Spørg Bolius

Fejl i beregninger gav ekstra regning - har ingeniøren eller entreprenøren ansvaret, eller kommer jeg til at betale?

Hej Bolius

Jeg har fået renoveret dele af stueetagen i mit rækkehus.
Det betyder bl.a at en bærende væg er blevet væltet og en ingeniør har lavet statiske beregninger på denne.
Undervejs i forløbet finder entreprænøren ud af at væggen ikke er gennemgående i huset og
stopper arbejdet fordi der skal laves om på afstivningen inden en ny ramme kan sættes ind.
Rådgivende ingeniør og entreprænør finder løsning på dette.
Løsningen betyder en merudgift for mig som bygherre. Jeg syntes jo en ingeniøren burde betale denne merudgift fordi at entreprænøren skal tilpasse afstivningen og rammen på ny.
Merudgiften er på næsten 30.000kr, ingen af parterne vil tage ansvaret på sig, jeg har betalt den.
Har jeg en sag?
Vh Lars

Hej Lars

Kun hvis en af parterne decideret har lavet en fejl skal de betale for denne ændring.

Derfor kan man sige, at skulle/burde ingeniøren kunne have set eller forudset dette forhold, så kan han godt blive holdt ansvarlig. Men typisk dog kun i form af, at han må rette sine beregninger og deslige uden beregning for dig.

Men den anden (fulde) løsning ville nok have været dyrere under alle omstændigheder, altså selv om det var løsningen fra start af. Og denne omgang er der jo kun en til at betale, og det ejeren af huset og bygherren.

Det er lidt komplekst at svare på. Men hvis ingeniøren ikke kunne have forudset dette, så er der ikke tale om en fejl.

Man fristes til at sige, at du skal være glad for at der var/er en god håndværker på sagen, som råber op, og ikke bare laver arbejdet (forkert).

Hvis du gerne vil gå dybere ind i sagen, kan du evt. hyre en byggesagkyndig til at vurdere forholdet. Vedkommende skal nok være vant til at være skønsmand eller lignende vurderingsmand.

Jeg håber du kan bruge svaret. Held og lykke med det.

Med venlig hilsen

Kilder, henvisninger og metode

Spørg Bolius: Dette er et brevkassesvar fra Videncentret Bolius’ gratis brevkasse. Her kan alle stille et spørgsmål om deres bolig. Emnet undersøges og besvares af en uvildig fagekspert med ekspertise på netop det emne. Spørg Bolius her.

Aktuelt på forsiden

Vis resten af forsiden