, at kalken smitter af. Kalken vaskes også af, hvis den udsættes for store mængder vand, fx slagregn. Har du fx et hus med et lille udhæng, vil regnen kunne løbe ned af væggene, og kalken vil over tid blive vasket af.
Plastmaling
Akrylplastmaling er en af de mest almindelige facademalinger. Den er meget holdbar, smudsafvisende, regntæt og alligevel diffusionsåben. Malingen kan hæfte både på en ny og en tidligere malet facade og på beton, puds og cementpuds. Det kræver dog, at overfladen er helt fast og grundigt renset. Følg altid vejledningen på malerbøtten, da fremgangsmåden kan variere fra produkt til produkt. Flere malingsproducenter anbefaler, at der først males med en egnet grunder.
Hvis facaden tidligere har været malet, skal du gøre den ren med et grundrengøringsmiddel, inden du maler. Facaden skal også være renset for løs maling.
Hvis facaden er kalket eller af andre grunde har en porøs overflade, der smitter af, skal du først rense den og grunde den med en speciel grundingsmaling. Det er nødvendigt for at få malingen til at hæfte, så du undgår at den skaller af.
Silikatmaling og cementpulvermaling
Silikatmaling og cementpulvermaling kan kun bruges på facader, der tidligere er blevet behandlet med præcis den samme type maling samt på helt ubehandlede overflader såsom nyreparerede pudsede facader, beton, letbeton el.lign. Disse typer maling kan altså hverken bruges oven på andre typer maling eller på en kalket facade.
Olieemulsionsmaling
Olieemulsionsmaling er god til problematiske overflader, der smitter svagt af eller er lettere porøse. Det kan fx være ovenpå kalk eller cementpulvermaling. Det egner sig derimod ikke til en nypudset overflade, da pudsens indhold vil påvirke olien i malingen.
Olieemulsionsmaling er et godt valg, hvis du ikke er helt klar over, hvad der er malet med tidligere og praktisk, da du kan male ovenpå afsmittende og porøse overflader uden først at rense helt i bund. Overfladen må dog ikke smitte alt for meget af, og du skal sikre dig, at den er tør, fast og bæredygtig. Det gør du ved at fjerne løstsiddende kalk og andre løse partikler.
Olieemulsionsmaling fås normalt i mange farver og giver en diffusionsåben, vaskbar og helmat overflade med et kalket udseende. Den hæmmer desuden mug og skimmelvækst.
