Spørg Bolius
Træterrasse holdt under 3 år - så hvilken træsort skal vi vælge til den nye, og har montering betydning?
Hej.
Jeg lavede for 3 år siden en træterrasse på 1,5 x 4,5 m med noget træ der hed Massarandubai, og det er det værste l.... efter den første vinter krummede brædderne rigtig meget i tværretningen, de værste løftede sig 1 cm på midten. Brædderne er 21 x 145 mm og de er fastgjort med skjulte skruebeslag, afstand er ca 7 mm mellem brædderne.
Jeg vil nu lave en ny terrasse, kender I en ædeltræsort, der er formstabil? Mener I det er bedre at skrue ned gennem brædderne end at bruge skjulte beslag?
Eller skal jeg istedet for træ bruge de trælignende kunststofbrædder ?
Venlig hilsen Jan L
Hej Jan
Hvem har dog solgt dig de brædder som terrassebrædder?!
Vedr. Massaranduba skriver de i TRÆ69:
”Svind: I lighed med andre tunge træarter har massaranduba et stort volumensvind på ca. 17 %. Men modsat andre tropiske hårdttræsarter har massaranduba samtidig et stort radial svind på ca. 7 %. Forholdet mellem tangalt og radial svind bliver dermed lille 1,3. Samtidig er fibermætningspunktet på 28 % højt sammenlignet med de fleste tropiske træarter. Det betyder at træarten har en ringe dimensionsstabilitet.
Sammenholdt med at massaranduba tillige har en svag tværsammenbinding i cellestrukturen betyder det, at træet har en tendens til at få gennemgående revner i små trætværsnit såsom brædder. Det svækker træets styrke og påvirker levetiden negativt ved udendørs anvendelse under vedvarende fugtige nordiske forhold, f.eks. til terrasser, hvor der ikke er mulighed for hurtig udtørring”.
Der burde være flere trætyper at vælge imellem. Men husk uagtet hvilken træsort du vælger, så er der også kvalitetsforskel her. Videre skal terrassen være bedst muligt sikret, med både god ventilation, gode understøtninger og fastgørelser. Bor du udsat, (tæt på hav) skal dette også tages med i betragtning.
Nedenstående opremses træsorter som jf. Træinformations bogen TRÆ 69 – Træarter skriver kan bruges til terrasser:
Ituba
Ipé
Louro vermelho
Purpleheart (Amarante)
Bangkirai
Så du må på udkig efter ovenstående. Og gå gerne til leverandøren, og udbed om en form for garanti, så du ikke lander samme sted igen næste gange.
Mht. montagen så bør det være op til leverandørens anvisninger. Skruning i siderne af brædderne skulle være det nye sort.
Held og lykke med det.
Se mere om terrasser her: Terrasser
Med venlig hilsen