Sildebensparket. Foto: Torben Klint
Hvilke trægulve findes der?
Et trægulv kan bestå af planker eller brædder, som i princippet er det samme, stave, laminerede brædder eller klodser også kaldet endetræsgulv.
Inden for hvert produkt findes der forskellige konstruktionsopbygninger, kvaliteter, træsorter, priser og vedligeholdelsesprincipper.
Trægulve kan lægges som:
- Brædder og planker
- Massiv og lamel parket
- Laminat, som ikke er træoverflade, kan lægges både som planker og parket
- Klodser.
Trægulves opbygning inddeles i to kategorier: bærende og ikke-bærende.
Et bærende trægulv er et gulv, hvor gulvbrædderne er så tykke, at de selv kan bære vægten af møbler og mennesker. Gulvet er lagt på bjælker (fx mellem etager) eller på et underlag af strøer (tværgående lægter), som gulvet er sømmet fast på. Gulvet understøttes ved bjælkerne/spærene, men bærer ellers sig selv imellem bjælkerne eller strøerne. Brædde- og plankegulve samt parketbrædder kan være bærende gulve.
Når en gulvbelægning ikke er bærende, betyder det, at det skal monteres på et bærende undergulv. Gulvet understøttes under hele gulvarealet. Et ikke-bærende gulv kan monteres som svømmende, dvs. at trægulvet kan bevæge sig frit i forhold til det bærende undergulv, eller det kan sømmes eller limes fast på underlaget. Lamel- og klodsgulve samt parketstave er ikke-bærende gulve.
Kig efter miljømærkerne, når du skal vælge trægulve. Mærkerne FSC og PEFC sikrer, at det træ, du køber, lever op til en vis standard og er fældet og bearbejdet under bæredygtige forhold, hvilket især er vigtigt, hvis du går efter de mere eksotiske træsorter.
Gulvbrædder.
Gulvbrædder (gulvplanker)
Gulvbrædder er massive træbrædder, som er høvlede og pløjede. De findes i flere tykkelser og bredder. Længden på brædderne varierer normalt fra 1,8 meter til 5,4 meter. Brædderne er med fer og not. Ofte er der "afspændingsspor", som er riller, på bagsiden af brædderne. Afspændingsspor er til for at modvirke krumning af de enkelte brædder.
Ofte bliver gulvbrædder kaldt planker. Men planker skal være minimum 42 mm i tykkelse og minimum 100 mm i bredden. Betegnelserne bliver i daglig tale blandet sammen og brugt om samme type træudskæring.
Brædder, som skal være selvbærende, skal have en tykkelse på mindst 20 mm. Jo tykkere brædder, jo større afstand kan der være mellem understøtningerne (strøerne eller bjælkerne) Trætypen har også betydning for kravet til understøtningerne.
Der findes et meget stort udvalg af både træarter og træsorter, alle med specifikke egenskaber. Det er dog ikke alle træsorter, der er velegnede til gulvbelægning. Hertil kræves en vis hårdhed og styrke.
Gulvbrædder findes eksempelvis i nåletræ (fyrretræ, gran og douglas) og løvtræ (eg, ask og merbau) m.v., og senest også bambus.
Fordele ved gulvbrædder
Massive gulve har en smuk overflade med træets naturlige aftegninger. De er desuden næsten uopslidelige, da de kan slibes rigtig mange gange. Hvis brædderne monteres på strøer eller bjælker, er hulrummet mellem strøerne velegnet til at føre varme- og elinstallationer igennem.
Gulve, som lægges på strøer eller bjælker, er mere fjedrende og behagelige at gå på end ikke-bærende gulve, og de er med til give god akustik i rummet.
Brædder og planker er særlig velegnede til gamle bygninger, hvor der ikke er et fast undergulv. Man skal dog sikre sig, at den underliggende konstruktion er tilstrækkelig tør, så fugt ikke trænger ned i materialerne under gulvet eller stiger op i brædderne. Fugt kan løsne samlinger i gulvkonstruktion og gulvbrædder, og gulvet vil begynde at knirke.
Skal brædderne monteres i nyere bygninger uden et bjælkelag, skal de lægges på nye strøer. Søm til at gøre brædderne fast med skal vælges i overensstemmelse med træsorten og skal kunne fæstne tilstrækkeligt. Brædderne kan også sættes fast på strøerne med skruer, der evt. forsænkes, hvorefter skruehullet kan lukkes med en træprop.
Ulemper ved gulvbrædder
Træ er et naturligt materiale, hvilket betyder, at træet "arbejder", og det mærker du især ved massive brædder. Da træ er fugtfølsomt, vil det udvide sig, når det får fugt, og svinde, når det tørrer.
Træ har stort set altid en højere fugtighed, når det bliver monteret, end når rummene varmes op. Det er vigtigt, at monteringsvejledning og fugtprocent overholdes, så der er plads til træet, også på den årstid, hvor luftfugtigheden er høj, og træet udvider sig (sommerperioden). Når fugtigheden i træet falder, svinder træet, og der opstår revner mellem brædderne – jo bredere brædder, jo større revner. For at undgå dette skal massive brædder gøres fast hver for sig til enten strøer eller bjælker, så hvert bræt har mulighed for at give sig/ "arbejde".
Synlige revner kan fyldes med fugemasse eller fugeprofiler af gummi eller plast. Det er vigtigt, at fugerne er elastiske, idet fugebredden kan variere en del igennem året.
Vælger man et massivt trægulv, skal man acceptere, at der vil komme revner og sprækker i takt med ændringer i årstider, fugt og temperatur.
Brædder og planker kan give støj, når du går på det (trinlyd). Trinlyden kan mindskes ved, at der under strøerne monteres bløde brikker.
Undergulv
Undergulvet er den konstruktion, der skal bære en gulvbelægning, og det er derfor vigtigt at vælge den rette type.
Parketbrædder.
Parketruder.
Parketgulve
Der findes tre typer parketgulve: stavparket, parketbrædder og parketruder. Parketgulve fås i mange træsorter fx bøg, ask, eg, merbau, jatoba og wengé.
Stavparket
Stavparket er enkeltstave, oftest af massivt træ og typisk med en længde på 200-700 mm, en bredde på 50-70 mm og med en tykkelse på 15-22 mm. Stavene har på hver side fer og not og samles ved, at de presses ind i hinanden. Stavparket skal sømmes eller limes til et fast undergulv.
Parketbrædder
Parketbrædder er fabriksfremstillede og er sat sammen af to-tre enkeltstave, så stavene danner et bræt. Brædderne har fer og not og samles på samme måde som stavene. Parketbrædder kan lægges løst på et fast underlag (et svømmende gulv) eller sømmes eller limes fast på undergulvet. Har parketbrædderne en tykkelse på over 20 mm, kan de monteres på bjælkelag eller strøer som et bærende gulv. Parketbrædder har samme egenskaber som gulvbrædder.
Parketrude
Parketruder består af enkeltstave, der på fabrik er limet sammen til større kvadratiske enheder. De har fer og not og kan limes på undergulvet.
Fordele ved parketgulve
Parket har lav fugtighed ved levering (typisk under otte procents fugtighed). Derfor svinder parketgulve sjældent nævneværdigt efter montering, og du undgår dermed revner i gulvet. Parketgulve kan lægges i flere mønstre, og særligt sildebensparket kan være en smuk og velvalgt løsning. Massiv parket har en lang holdbarhed, fordi det kan slibes mange gange, og fordi de anvendte træsorter ofte er meget hårde.
Ulemper ved parketgulve
I et parketgulv får du ikke et lige så stort udbytte af træets naturlige aftegninger og struktur som i et plankegulv.
Lamelbrædder.
Lamelgulve
Lamelbrædder består af en trelagskonstruktion, hvor bunden ofte er af nåletræ, kernen af en træbaseret plade, fx MDF, spån eller krydsfinér, og øverst et slidlag af træ på ca. 2-12 mm.
Lamelbrædder findes i en lang række kvaliteter, der hænger sammen med det samlede bræts tykkelse og det øverste lags tykkelse, styrke og kvalitet. Der er derfor også stor prisforskel på lamelbrædder. Lamelbrædder kan være både bærende og ikke-bærende og kan sømmes og limes fast eller lægges som svømmende gulv.
Det findes både som lamelbrædder/planker og som lamelparket, enten som stave eller som parketbrædder eller parketruder.
Lamelbrædder fås med det øverste slidlag i mange træsorter, fx ahorn, ask, eg, teak, pitch pine, jatoba og merbau.
Fordele ved lamelgulve
På grund af lamebrædders trelagskonstruktion med kerne af en træbaseret plade vil lamelbrættet ikke svinde i bredden, når det tørrer, og derfor vil der ikke opstå store revner mellem brædderne.
Ulemper ved lamelgulve
Lamelbrædder har ikke så lang holdbarhed som massive brædder. Er det øverste slidlag under to mm, kan gulvene ikke slibes. Er slidlaget over to mm, kan de slibes ganske få gange. Derudover er sammensatte gulvmaterialer mere sarte over for fugtpåvirkninger, og fugten kan trænge ned til spånpladen, der kan svulme op, eller limlag der kan give mørke udtrækninger og aftegninger.
Lamelgulve har ikke samme egenskaber som massive trægulve, når det gælder fugt og akustik. I forhold til miljø og indeklima kan det afhænge af, hvilke bindemidler der er i spånpladen, og hvilken lim der er brugt ved produktionen af gulvet. Der findes miljø- og indeklimamærkede lamelgulve.
Laminatgulve
Kernen i et laminatgulv består ligesom i lamelbrædder af en træbaseret plade. Det øverste slidlag er et under to mm tykt plastmateriale, laminat der ofte har printet fotografisk gengivelse af planker i forskellige træsorter, forskellige former for parketgulv, klinkemønster m.v.
Laminatgulve findes både som brædder/planker og som parketbrædder. De kan lægges som svømmende, limet eller sømmet.
Laminatgulve fås i en lang række træsorter, fx bøg, ahorn, ask, eg, kirsebær, pære, fyr, mahogni, valnød, pine osv. Især med imiteret træoverflade er udvalget stort.
Fordele ved laminatgulve
Laminatgulve skal og kan ikke overfladebehandles. Laminatgulve kan være meget tynde, hvorfor man kan lægge det oven på et eksisterende gulv uden at skulle ændre på dørhuller mv
Ulemper
Overfladen på et laminatgulv kan synes kunstig i forhold til massive brædder, har en anden lyd end trægulve og patinerer ikke naturligt som et trægulv. Jo billigere laminatgulvet er, jo mindre slidstærkt vil slidlaget som regel være.
Slid og skader kan man ikke udbedre. Laminatgulvet er især sårbart ved samlinger, eller hvis fugt får overfladen til at slippe underlaget.
Klodsgulve
Klodsgulve består af kubiske retvinklede klodser med en dimension på 18-100 mm. Klodserne klæbes på et fast undergulv med endetræet opad, hvilket giver klodsgulve et særpræget mønster med smukke aftegninger.
Der er ikke så mange sorter, der egner sig til klodsgulve. Klodsgulve fås fx i eg, fyr, gran eller lærk.
Fordele ved klodsgulve
Klodstræ er ofte af hårde træsorter af rigtig god kvalitet. Gulvene kan derfor slibes af og overfladebehandles og kan modstå rigtig meget slid.
Ulemper ved klodsgulve
Træ suger mest fugt fra endetræet, så klodsgulve er særligt fugtfølsomme. Du skal derfor være påpasselig med, hvor meget fugt og decideret vand der ligger på gulvet, både ved daglig brug og rengøring og vedligeholdelse. Fugt og vand i store mængder vil misfarve træet og på længere sigt ødelægge det, og det kan få træklodserne til at udvide sig så meget, at gulvet buler op.
Undergulv
Undergulve er det underlag, som parket-, lamel-, laminat- eller klodsgulvet fastgøres på. Undergulvet kan være beton eller træfiberplader. I nye bygninger er undergulvet ofte beton. I ældre bygninger er det ofte træplader.
Undergulvet skal være fast, helt plant og fri for fugt for, så det færdige resultat bliver tilfredsstillende. Eventuel fugt kan sidde i betonlaget, man netop har støbt, i isoleringsmaterialerne eller i træpladerne og vil forplante sig i træet og kan dermed ødelægge gulvet.
Ved svømmende gulve lægges der et mellemlag, som adskiller undergulvet og det egentlige gulv. Dette mellemlag kan også have en trinlydsdæmpende funktion.
Lim eller søm skal vælges i nøje overensstemmelse med trægulvet og underlaget. Rådfør dig derfor med producent eller forhandler af gulvet.
Sammenligning af udvalgte gulvmaterialer
Træ og gulvvarme
Træ er i sig selv et godt isolerende materiale og føles heller ikke så koldt at gå på som fx et klinkegulv. Mange vælger i dag at etablere gulvvarme under trægulve, fordi gulvvarme giver god komfort, og man slipper for synlige radiatorer.
Gulvafslibning. Foto: Bolius
Vedligeholdelse af trægulve
Det er vigtigt at vedligeholde dine trægulve, så levetiden bliver forlænget.
Egentlig afhøvling bruges normalt på meget ujævne eller medtagne bræddegulve af blødere træ som fx fyrretræ. Afhøvling overlades bedst til professionelle gulvafhøvlingsfirmaer. Slibning af gulve er mere almindeligt, og flere og flere vælger selv at slibe gulvet af. Slibemaskiner og tilbehør kan lejes i byggemarkeder og hos mange farvehandlere, men tag ikke fejl, selvom det lyder let, kræver det betydelig håndværksmæssig kunnen at slibe et gulv af med et godt resultat.
Har du et massivt trægulv, kan du ved at slibe gammel lak og fernis samt maksimalt 1-2 mm af brædderne af med sandpapir få et helt nyt gulv, der med en god overfladebehandling kan holde i rigtig mange år.
For lamelparketgulve og lamelbrædder gælder det, at jo tyndere det øverste slidlag er, jo færre gange kan det slibes. Parketstave eller parketbrædder af massivt træ kan som massive brædder slibes mange gange, dog må stavene eller brædderne ikke blive for tynde, da de så kan flække og løsne sig.
Lamelgulve er mere vanskelige at slibe, fordi slidlaget er tyndere. Lamelbrædder kan afhængigt af slidlagets tykkelse slibes flere gange, men er slidlaget kun på 2-4 mm, vil det kun være muligt at slibe gulvet af en gang eller to. Afslibning af gulve med tyndt slidlag bør du overlade til professionelle. Det kræver stor præcision at undgå at slibe gennem slidlaget, og hvis du først sliber gennem det, så kernen kommer til syne, er gulvet ødelagt og skal skiftes. Laminatgulve af imiteret træ kan slet ikke slibes.
Det er vigtigt, at trægulve behandles korrekt i forhold til vand og fugt, da træ er et meget fugtfølsomt materiale. Det er en skrøne, at træ ikke tåler fugt og vand, men det skal have mulighed for at tørre ud og plads til at give sig for at undgå en række problemer. Træ og fugt er noget, der skal tages højde for, lige fra træet fældes til levering, montering, vedligeholdelse og rengøring i det daglige. Det er producentens ansvar, fra træet bliver fældet, til det er leveret, ved monteringen er det håndværkerens ansvar, og i det daglige brug er det dit ansvar.
Er du i tvivl, om dine brædder er for fugtige til at blive monteret, kan du købe en fugtmåler i et byggemarked. Brædderne skal have en fugtighed på under 10 procent ved levering.
For at træet ikke optager unødig fugt efter levering, er det vigtigt, at du opbevarer træet korrekt, indtil det skal monteres. Opbevar træet inden døre, gerne i det rum, hvor gulvet skal lægges, lidt hævet over grunden, så eventuel fugt kan fordampe.
Følg nøje leverandørens anvisning. Noget skal pakkes ud, men meget må absolut ikke.
Gulvvask med sæbe. Foto: Tommy Verting
Overfladebehandling af trægulve
Når du vælger overfladebehandling, skal du tage hensyn til træsort, gulvmaterialets type og eventuelt fugemateriale. Formålet med overfladebehandlingen er at beskytte træet mod slitage, at gøre den daglige rengøring lettere og at give trægulvet det ønskede udseende både nu og på sigt. Overfladebehandling kan indeholde sundheds- og miljøskadelige stoffer, hvilket også kan være en vigtig faktor for dit valg.
Trægulve af massive brædder leveres både ubehandlede og overfladebehandlede. Er brædderne ubehandlede, kan du frit vælge overfladebehandling, men har brædderne allerede fået en overfladebehandling, skal du måske bruge en bestemt type. Producentens anbefalinger skal følge med brædderne.
Parketstave og klodsgulve kræver en slibning, efter gulvet er lagt, så her skal overfladebehandlingen naturligvis først foretages efter afslibningen.
Lamelparket og lamelbrædder er som regel overfladebehandlede, og her er det ikke nødvendigt at overfladebehandle, efter at gulvet er lagt. Men for at forlænge holdbarheden på gulvet kan det ofte være en god idé at påføre gulvet en ekstra gang lak, inden gulvet tages i brug.
Laminatgulve kan ikke overfladebehandles. Når laminatet er slidt, skal gulvet skiftes.
For at få et helt ensartet resultat kan man vælge at lade en professionel gulvmand udføre overfladebehandlingen. Flere producenter vil også anbefale dette.
Vælger du træsorter som gran og fyr, er lak-, lud-, voks-, sæbe- og oliebehandling mest velegnet. Olie og voks vælges ofte til de mørkere og mere eksotiske træsorter, fordi det fremhæver den mørke og varme glød.
Lud- og sæbebehandling af trægulve
Lud er ikke en selvstændig overfladebehandling, men en indledende behandling til en efterfølgende overfladebehandling med sæbe, voks eller olie. Du bør ikke ludbehandle mørke træsorter, da luden vil lægge sig som en blakket grå-hvid hinde på træet.
Sæbe fås både som natursæbe og som færdigblandet gulvsæbe, med eller uden hvidt pigment.
Natursæbe kan anvendes på alle træsorter.
Fordele ved lud- og sæbebehandling
Sæbe giver en meget fin, lys og blød overflade, der især klæder gran, fyr og eg rigtig godt. Ved rengøring lader sæbe vand trænge ned i træet, og mindre skader som mærker efter møbler vil kunne rejse sig, så træet atter har en glat overflade.
Ulemper ved lud- og sæbebehandling
Sæben gør gulvet rent, men giver kun i mindre omfang beskyttelse mod snavs, og slitage vil med tiden blive mere og mere synlig på gulvoverfladen. Du kan ikke bruge gulvsæbe på gulve, der er lakerede.
Oliebehandling af trægulve
Til behandling bruges en hærdende olie, der kan fås med og uden hvidpigmentering. Den hvidpigmenterede olie bruges på lyse træsorter, hvis du ønsker at forstærke det lyse udseende.
Fordele ved oliebehandling
Olie giver en lys og naturlig overflade, der klæder træet godt. Med tiden vil træet dog blive lidt mørkere, men ønsker du at bevare den lyse overflade, skal du vælge en olie tilsat hvidt pigment. Det er forholdsvis nemt selv at foretage en oliebehandling.
Ulemper ved oliebehandling
Træolie giver en moderat slidstyrke. Olier med hvidt pigment har en tendens til at lægge sig lidt ujævnt på gulvoverfladen. Det kan derfor være svært at opnå en helt jævn overflade. Olie kan have et højt indhold af opløsningsmidler, der i større mængder kan påvirke indeklimaet, og disse vil fordampe, når olien tørrer; generne er dog størst i starten af oliebehandlingen.
Der udvikles varme, når olien hærder, så pas på klude med olierester, der kan være selvantændende.
Voksbehandling af trægulve
Voksbehandling af gulve er en gammel teknik, der efter mange års glemsel er ved at dukke op igen.
Fordele ved voksbehandling
Voks er en miljøvenlig overfladebehandling. Voks kan bruges på både behandlede og ubehandlede gulve. Overfladen bliver meget blød, og behandlingen kan forholdsvis nemt gentages.
Ulemper ved voksbehandling
Det giver ikke en stærk overflade, og pletter og snavs vil fortsat have mulighed for at trænge ned i træet.
Lakbehandling af trægulve
Lak fås både som vand- og alkydbaserede produkter, og de alkydbaserede produkter giver den mest slidstærke overflade.
Fordele ved lakbehandling
Lak giver gulvet den mest slidstærke overflade og lader ikke snavs trænge ned i træet og efterlade pletter. Den giver en meget glat overflade, der er meget nem at rengøre, og lægger sig desuden som en vandskyende overflade på træet. Lak kan med genbehandlinger, der foretages inden lakken er slidt helt igennem, holde i mange år.
Ulemper ved lakbehandling
Lak forsegler træet, så ridser og mærker ikke kan rejse sig igen ved gulvvask. Det er ikke nemt at pletreparere, og der vil blive synlige farveforskelle. Lak baseret på alkyd vil særligt i starten kunne give lugtgener.
Et knirkende plankegulv kan nogle gange klares med en hammer og en dyknagle. Arkivfoto.
Skader og reparationer
Opstår der skader på et massivt bræt, enkelte parketstave eller lamelbrædder, vil det kunne klares med en udskiftning. Du skal dog være opmærksom på, at træ med tiden får en mørkere farve, så selv efter en afslibning og overfladebehandling vil en udskiftning kunne ses. Men holder du en reparation op mod en total udskiftning af gulvet, vil den stadig være en nemmere og billigere løsning.
Problemer med knirken opstår oftest, fordi fugtigheden i gulvet ændrer sig. Når træet tørrer, skrumper det, og når man går på gulvet, bevæger brædderne sig i forhold til sømmene, og knirkeriet opstår. Det kan også skyldes, at gulvet bliver fugtigt og udvider sig, så brædderne berører fx rør eller ledninger, og når man går på gulvet, gnider det imod rør eller ledninger, og der kommer knirken. Knirken kan også opstå, fordi monteringen med lim eller søm er utilstrækkelig.
Mindre knirken kan udbedres ved at fastgøre brædderne bedre/mere. Men er knirken opstået som følge af for stor udtørring af træet eller konstruktionsfejl, er skaden ikke til at udbedre, og gulvet skal tages op, underlaget rettes op, og gulvet lægges igen. Er gulvbelægningen alt for ødelagt, kan den ikke genbruges, og der må lægges en ny.
Et trægulv vil altid knirke lidt, og let til moderat knirken må accepteres.
Omvendt kan der også opstå problemer, fordi træet optager for meget vand (opfugter) som følge af en vandskade eller for meget fugt i konstruktionen. Brædderne vil krumme, så gulvet får en overflade som et vaskebræt. Hvis fugten er midlertidig og forholdsvis begrænset, kan problemet udbedres med en afslibning, men for meget vand og fugt kan få gulvet til at bule, og gulvet er ødelagt.
Hvad koster trægulve?
Massive brædder og til dels parketstave og parketbrædder er noget dyrere end lamelgulve og laminatgulve (naturligvis afhængigt af sort og sortering). Men holder du massive gulvtypers levetid og de gode muligheder for afslibning og vedligeholdelse op imod prisen, vil prisforskellen på sigt udlignes. Når du ser på prisen for et trægulv, skal du derfor også overveje, hvor længe dit trægulv skal holde.
Også lamelbrædder og laminatgulve findes i flere priser, afhængigt af slidlagets og træets kvalitet.
Hvilket arbejde kan du gøre selv?
Du må gerne selv lægge dit trægulv. Der er ingen regler eller lovgivning om dette. Men er du i tvivl, om du kan montere gulvet korrekt, eller om arbejdet rummer for mange udfordringer, skal du måske få en professionel gulvmand eller tømrer til at lægge det. Der er en tendens til, at mange kommer til at bruge for meget energi og økonomi på selve gulvbelægningen, men glemmer det, der skal ligge under den (undergulvet), samt at monteringen skal udføres korrekt for at få det ønskede resultat.
Der er i dag mange produkter, der er beregnet på gør det selv-markedet, og her skal du nøje forhøre dig om produktet, og få vejledninger og anvisninger, der kan forberede dig på arbejdets omfang og sværhedsgrad, inden du går i gang.
