Spørg Bolius
Udskiftning af vinduer - kan jeg nøjes med B-mærkede 2 lags glas?
Hej Bolius
Jeg står overfor, at skulle udskifte mine 10 store karnapvinduer/døre. Jeg har ikke lyst til de både dyre og ganske lidt energibesparende A-mærkede vinduer, da jeg har læst at man får mindre dagslys = mindre D-vitamin med disse samt det nedstætter ens generelle velvære således at man er mere træt/sover længere om morgenen.
Der står i bygningsreglementet § 279, at "OMBYGNING og andre FORANDRINGER i bygningen skal opfylde kravene til U-værdier og linjetab i bilag 2, tabel 3.
Vinduer, glasydervægge, døre, glastage og ovenlysvinduer skal leve op til kravene i §§ 257 og 258." Nu er
det jo hverken en ombygning eller forandring i bygningen, men en simpel udskiftning af eksisterende "gammeldags" lavenergiruder fra år 2000.
Kan jeg på baggrund af dette, udskifte mine vinduer til B-mærkede 2 lags termoruder?
Mvh Palle
Hej Palle
Som udgangspunkt skal du vælge A-mærkede vinduer. Udskiftning af vinduer går ind under BR18 § 277, som omhandler udskiftning af hele bygningsdele. Det er et vindue, og ikke mindst når der er tale om vinduer fra gulv til loft. Og dermed skal energikravet til vinduerne leve på betingelserne i § 258.
Jeg tror så dog at du stadigvæk kan købe B-mærkede vinduer derude. Men du overholder ikke lovkravet ved ikke at købe A-mærkede vinduer.
Jeg håber I kan bruge mit svar. Held og lykke med det.
Med venlig hilsen